Tag: Årets APPETIZE Baby

Et helt ny hverdag

Skrevet af adminittp d. 9. december 2016. Uploaded i APPETIZE Baby, Forsidehistorier.

Så er vi nået til vejs ende i vores baby tema, og jeg har det sidste møde med Signe, Lars og baby Lærke. Det bliver hyggeligt igen at møde den lille familie, og høre hvordan hverdagen går med at være en familie på fire, og ikke mindst om barnedåben, som de netop lige har haft

Jeg bliver mødt af en smilende Signe, da jeg ankommer til familiens hus i Mou. Lærke står på terrassen og sover i barnevognen, og jeg håber selvfølgelig, at hun vågner, imens jeg er der, så jeg kan få lov at hilse på hende. Vi får os sat i sofaen, og Signe begynder at fortælle.

Siden sidst…

Sidst jeg mødte Signe og Lars, gik Lars hjemme på barsel sammen med Signe og Lærke. Så hverdagen må selvfølgelig have ændret sig.

– Jeg kan især mærke det om morgenen, nu Lars ikke har barsel mere. Der er lige en del koordinering, da jeg skal sørge for, at Lærke er spist af, inden Anton skal op og af sted i skole – og så skal der lige smøres madpakke, børstes tænder osv. Så der har nok været en enkelt morgen eller to, hvor vi er kommet midt i morgensang på skolen, fortæller Signe. Lars møder tidligt, så hver morgen er det Signe, der er af sted med Anton. Men så er det så til gengæld mest Lars, der henter ham om eftermiddagen.

– Når vi kommer hjem fra skolen om morgenen, er Lærke ved at være klar til at spise igen, og så kommer hun ud og sover formiddagslur, forklarer Signe. Og så har vi hele dagen med vores rytme, og Lærke er så nem, så det kører rigtig fint. Men ved 15-16 tiden, når Anton og Lars kommer hjem igen, starter balladen igen, griner Signe – for så skal man jo huske at være noget for dem også.

– Der er selvfølgelig blevet lidt mere at se til, og dermed lidt mindre tid til hinanden. Men vi er blevet en rigtig kernefamilie og har det rigtig godt sammen. Med det lange forløb vi har været igennem, glæder vi os ekstra meget over den fantastiske prinsesse, som vi er blevet beriget med, forklarer Lars. og Signe fortsætter:

– Det med at være et par kan være svært at huske, så jeg glæder mig til, vi får lidt mere overskud til det igen. Det har bare været meget praktisk, men nu er barnedåben overstået, så nu kan vi ånde lettet op over det.

Da Lærke fik sit navn

Lørdag den 26. november i Mou Kirke, holdte Signe og Lars barnedåb for Lærke. Jeg har allerede set lidt billeder fra barnedåben og fulgt lidt med i planlægningen op til, og der må man virkelig sige, der har været tænkt på selv de mindste detaljer, og da jeg spørger Signe og Lars om planlægningen, griner Signe lidt, og Lars fortæller;

– Jeg har selvfølgelig deltaget lidt i planlægningen, men jeg har dog ikke brugt en masse timer på at klippe og klistre bordpynt osv., ligesom Signe har, og Signe forklarer;

– Jeg er nok lidt af en kontrolfreak, så Lars har haft et ansvarsområde, og det var drikkevarer. Så han har været en tur ved grænsen, og så tror jeg ellers, at jeg har stået for resten såsom; bordpynt, servietter, klippe, klistre og så har jeg kigget utrolig meget på nettet efter inspiration og bestilt ting hjem. Så da vi fik nøglen til lokalet, hvor dåben skulle holdes, var det bare at dække bordene og få alt pynten på plads.

Det lyder som et stort arbejde, og Signe nikker da også genkendende, da jeg spørger ind til det.

– Det har taget lang tid, men det er fint, når der er fodbold i fjernsynet, så har jeg kunne bruge tiden på noget andet, for det gider jeg simpelthen ikke at se, forklarer Signe med det største smil på læben.

Til barnedåben var der 36 voksne og 15 børn med Lærke, så det var en god stor blandet forsamling med familie og de nærmeste venner. Lærke fik navnet; Lærke Yderstræde Rump, men hvem var det egentlig der fandt på navnet?

– Det var mig, der foreslog navnet, mens Signe var gravid, og det var bare som om, at det var det helt rigtige. Vi bragte i hvert fald ikke andre navne på banen efterfølgende, fortæller Lars.

Med hensyn til efternavnet har Lærke fået et navn fra både Signe og Lars, og for Signe var det ekstra vigtigt, at Lærke fik navnet Rump.

– Anton hedder også Rump, og for mig var det bare så vigtigt, at de kom til at hedde det samme og blev ”rigtige” søskende, selvom de ikke har den samme far, forklarer Signe.

Mange traditioner

Med en dåb kan der være rigtig mange traditioner forbundet, og det var også tilfældet hos Signe og Lars. Bare det med at finde ud af hvilken dåbskjole Lærke skulle have på skulle vise sig at være lidt af en udfordring.

– Vi havde en i hver familie. Den Lars var blevet døbt i, var en hans farmor havde hæklet i sin tid, og jeg havde den som både Anton, jeg og min mor er døbt i. Den er cirka 68 år gammel, og det var virkelig et ømt punkt. Det betød bare rigtig meget for mig, at Lærke skulle døbes i den. Især fordi Anton var døbt i den, fortæller Signe, og jeg kan mærke, at hun bliver lidt rørt imens.

– Det med at gøre dem til søskende har fyldt en del for mig. Det var også Anton, der tørrede hendes hår i kirken, efter hun var døbt. Han skal være med og ikke føle sig udenfor.

Det endte med, at Lærke blev døbt i den samme dåbskjole som Anton, og at Lars bar hende i kirken. Derudover blev det Signes storebror og svigerinde samt Lars’ storebror og svigerinde, som stod fadder. Parret havde valgt, at Signes veninde skulle stå fadder, udover familien, og Signe begrunder valget;

– Jeg ville virkelig gerne, at min veninde skulle stå fadder, for vi har bare et helt fantastisk venskab. Hun er en af de personer, der har betydet allermest for mig, efter jeg er flyttet til Mou. Også med alt det vi har været igennem det sidste halvandet år (Signe henviser her til, at de jo har haft mislykkede graviditeter, inden de var så heldige at få Lærke). Hun har bare været der hele vejen, forklarer Signe.

– Jeg var ufatteligt nervøs, da vi skulle i kirke, eftersom jeg skulle bære og sige ja på de rigtige tidspunkter, men jeg fik da efterfølgende at vide, at jeg klarede det til UG, fortæller Lars med et smil. Efterfølgende, da vi kom til festlokalet, får jeg budt gæsterne velkommen og takket for alle de fine gaver, som Lærke havde fået og fik også lige afkræftet det, som de alle sammen havde stillet spørgsmålstegn ved. Var vi mon blevet gift, siden vi valgte, at Lærke skulle døbes en lørdag.

Signe fortsætter grinende, Lars var så god. Han trak et stykke blankt papir frem, og sagde så;

– Den er god nok, vi er ikke blevet gift.

– Det kunne de heldigvis se det sjove i, og det satte ligesom dagsordenen for festen, og dagen gik jo bare helt forrygende, slutter Lars.

At være en familie på fire

Men hvordan er det mon pludselig at være en familie på fire? Det med lige pludselig at have et lille spædbarn, som en del af deres trekløver. Det må da være en stor omvæltning for dem?

– Jeg er så bange for at komme til at gøre forskel på dem, fortæller Signe. Jeg vil ikke have, at Anton bliver tilsidesat, og jeg er meget opmærksom på, at jeg skal huske at være der lige så meget for ham nu, som jeg var før Lærke blev født. Lærke er den her lille prinsesse, som vi har kæmpet så meget for at få, og lige nu er det hele bare så hyggeligt med at sidde og nusse. Men jeg skal stadigvæk huske at gøre det med ham og læse historier osv. Han er bare en følebamse, så der skal ikke så meget til, før han reagerer på et eller andet.

Jeg kan sagtens se, at det en stor omvæltning, og at man som mor selvfølgelig er bange for at tage noget fra den anden.

– De er heldigvis dejlig nemme begge børn, så på den måde er vi jo bare ekstra heldige. Anton er meget omsorgsfuld over for Lærke. Jeg synes ikke, at der er noget jalousi at mærke, forklarer Lars. Lærke er bare rigtig godt tilpas, sover igennem og ”fortæller” selv, når hun er sulten eller har en fyldt ble.

Jeg kan se, at Signe nikker genkendende til det, Lars fortæller.

– Anton vil bare gerne være med til det hele. Han elsker hende bare så meget, og det er bare så skønt. Men han er jo stadigvæk bare vores lille dreng også, så han skal ikke føle et alt for stort ansvar over for hende, forklarer Signe.

Første gang væk fra Lærke

Signe er netop startet til vandaerobic om mandagen i Gigantium, og det var da helt sikkert en prøvelse for hende første gang, hun skulle være væk fra Lærke.

– Jeg havde rigtig svært ved at komme ud af døren, og bare det med at skulle være væk fra Lærke, men mens jeg var af sted, tænkte jeg ikke så meget over det. Der var det egentlig ok det med bare at være Signe og få et lille pusterum. Men det var nu rigtig skønt at komme hjem igen, fortæller Signe med et smil.

– På et tidspunkt siger instruktøren, så strammer vi godt i maven, hvor jeg tog mig selv i at tænke; Lad mig nu lige se, om jeg kan finde de muskler frem nogle steder, griner Signe. Jeg har jo ikke rørt mig i halvandet år nu, og det kunne jeg da godt mærke. men det er da virkelig utroligt, hvad en krop den kan.

Til januar starter Signe og Lærke sammen til babysvømning i Gigantium, hvilket Signe allerede ser meget frem til. Men hvad bringer fremtiden mon for den lille familie i Mou? Har de mon et ønske om flere børn på et tidspunkt?

– Jeg har altid sagt, at jeg kun vil have to børn, forklarer Lars. Jeg ved godt, at Anton ikke er min biologiske søn, men jeg betragter ham alligevel som min egen. Jeg har trods alt kendt ham og været en del af hans liv, siden han var 15 måneder. Men man ved jo aldrig, om der kan komme en til på et tidspunkt. Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt, fortæller Lars med et glimt i øjet.

Interviewet er ved at være slut, og jeg har nydt at tale med Signe og Lars og høre mere omkring deres nye liv. Alt imens er jeg blevet forkælet med lækre rester af dåbskagen, så jeg klager bestemt ikke. Netop som vi får afsluttet interviewet, vågner Lærke. Helt perfekt timing og efter lidt mad hos mor, får jeg lov at sidde med hende. Hun er det gladeste, mest milde barn og smiler over hele ansigtet, imens jeg sidder og snakker med hende.

Det har været en skøn oplevelse at lære hele familien at kende, og vi på APPETIZE siger tusind tak til Signe og Lars, fordi de lukkede os ind i deres familie og havde lyst til at fortælle deres historie til os og alle jer læsere.

Overrasket med Babyshower

Skrevet af adminittp d. 14. november 2016. Uploaded i APPETIZE Baby.

Et stykke tid før vores APPETIZE-Baby Lærke kom til verden, så blev Signe overrasket med babyshower af Lars, familien og veninder. Det var en skøn dag, hvor der blev hygget igennem. Her kan du se nogle af stemningsbillederne fra dagen

Læs de andre artikler om vores søde APPETIZE baby og hendes forældre:

Ønskebarnet

Velkommen til verden

Skrevet af adminittp d. 4. november 2016. Uploaded i APPETIZE Baby, Forsidehistorier.

Den 20. september, 10 dage før termin, kom vores lille APPETIZE-baby til verden. Jeg har siden fødslen kun set billeder af hende og snakket i telefon med mor Signe, så jeg glæder mig rigtig meget til at vende snuden mod Mou og se den lille prinsesse

Oprindeligt havde jeg lavet en aftale med Signe om, at hun den 21. september skulle ned og have en gravidmassage som en del af vores store babytema her i efteråret. Signe havde døjet meget med bækkenløsning gennem det meste af graviditeten, og glædede sig til en gang forkælelse. Men pludselig den 20. september får jeg et billede tilsendt fra Signe, hvor hun ligger i en hospitalsseng med den sødeste, lille pige i armen. Vores APPETIZE-baby kunne ikke vente mere, og var allerede kommet til verden.

Efterhånden er lillepigen blevet tre uger, og det er blevet tid for mig at møde hende. Jeg glæder mig rigtig meget, og er spændt på at høre, hvordan fødslen gik. Jeg bliver modtaget i døren af en stolt far, og vi går sammen ind i stuen, hvor Signe sidder og giver lille Lærke mad. Lærke er nemlig navnet på den smukke, lille APPETIZE-baby.

Lærke bliver færdig med at spise, og jeg er så heldig, at jeg får lov at sidde med hende, imens Signe og Lars fortæller om den store dag, hvor deres lille pige endelig så dagens lys.

Den største dag

– Jeg havde afleveret Anton i skole kl. 8 om morgenen, fortæller Signe, og havde snakket lidt i telefon herhjemme, hvorefter jeg bliver enig med mig selv om, at jeg vil gå ned og lægge mig under dynen med en god film og bare slappe af, da de sidste par nætter havde været ret hårde. Sådan en graviditetsblære er ikke så stor, så jeg ville lige gå omkring toilettet, inden jeg kunne kravle under dynen, og pludselig gik vandet.

Klokken var på det tidspunkt 9.15 om morgenen. Signe forklarer, at hun egentlig undgik at gå i panik, og stille og roligt fik ringet til fødegangen. Der var dog optaget på begge numre, og Signe bestemte sig for at skrive til Lars.

– Jeg havde efterhånden ringet otte gange på hvert nummer til fødegangen, men tog det egentlig stadig ganske roligt, for jeg havde jo ingen veer. Jeg skriver til Lars, om han har tid til at snakke, hvor han så svarer, at det ikke passer så godt lige nu, men lige efter kommer der så endnu en besked: ”Med mindre det er vigtigt”?

Lars smiler, imens Signe genfortæller historien til mig, og hun fortsætter:

– Jeg får skrevet til Lars, at vandet er gået, og jeg tror ikke engang, han når at læse beskeden, inden han har ringet op. Ret panisk, griner Signe.

– Jeg blev da en smule rundforvirret, fortæller Lars. Man står derude på arbejdet, og jeg kunne slet ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Selvom Signe sagde, at jeg skulle tage det roligt, og vi nok bare skulle ind på sygehuset til tjek og så ville blive sendt hjem igen. Jeg rejste mig op og satte mig ned igen, men fik da styr på mig selv og kom afsted i bilen.

Efter samtalen med Lars fik Signe endelig fat i fødegangen, som beroligede hende med, at så længe hun havde vandafgang men ingen veer, kunne hun tage det stille og roligt. Signe fik også at vide, at hun skulle tage et bad, og så kunne de komme ind på fødegangen en times tid efter. Lars var i mellemtiden på vej hjem, og havde fået ringet til sin mor og forklaret, at hun skulle hente Anton for en sikkerheds skyld, da de ikke vidste, hvad der ville komme til at ske.

– Da jeg træder ud af badet, kommer Lars ind af døren, hvor han helt panisk udbryder; ’Hvorfor tager du ikke telefonen?’, fortæller Signe med et grin.

– Jamen, jeg vidste jo ikke, at du var i bad, så jeg var helt bange for, at der var sket noget, siden jeg ikke kunne få fat i dig, forklarer Lars.

Afsted mod sygehuset

Signe og Lars fik fundet de sidste ting, autostolen og tasken stod allerede ude i bilen. Det havde den gjort en 14 dages tid. Signe blev placeret på et stort håndklæde i bilen, og turen gik afsted mod Aalborg og fødegangen.

– Da vi kommer ned for enden af vejen, møder vi naboen, der er ved at gøre bilen ren, og jeg stikker vandrejournalen op i ruden og smiler, mens vi kører forbi, fortæller Signe med et smil. Så går der ikke ret lang tid, før hun ringer; ’du ser godt nok ikke ud som en, der er i fødsel’ – men jeg havde det jo også så fint, fortæller Signe. Der var stadig ingen veer, men da vi begynder at nærme os Aalborg, kan jeg begynde at mærke de første niv, og da vi når Kennedy-arkaden, begynder vi at tage tid på dem.

Signe blev sat af ved hovedindgangen af Lars, da hendes bukser var helt våde, og marcherede direkte ind på handicaptoilettet og fik skrevet til Lars, at han måtte få fat i en kørestol, da vandet drev ud af hende.

– Vi kommer op på fødegangen, og de spørger, hvor jeg har parkeret bilen, fortæller Lars – og jeg bliver derefter bedt om at flytte den, da man kun må parkere i ambulancegangen ved noget akut, og det var det her ikke.

Lars fik flyttet bilen, og da han kom op igen, begyndte Signes veer at tage til.

– I en kort pause når jordemoderen lige at tjekke mig, og der er jeg allerede 6 cm åben, forklarer Signe. Jeg havde på den ønskeseddel, man laver inden fødslen, skrevet, at jeg gerne ville i badekar for smertelindring, for det fungerede så godt, da jeg fødte Anton. Men jordemoderen forklarer, at det badekar kan vi ikke nå at fylde, og at jeg skal rykkes til en fødestue med det samme.

Imens Signe og Lars genfortæller fødselsforløbet til mig, sidder jeg med lækre, lille Lærke i armene. Hun har sovet så fint, men begynder at røre lidt på sig og være lidt utilfreds, så hun må tilbage i Signes arme og have lidt mere mad. Men hvor er hun bare skøn; hun har det fineste, mørke hår og er bare så gylden og lækker.

Selve fødslen

Lærke er tilbage i Signes favn, og vi kan fortsætte med historien.

– Jeg kastede op imellem hver ve, fordi det hele bare lige pludselig gik så stærkt, fortæller Signe. På et tidspunkt siger jordemoderen til Lars, at når lillepigen lige er ved at være født, skal han hive fast i den røde snor, og Lars fortsætter.

– Jeg kan huske, jeg blev helt stresset og tænkte, du skal ikke gå nogen steder nu. Jeg skal da ikke stå her alene. Med den måde Lars kan fortælle det på, kan jeg forestille mig præcis, hvordan han må have set ud i hovedet ved sådan en besked.

– Jordemoderen mente egentlig bare, at Lars skulle hive i snoren for at få mere assistance på stuen, men det opfattede han ikke lige på det tidspunkt, forklarer Signe med det største smil på læben.

Man må sige, at fødslen af Lærke gik rimelig hurtigt; kl. 9.15 gik Signes vand, kl. 10.30 var de på sygehuset, kl. 11.00 blev hun undersøgt, hvor hun allerede var 6 cm åben, og kl. 12.16 kom Lærke til verden. Efter vandafgang har hele fødslen kun taget 3 timer og 1 minut. Lærke havde en fin størrelse med 3140 gram og 53 cm.

– Vi kørte hjem fra sygehuset kl. 15.15, fortæller Signe, så man må sige, at det gik vildt hurtigt. i princippet kunne jeg have hentet Anton i skole igen.

Signe og Lars ringede til Anton ude fra sygehuset for at fortælle ham de gode nyheder.

– Min mor gik over til ham i DUS’en, da han havde fået fri fra skole, fortæller lars – og så ringede vi til ham på facetime, hvor Anton bare råbte op; ’Er det lærke, ej, se jeg har fået en lillesøster, mens jeg har været i skole, hvor er det sejt’.

Mødet med storebror

Signe og Lars kom først hjem til huset i Mou, og Lars kørte herefter op og hentede Anton og sin mor. Jeg er selvfølgelig lidt nysgerrig på, hvordan Anton reagerede ved det allerførste møde med sin lillesøster, og hvordan har han mon taget det efterfølgende? Han har jo været det eneste barn i mange år hos Signe og Lars, så mon han har været jaloux?

– Da han kom herhjem på dagen, ville han gerne holde hende, og overkyssede hende, fortæller en stolt Signe. Han var meget stille og vidste godt, at han skulle være forsigtig med hende. Han har bare vist sig at være en helt fantastisk storebror for Lærke allerede. Jeg har en enkelt gang set, at han selv har taget hende op, hvis hun har ligget i dynen. Han ved godt, at han skal passe på hovedet, han har en lillebror på 2,5 år oppe ved sin far, så han har helt styr på det.

Hvor er det dejligt at høre, at Anton bare har taget rollen som storebror til sig, og at de nu er en lille, lykkelig familie på fire.

– Når han kommer hjem fra skole, sidder han og fortæller hende, hvad han har lavet i skolen den dag, fortæller Signe – og det gjorde han også, da hun var inde i maven. Det er så hyggeligt.

Som jeg kan høre på det hele, har der indtil videre ikke været nogen jalousi at spore, og det er jo bare så dejligt, men som jeg kan forstå på Signe og Lars, er hele familien også rigtig gode til at inddrage Anton i det hele, så han ikke bliver tilsidesat.

– Anton havde jo fødselsdag tre dage efter, at Lærke blev født, hvor han blev fejret i stor stil med en masse gaver og fødselsdagsfest, så på den måde har han ikke mærket, at der er gået noget fra ham, forklarer Signe.

Et nyt liv

Lærke kom jo til verden 10 dage før terminen, og den 20. september skulle Signe egentlig have været til begravelse ved sin onkels mor.

– Da Lars og jeg er på vej ind på sygehuset, får jeg ringet til min mor, at jeg ikke kommer til begravelsen, da vandet er gået, og vi er på vej ind på sygehuset til tjek. Jeg aftalte med hende, at jeg skulle give hende besked, når jeg jeg vidste, om vi blev sendt hjem igen. Men pludselig gik det hele jo så stærkt, så jeg fik ikke skrevet til hende. Klokken 12.35 skriver min mor så til mig, at hun ikke kan tage telefonen den næste time, da hun er til begravelsen. Den besked læser Lars højt for mig, alt imens jeg ligger med Lærke på maven. Klokken 13 sender jeg et billede til min mor og svigerinde, for jeg vil så gerne fortælle det, men jeg ved jo godt, de sidder i kirken. Min svigerinde kan mærke telefonen i lommen, og får prikket til min mor, da hun kan se, det er en besked fra mig. De får åbnet og ser billedet af en helt ny lærke, fortæller Signe.

Hvor er det bare en fin historie, og jeg kan ikke undgå at få en smule kuldegysninger, mens Signe fortæller det. Så kunne den stolte mormor sidde til en begravelse og se, at et lille nyt liv var kommet til verden, og at hun nu var blevet mormor til sit fjerde barnebarn.

På selve dagen var der besøg af begge hold bedsteforældre i Mou. Alle havde jo glædet sig så meget til, at den lille ny skulle komme til.

– Hun har også været længe undervejs, siger Lars, og henviser til det lange forløb, han og Signe var igennem, inden det endelig lykkedes at få det fælles ønskebarn.  Lærke ligger netop nu på maven på Signes ben og kigger nysgerrigt rundt i stuen. Hun er bare så fin med en hårpragt, der vil gøre mange misundelige.

– Hun er supersej til at ligge på maven, fortæller Signe. Vi øver det også i stor stil hver dag. Hun er bare så nem og dejlig, det må man godt sige, når hun er over 14 dage nu. Hun vokser godt, og har kun fået ros af sundhedsplejersken, så det er bare så dejligt.

Nu er det jo Signes andet barn, men Lars‘ første, så jeg er simpelthen nødt til at spørge, hvordan Lars klarer rollen som far.

– Han er en så dejlig far, fortæller Signe, mens hun kigger kærligt på Lars. Lige så snart han kommer ind ad døren, snupper han hende og ligger og hygger med hende.

Det har været skønt at være ude at besøge Signe og Lars og endelig møde lille Lærke. Hun er bare så lækker, og jeg glæder mig allerede til, at jeg skal se hende igen og følge lidt med i, hvordan hun vokser, og hvordan den nye hverdag former sig for familien i Mou.

Se billeder fra Signes hyggelige babyshower her