Skip to main content

Tag: aalborg

Gratis buffet til 50 års fødselarer

Familien Mouritzen har i år forpagtet Restaurant Papegøjehaven i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i 50 år, og det fejrer de ved året ud at tilbyde en gratis frokostbuffet til 50 års fødselarer i den måned, de fylder år.

I 1969 overtog familien restauranten med Peter Mouritzen i front som adm. direktør indtil udgangen af 2003, hvor han forlod pladsen til fordel for sønnen Lars Mouritzen, der i dag forpagter restauranten.

  • Det er med stolthed, at vi kan fejre 50 års jubilæum her i Papegøjehaven, og derfor er det selvfølgelig også noget, som vi gerne vil skabe opmærksomhed omkring. Og da vores frokostbuffet er en stor del af vores identitet, er det nærliggende, at den skal bære præg af jubilæet, fortæller adm. direktør Lars Mouritzen.

Papegøjehavens såkaldte Papegøjefrokost blev indført i 1982 og har grundet sin popularitet udviklet sig til at være restaurantens vartegn. Hver mandag til lørdag trækker buffeten gæster til, og i år forventer personalet at se lidt flere fødselarer end normalt.

En hyldest af de midaldrende

For nogle mennesker kan det være et skarpt hjørne at runde, når man fylder et halvt århundrede. Derfor vil Papegøjehaven gerne bidrage til, at det bliver lidt sjovere at fylde 50 år.

  • 50 er jo nok den rundeste fødselsdag, som størstedelen af vi mennesker får lov til at fejre, og derfor synes vi, at der skal gøres lidt ekstra ud af det, lyder det fra Lars Mouritzen, der selv rundede 50 sidste år.

Stegt papegøje var aprilsnar

Det er ikke første gang, Papegøjehaven fortæller om jubilæet. Den 1. april meddelte de, at jubilæet skulle markeres ved at lancere stegt papegøje på buffeten. Det var, som de færreste var i tvivl om, en aprilsnar. Hvad Papegøjehaven ellers planlægger af jubilæumstiltag, vil de snart løfte sløret for, men indtil da må 50 års fødselarer nyde, at de tager del i fejringen af familien Mouritzens 50 års jubilæum.

Når sjipning bliver alvor

I denne uge er jeg i erhvervspraktik hos APPETIZE, og har der fået til opgave at skrive en artikel om rope skipping.
Jeg hedder Sofie, og jeg er 14 år gammel. Jeg bor i Vestbjerg og går på Vestbjerg Skole i 8. klasse.

Min interesse er faldet på rope skipping, som i daglig tale bliver kaldt sjipning. Min interesse begyndte, da jeg så nogle optræde med noget sjipning på min skole, og der tænkte jeg, at det var noget for mig. I Vestbjerg er der en lille sjippeklub, hvor jeg startede med at sjippe. Senere besluttede jeg mig for, at jeg ville mere end det, og jeg rykkede derfor til Gug, hvor jeg indtil nu har sjippet i Gug Rope Skipping Team. Mens jeg har gået til sjipning i Gug, har jeg deltaget i en del konkurrencer bl.a. verdensmesterskaberne i Kina hvor lande som Japan, Australien og Kina deltog. Der deltog jeg i en individuel konkurrence, som for mig endte med en plads i den bedste tredjedel, hvilket jeg er mere end tilfreds med. Det var en stor oplevelse for mig at deltage.

Søndag den 28/4 deltog Gug Rope Skipping Team i Danmarksmesterskaberne i hold, hvor jeg også deltog. I en konkurrence er der 6 discipliner, man skal konkurrere i, og så sidder der nogle dommere, der skal give point for de ting, man laver. Det var mit første år, hvor jeg skulle sjippe i aldersgruppen 15+, og pga. det høje niveau måtte vi gå hjem med en 10. plads. Dog var det stadig en god dag for Gug, da et andet hold fra Gug endte med at slå Lillerød og fik en 1. plads, stærkt efterfulgt af et hold fra Lillerød, som havde samme ranking (det tal som bliver taget efter hvilken placering, man får i de forskellige discipliner, så hvis man bliver nummer 5 i en disciplin, får man 5 i ranking) som Gug, og det var derfor pointene der afgjorde det. De kan nu se frem til Europamesterskaberne, som bliver afholdt i Østrig til sommer.

Trods 10. pladsen var det også en god dag for mig og mit hold. Der blev både slået rekorder og nået mål. Nu ser vi frem til den næste konkurrence, som er dansk/svensk mesterskab, der bliver afholdt i Sverige om 2 uger. Det bliver måske den sidste konkurrence, vi vil opleve med de nuværende regler.

Holdbillede af deltagerne fra Gug Rope Skipping Team til danmarksmesterskaberne i april 2019

 

Måske en OL disiplin fra 2020

Til næste år vil man forhåbentlig kende bedre til sporten end man gør i dag. Sporten bliver sandsynligvis slået sammen med sporten jump rope i håb om at gøre sjipning til en OL disciplin. Det vil betyde nye regelsæt i rope skipping, bl.a. vil det gå fra de nuværende 6 discipliner til mere end 10. Jeg vil være glad hvis sporten bliver større, fordi så er der flere hold der deltager i konkurrencerne, og der vil være flere, som man kan snakke om sjipning med.

Video 1:

Sofie viser her ‘speed’. Her gælder det om at få så mange hop på højre fod som muligt på 30 sekunder.

Video 2:

Sofie viser her et lille uddrag af en enkelt-tov-serie fra en opvisning

Unges valg af ungdomsuddannelse

“Hvad vil du være, når du bliver stor?” Sådan har det store samtaleemne lydt helt tilbage til børnehavetiden, hvor svaret fra drenge og piger ofte faldt på henholdsvis politibetjent og frisør. For det lyder da lige til, bare at gøre ligesom de andre. Dog skal virkeligheden vise sig at være en anden, for det kræver mange år og en længere række uddannelser for at nå dertil, og uddannelse betyder, at der skal knokles hårdt, og tages beslutninger for fremtiden, for til sidst at kunne opnå sine ønsker

Mit eget svar til dette spørgsmål har altid været en del skiftende, men ofte lød det på “Det ved jeg ikke”, for det er svært, at være lille i en stor verden og skulle tage sådanne afgørende beslutninger for sin fremtid, når man endnu ikke er klar over, hvad man ønsker at beskæftige sig med resten af sit arbejdsliv. Samtidig er vores samfund efterhånden skruet sådan sammen, at der ikke er plads til fejl – en såkaldt nulfejlskultur – så hvad nu hvis man vælger forkert?

Man kan altid tilpasse undervejs

Denne usikkerhed medfører, at langt størstedelen af unge i disse år vælger at tage en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. For mange unges vedkommende er baggrunden for denne beslutning, koblet tæt sammen med en følelse af tryghed og sikkerhed ved at vælge en gymnasial uddannelse, da man derefter kan blive optaget på alle videregående uddannelser, grundet krav om en studentereksamen. Man har derfor ikke låst sig fast på en bestemt karrierevej, men kan altid tilpasse sig sin uddannelsesplan efter eventuelle nyopståede interesser.

Denne udvikling kan også tyde på, at der i vores samfund er opstået en større ulighed i befolkningen, og samtidig en højere status blandt folk med en akademisk uddannelse fremfor faglærte folk. Dette scenarie går helt tilbage til før i tiden, hvor det var mere velanset at blive vurderet boglig fremfor praktisk orienteret elev, men udspiller sig også tydeligt i min folkeskoleklasse, hvor blot 2 ud af 22 elever, har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Dog er der stærkt brug for erhvervsuddannede folk, for allerede om 5-10 år, vil vi mangle op mod 70.000 faglærte i Danmark. Derfor har regeringen fra i år, 2019, indført en række skærpede adgangskrav for ansøgere til gymnasiale uddannelser, heriblandt karaktergennemsnittet, som nu lyder på 5,00 i snit, og samtidig er gennemsnittet til erhvervsuddannelserne faldet til 2,00 i snit.

Presset til at vælge

I begyndelsen af 8. klasse blev vi præsenteret for kommunens UU-vejleder – Ungdommens uddannelsesvejledning – som skulle vejlede os på bedst mulig vis, så vi til sidst kunne træffe beslutningen om hvilken ungdomsuddannelse vi hver især ønskede at søge ind på efter folkeskolen. Dette tiltag har været en god hjælp for mange, men mine klassekammerater og jeg, har også følt det som en konstant stressfaktor, hele tiden at blive mindet om, at ansøgningsfristen nærmer sig med hastige skridt – især når man er i tvivl om, hvor man ønsker at søge hen.

Selv har jeg mange gange oplevet, at lige meget hvilket selskab jeg var iblandt, så formåede alle nysgerrige familiemedlemmer og bekendte, at spørge ind til hvad mine planer for min kommende ungdomsuddannelse bestod af. Dette er selvfølgelig kærligt ment, og blot af interesse for min fremtid, men efterhånden føltes det også en smule pinligt, som et nederlag og endnu en stressfaktor, gang på gang at fortælle, at jeg stadig var i tvivl om mit valg af ungdomsuddannelse, for de ældre generationer mener vel, at vi unge ikke burde klage med alle disse muligheder, der er tilgængelige for os i dag?

Vælg ungdomsuddannelse ud fra interesser

For at tage udgangspunkt i mit eget valg af ungdomsuddannelse, og mine tanker bag den endelige beslutning, vil jeg lige fortælle om hvad mit valg af ungdomsuddannelse faldt på efter længere tids overvejelse. Jeg er en pige, som rigtig godt kan lide at gå i skole, lære nyt og udvikle mig rent fagligt. Jeg har mange ønsker og høje ambitioner for mit fremtidige arbejdsliv, samt viljen, motivationen, gejsten og lysten til at betale prisen, i form af en lang række uddannelser, mange år som studerende, samt de utallige afleveringer, opgaver, test, prøver og eksamener, det kræver, for at nå dertil. På baggrund af dette stod det klart for mig, at en gymnasial uddannelse er det rigtige valg af ungdomsuddannelse for mig.

Dette skridt var, for mig, sådan set nemt nok at få afklaret, det egentlige problem, der har kostet mig mange timers tvivl og overvejelser, kom først derefter – for hvilken gymnasial uddannelse skulle jeg så vælge?

Det tog mig godt og vel halvandet år, før jeg en skønne dag blev afklaret med mit valg af ungdomsuddannelse, og langt om længe kunne lægge det store dilemma om at søge ind på STX eller HHX bag mig. Mit valg faldt på HHX – den Merkantile Studentereksamen – da jeg ønsker at pege min ungdomsuddannelse i retning af mine interesser, og hvad der senere kunne være potentielle karriereveje for mig. Selvom det bliver en stor omvæltning, at gå fra folkeskolen, det sted hvor jeg har gået i skole de sidste 10 år, og til gymnasiet med en masse nye mennesker, så ser jeg rigtig meget frem til at påbegynde min gymnasiale uddannelse om blot få måneder. Jeg er super glad for mit valg, og glæder mig til at møde mine nye klassekammerater, samt erstatte nogle af folkeskolens almene fag, og i stedet prøve kræfter med helt nye fag såsom økonomi, erhvervsjura, psykologi og spansk.

Grib chancen

Lad os tage springet ud i det ukendte, og gøre op med nulfejlskulturen. For er det ikke det rigtige valg man træffer første gang, så vælger man blot om igen, og håber på, at denne vej er den rette i livet, og det der gør én lykkelig. For det er menneskeligt at begå fejl, og en løgn hvis man benægter dette. Det at begå fejltagelser eller at ombestemme sig, er blot ting som medfører mere erfaring og kendskab til, hvad det egentlig er, man ønsker at få ud af sit karriereliv. Hvis du har et ønske om at afprøve noget, men som du aldrig har fået ført ud i livet, så grib chancen og håb på det bedste. Hvis det viser sig, at være noget andet end det du havde regnet med, så se det ikke som et nederlag, men som en sejr, for nu er du blevet klogere på dig selv, og kan slippe “hvad nu hvis”-tanken, hvilket du aldrig ville have kunnet gøre, hvis ikke du havde taget springet ud i det ukendte.

Jeg har valgt ungdomsuddannelsen HHX, som for mig er ukendt – og jeg glæder mig rigtig meget til at få en helt ny hverdag, samt udvikle mig i takt med mine nye oplevelser og erfaringer!

Tak, fordi du læste med.

Knus fra Julie 🙂

Julie Gjesing Janum går i 9.B på Karensmindeskolen.
Julie var i praktik her på APPETIZE-redaktionen tidligere på foråret

 

Gymnasiale uddannelser:

  • STX – Almen studentereksamen
    3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på almendannende- og boglige fag.
  • HHX – Merkantil studentereksamen
    3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på økonomiske- og merkantile fag.
  • HTX – Teknisk studentereksamen
    3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på tekniske- og naturvidenskabelige fag.
  • HF – Højere forberedelseseksamen
    2-årig studieforberedende gymnasial uddannelse med særligt vægt på almendannende fag.

Erhvervsuddannelser:

  • EUD – Erhvervsuddannelse

  • 3-årig teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse inden for selvvalgt erhverv.
  • EUX – Erhvervsuddannelse og studentereksamen

  • 4-årig gymnasial erhvervsuddannelse med særligt vægt på erhvervsfag i kombination med almene fag på HF-niveau.

Mød Vikinge tv-stjernen Alex, der brænder for frivillighed

Skuespilleren Alex Høgh Andersen er nok bedst kendt for sin rolle som Ivar the Boneless i tv-serien ‘Vikings’. Han gæstede i dag redaktionen på APPETIZE. Det gjorde han, fordi han i aften skal snakke om blandt andet sit ambassadør-arbejde for Ungdommens Røde Kors, som afholder en talk med Alex i Folkekirkens Hus i aften klokken 18.00. Dørene åbner klokken 17.30, og eventen er ganske gratis.
Alex håber at kunne skabe større interesse for frivillighed gennem sit arbejde for Ungdommens Røde Kors

Vi havde en utrolig hyggelig og afslappet eftermiddag i selskab med Alex Høgh Andersen, hvor vi snakkede med ham om, hvorfor han blandet andet har valgt at være ambassadør for Ungdommens Røde Kors. Det handlede også om hvordan det har været at være med i tv-serien ‘Vikings’. Se hele interviewet i videoen nedenfor:

Master Fatman hyldes i Musikkens Hus

Nu får nordjyderne mulighed for at tage særligt afsked med multikunstneren Master Fatman, når Musikkens Hus afholder mindekoncert for den folkekære DJ og entertainer med Aarhus Jazz Orchestra.

Musikkens Hus har længe haft koncerten ”Jazz for Dummies” i kalenderen – en musikalsk rejse gennem jazzhistorien med Master Fatman som ærlig og kærlig vært og bigbandet Aarhus Jazz Orchestra. På grund af Master Fatmans pludselige død, omlægges koncerten nu i stedet til en mindekoncert for hele Danmarks jazzmester tirsdag den 7. maj.

Med radioklip, anekdoter og musik vil Jonas Visti, som er radiovært på DR P8 Jazz og nær ven af Master Fatman, lede publikum gennem aftenen. Musikken spilles af Aarhus Jazz Orchestra med dirigent Nikolai Bøgelund, der fortolker en række af Master Fatmans yndlingsnumre.

Master Fatmans honorar går ubeskåret til den efterladte familie.

Koncerten afholdes den 7. maj klokken 19.30 i Musikkens Hus’ koncertsal. Billetter kan købes på www.musikkenshus.dk

 For yderligere information, kontakt venligst:

  • Lasse Rich Henningsen, adm. direktør i Musikkens Hus, tlf. dir. 6020 3110, mobil 2422 7733 og lrh@musikkenshus.dk
  • Presseservice: Sanne Nørbjerg, Publicity, tlf. dir: 2343 0044 og sanne@publicity.dk

Alvorligt gravskænderi ved Lindholm Høje

Et af Danmarks kendteste fortidsminder fra vikingetiden udsat for hærværk

Det var et sørgeligt syn, der påskesøndag mødte gæster og personale ved Lindholm Høje Museet nord for Aalborg. En eller flere gerningsmænd havde gravet flere dybe huller på det fredede fortidsminde. Det omfattende hærværk er sket blandt højens næsten 700 ikoniske stensætninger, som hver især markerer en grav fra perioden yngre jernalder til og med vikingetiden, dvs. omkring år 400-1050 e.Kr.

”Det virker påfaldende med to tilfældige huller af den størrelse lige der. Vi kan se, at der er brugt en lille feltspade til at grave med, og at hullerne er 30-40 cm dybe. Det er af så grov karakter, at hvor vi normalt bare ville anmelde hærværket til Slots- og Kulturstyrelsen, så har vi været nødt til også at politianmelde det denne gang,” siger Lone Andersen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, og som har ansvaret for tilsyn med fredede fortidsminder i Nordjylland.

Også hos Slots- og Kulturstyrelsen, tager man hærværket dybt alvorligt.

”Lindholm Høje er et af Danmarks mest ikoniske og mest besøgte fortidsminder, og det har stor betydning for forståelsen af livet i yngre jernalder og vikingetid. Derfor er det rigtig ærgerligt, at nogen har været i gang med at ødelægge en del af vores fælles kulturarv. Det er decideret hærværk at gå ud på et fredet fortidsminde og grave jord og sten op, og det kan hærværksfolkene ikke være bekendt hverken over for de lokale, som passer på stedet, eller over for os andre. De har ødelagt en del af vores fælles historie, og ødelæggelserne svarer til, at man går ud på en kirkegård, vælter gravsten og graver i jorden,” siger konsulent, arkæolog mag.art. Lars Bjarke Christensen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

På Lindholm Høje kan man se næsten 700 stensætninger, som hver især markerer en grav fra perioden yngre jernalder til og med vikingetiden. Stedet er derfor et af Danmarks kendteste og mest ikoniske vikingesteder. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Stigende tendens

Det er ikke første gang, museet støder på hærværk på fortidsminder, og ifølge Lone Andersen er gravskænderi og hærværk af denne type desværre en national tendens, som er stigende.

”Hver gang det sker, går det direkte i mit arkæologi-hjerte. Det er en blanding af frustration og græmmelse over, at nogle mennesker har så skidt en moral. Det er ualmindeligt hæsligt at se på,” siger Lone Andersen.

Motivet til hærværket kan man kun gisne om, men formentlig er det sket i håb om at gøre et spektakulært vikingefund.

”Det er virkelig dumt, for hele området er jo udgravet for mange år siden, så der er ikke noget at komme efter”, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach fra Nordjyllands Historiske Museum. Han understreger, at museet på ingen måde mistænker nogle af de mange detektorfolk, som museet til dagligt arbejder sammen med.

”Hvis der virkelig er tale om nogen, der påberåber sig en eller anden form for interesse for fortiden, så synes jeg, de skal melde sig ind i en detektorforening, så de kan blive vejledt i hvordan, man behandler vores alle sammens fortidsminder”, siger Lars Nørbach.

Hærværket er sket henover påsken, og hullerne er 30-40 cm dybe. Det er så grov en karakter, at sagen er politianmeldt, oplyser Nordjyllands Historiske Museum. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Efterlader regning til museet

Hærværket på Lindholm Høje kan blive en bekostelig affære for museet. Regningen for at reetablere fortidsmindet kan potentielt løbe op i 100.000 kr. eller mere. Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at få det berørte område reetableret hurtigst muligt, men Lone Andersen anslår, at der godt kan gå et par uger, inden politisagen er afsluttet.

For yderligere information, venligst kontakt:

Lars Christian Nørbach, museumsdirektør, ph.d., Nordjyllands Historiske Museum: Telefon: 25 19 74 13

Massegrav fundet midt i Aalborg

10 skeletter af voksne mænd, der formentlig er dræbt i krig

Under arbejdet med at nedlægge kloakrør i Tiendeladen i det centrale Aalborg, er man formentlig stødt på et af de mørkeste og mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien. En del af en større massegrav er nemlig dukket frem, og ifølge arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum er der efter al sandsynlighed tale om faldne fra feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg under Grevens Fejde i 1534.

Skeletternes indbyrdes placering viser, at de døde er lagt i graven med stor hast, og foreløbige undersøgelser viser desuden, at det udelukkende er mænd, og at der er tale om mennesker dræbt under særdeles voldsomme omstændigheder.

”Skeletterne ligger helt klart som de lå, da de blev lagt i massegraven, og man kan tydeligt se, at de netop bare er lagt ned i hullet ovenpå hinanden i stort hastværk. En af de døde ligger med hovedet løftet, og det har formentlig ligget på hullets kant, da massegraven blev gravet,” siger arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Kenneth Nielsen, der er udgravningsleder på fundet.

Det er ikke bare ved første øjekast, at det ligner en massegrav fra en kamphandling. Samtlige skeletter har ifølge Kenneth Nielsen voldsomme hugskader, som efter alt at dømme stammer fra kamp umiddelbart før deres død. At de døde for eksempel skulle stamme fra en større sygdomsepidemi kan derfor afvises.

Midt i Aalborg har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum fundet skeletdele fra 10 forskellige mennesker i, hvad der helt tydeligt er en massegrav med ofre for en voldsom kamphandling. Massegraven er sandsynligvis fra 1534, hvor der var voldsomme kamphandlinger ved Aalborg under borgerkrigen Grevens Fejde. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Stammer formentlig fra Grevens Fejde

Den kamphandling, der umiddelbart kan peges på, er feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg tidligt om morgen den 18. december 1534.

Stormen på Aalborg var en af mange krigshandlinger, der fandt sted under borgerkrigen Grevens Fejde (1534-36). Under denne borgerkrig kæmpede Johan Rantzau som feltherre for kong Christian 3., mens Skipper Clement kæmpede til fordel for den tidligere konge Christian 2.

Forhistorien til Johan Rantzaus angreb var den, at Skipper Clement i september 1534 havde indtaget Aalborg fra søsiden og havde holdt byen frem til december, hvor hans bondehær og byens borgere tabte den til Johan Rantzaus lejetropper.

Fundet af massegraven er gjort på det område, hvor den daværende kirkegård til den nu nedlagte Skt. Peders Kirke lå. Og en del af angrebet på Aalborgs befæstning den 18. december 1534 fandt netop sted ved Skt. Peders kirkegård, og kirken selv blev så beskadiget under kampene, at den i 1542 blev revet ned.

Det er derfor sandsynligt, at den fundne massegrav stammer fra netop dette slag.

Man ved fra skriftlige kilder, at angrebet den 18. december 1534 var voldsomt med mange hundrede dræbte, og selvom den fundne massegrav kun er et udsnit af en større, og kun indeholder 10 individer, så viser skeletterne med al tydelighed den voldsomhed og brutalitet, som der må være gået forud for gravlæggelsen.

Arkæolog Kenneth Nielsen vurderer, at slagmarken, hvor de fundne mennesker er faldet, formentlig har været i umiddelbar nærhed.

”Det har handlet om at få ligene væk hurtigst muligt for blandt andet at undgå sygdomsepidemier. Man kan sagtens forestille sig, at de lokale folk i datidens Aalborg er blevet tvunget til at grave huller, hvor de døde så, umiddelbart efter kampene var ovre, er blevet lagt ned i,” siger han og fortsætter:

”Et af skeletterne ligger, så man nærmest kan se, hvordan man har haft fat under armene og i benene, da den døde er lagt i graven.”

Alle i massegraven har tydelige spor af kamp. Her ses en person, som tydeligvis har fået flere slag i hovedet umiddelbart før sin død, og han har desuden markante skader på kæben. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

En del af et større fund

Det aktuelle hul, hvor dele af en massegrav er fundet, skal også ses i lyset at, at der allerede i 2014 lige ved siden af blev fundet tilsvarende skeletter med voldsomme hugskader, som også lå gravlagt oveni hinanden.

Dengang viste blandt andet dna-analyser af 18 individer, at der var tale om lokale, nordjyske borgere, og at skeletterne kunne dateres til omkring det tidspunkt, hvor stormen på Aalborg fandt sted.

Sammenholdt med placeringen af fundet, kunne man derfor med en vis sikkerhed konkludere, at der var tale om faldne, der kæmpede på Skipper Clements side for at forsvare Aalborg mod Johan Rantzaus hær af tyske lejesoldater under slaget i 1534, da det netop var lokale bønder, som kæmpede på Skipper Clements side.

Placeringen af det aktuelle fund gør, at der uden tvivl er tale om samme massegrav som i 2014, og at der dermed er tale om faldne fra stormen på Aalborg i 1534.

Skeletterne vil nu blive pillet op af jorden, og kommende antropologiske undersøgelser, kulstof-14-dateringer og dna-analyser vil derfor formentlig bringe os endnu mere viden om dette dramatiske slag i ikke bare Aalborgs historie, men i Danmarks historie.

Og fundet kunne ikke passe bedre. I foråret 2020 åbner Aalborg Historiske Museum nemlig en ny oprørs-udstilling, hvor stormen på Aalborg den 18. december 1534 får en afgørende plads. Den viden, som fundet af massegraven giver, vil derfor allerede næste år kunne opleves på museet – kun et stenkast fra der, hvor slaget fandt sted, og hvor massegraven er fundet.

Bedre forhold til Aalborgs højdespringende cyklister

Aalborg Kommune har en ambition om at blive en af landets førende cykelbyer. I 2018 blev Aalborg kåret som årets højdespringer i den nationale cyklistundersøgelse, hvor knap 40 kommuner deltog i en måling af cyklisternes tilfredshed. Tilfredsheden er generelt høj blandt de aalborgensiske cyklister, men der er også malurt i bægeret – det prøver Aalborg Kommune nu at gøre noget ved.

Tilfredsheden med omfanget af cykelparkering og muligheden for at kombinere cykel og offentlig transport er nemlig blandt de laveste i landet. Aalborg Kommune er derfor godt i gang med at forbedre mulighederne for at parkere sin cykel i Aalborg Midtby, særligt i tilknytning til kollektive trafikknudepunkter.

Området ved Busterminalen og Banegården er et af de steder, hvor behovet for cykelparkering er størst. Trods mange cykelstativer er der ofte få ledige pladser. Derfor er der blevet etableret knap 200 ekstra cykelparkeringsmuligheder i området.

Rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen, udtaler:
– Det er positivt, at så mange kombinerer cykel og kollektiv trafik, og jeg er glad for, at vi nu kan tilbyde mere og bedre cykelparkering til pendlerne. Det er ikke kun blevet nemmere at finde en ledig plads til cyklen, der er også opsat luftpumpe, etableret overdækning og mulighed for at låse cyklen fast til nogle af de mange nye stativer.

Udover at forbedre servicen for cykelpendlerne, skal den nye cykelparkering også tilvejebringe ny viden om cykelparkeringsadfærd. Derfor er der blevet eksperimenteret med forskellige typer af løsninger som f.eks. parkering i to etager vest for Kennedy Arkaden, og parkering under terræn i gangtunnelen mellem Kennedy Plads og Kildeparken. Erfaringerne med de nye typer af cykelparkering vil blive brugt i det videre arbejde med at forbedre cykelparkeringsforholdene i Aalborg Kommune.

Den nye cykelparkering er medfinansieret af en national cykelpulje med 40%. Udover området omkring Kennedy Plads er der også blevet etableret mere og bedre cykelparkering andre steder i Midtbyen, f.eks. på Østerågade, Nytorv, Slotsgade, Mølleplads, Nordkraft, Skipper Clements Gade, Vestbyens Station og Korsgade.

Fastelavn er mit navn

Hvor skal I/du holde Fastelavn på søndag?

Fastelavn er lige om hjørnet, nærmere bestemt søndag d. 3. marts. Traditionen tro er Fastelavn, som altid ligger syv uger før påskedag, dagen, hvor børn ifører sig deres flotteste udklædning, kæmper om titlen som årets kattekonge eller kattedronning og synger ”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade”. Men hvorfor holder vi egentlig Fastelavn? Og hvor i Aalborg skal I have en hyggelig fastelavnssøndag?

Fra folkereligiøs fest til børnenes fest

Det er blevet en festlig og populær tradition blandt børn, men hvorfor vi egentlig holder Fastelavn er for de fleste gået i glemmebogen. Fastelavn er gået fra at være de voksnes fest til udklædte børn, slikfyldte tønder, boller med glasur og kåring af kattekonge og kattedronning. Oprindeligt var Fastelavn en folkereligiøs fest, hvor man fejrede forårets komme. Fastelavn kommer af det plattyske ord ”Vastelavent”, der betyder fasteaften. Fastelavn indledte nemlig fastetiden frem mod påske. Fastetiden er derfor optakt til påske. Indtil langt op i 1800-tallet var Fastelavn oprindeligt en voksenfest, som indebar at de voksne festede, spiste kød, drak alkohol i rigelige mængder, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod. Udklædningen har også ændret sig en del, hvor populære udklædninger til børn i dag er prinsesser og superhelte, var udklædningstraditionen oprindeligt, at man skule skræmme det onde væk i form af farlige udklædninger, såsom en bjørn eller en djævel. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian 2. fik herop i 1500-tallet.

Foto: Aalborg Zoo

Nedenfor er nævnt 3 steder, hvor I kan fejre en hyggelig fastelavnssøndag:

  • Fastelavn i Aalborg Zoo – 3. marts
    • Hvis du er til en lidt utraditionel Fastelavn omringet af dyr i det fri, inviterer Aalborg Zoo i år til Fastelavn, hvor de i år ikke slå katten af tønden – men dinosauren af tønden.
    • Tøndeslagningen begynder på Zoofariscenen kl. 13.00, hvor alle børn inddeles efter aldersgruppe, og dinosauerkongen og dinosauerdronningen skal kåres.
    • 10.00 – 14.00 er der gratis ansigtsmaling, hvor udklædningen kan fuldendes med en flot ansigtsmaling.
  • Fastelavn og Skattejagt i Aalborg City – 3. marts
    • Aalborg City inviterer i år til stort fastelavns- og skattejagt arrangement 11.00 på Bredegade Torv. Alle børn er velkomne, så hop i fastelavnskostumet og vær med til at slå katten af tønden. Der vil være 2 aldersgrupper 4-8 år og 9-14 år. Efterfølgende vil der blive serveret fastelavnsboller, kakao og afholdt en skattejagt.
  • Fastelavn i Shoppen – 3. marts
    • Shoppen inviterer også til Fastelavn nu på søndag. Kl. 11.00 – 13.00 vil der være mulighed for at udfolde sin kreativitet, hvor man kan lave sit eget fastelavnsris. Kl. 13.30 kan I være med til at slå katten af tønden. Der vil både være en tønde for børn under 6 år og en tønde for børn i alderen 7-12 år.

Skribenten Signe Degner Oddershede er 21 år, holder sabbatår, har journalistdrømme, og er pt. i praktik ved Appetize for at få indblik i journalistikkens verden.

Hvad er det der gør Aalborg så fantastisk?

Aalborg blev i januar kåret som det ottende mest spændende sted at besøge, men hvad har byen virkelig at byde på? Aalborg bliver rost på det yderste for byens arkitektur af den populære avis New York Times. Men synes de unge virkelig at byen ligger i toppen?

Aalborg blev d. 10. januar placeret som nummer otte på listen over de 52 byer, som man skal besøge i 2019 af den anerkendte avis, New York Times. Danske byer er førhen blevet fremhævet i den populære avis. Det skete bl.a. i 2016, da Aarhus blev sat på listen over steder, du skulle besøge. Her landede de på en 13. plads. Dog er der ingen andre danske byer i nyere tid, som har placeret sig højere på listen end Aalborg har i år.

New York Times

I New York Times’ artikel har de især fokus på Aalborgs arkitektur som f.eks Utzon Centeret og Musikkens Hus, men også byens historie. “Viking long ships once glided through Aalborg’s mighty Limfjord.” De fortæller om Limfjordens store tiltrækningskraft, hvor der bliver bygget lejligheder, restauranter, aktivitet- og kultursteder, som f.eks Streetfood, Vestre Fjordpark, kulturbroen, Musikkens Hus og Utzon Centeret. I artiklen beskriver de hvordan Aalborg, med respekt for historien, har omdannet gamle fabrikker til nye attraktive områder.

Aalborgs historie

Aalborg blev formentlig grundlagt som en by i vikingetiden, da Limfjorden gav nogle gode muligheder for både handel og togter. Senere hen kom industrialiseringen, hvor Aalborg gik fra at være primært erhverv til sekundært erhverv. Aalborg blev samlingspunktet for mange fabrikker, som f.eks Nordkraft og den gamle spritfabrik, der stadig kan ses i dag. Efter industrialiserings afslutning i 1970’erne gik Aalborg over i tertiært arbejde. Derfor havde de ikke længere brug for fabrikkerne, men i stedet for at rive dem ned renoverede Aalborg Kommune nogle af dem. Deriblandt Nordkraft, som skulle blive attraktiv for bl.a. kontorer, kulturcentre og aktivitetsområder m.m. Dette gør bl.a., at Aalborg skiller sig ud fra andre byer i Danmark.

Fremtidige planer

I 2020 har Aalborg planer om at færdiggøre en ny bydel kaldet Cloud City, som er en renovation af den gamle spritfabrik. Bydelen kan bl.a. byde på verdens største glaskunstværk, et nyt teater, boutique-hotel, en økologisk chokoladefabrik, almindelige- og luksuslejligheder. Dermed ønsker en af partnerne af Cloud City, at etablere et kunstcenter på området.

De unges mening

Aalborgs midtby har en håndgribelig størrelse. Det gør at kendskabet til byen hurtigt bliver overskueligt. Kendskabet til de gode restauranter, fede attraktioner og sjove aktiviteter er noget, som størstedelen af de unge kender til.

Sommerperioden er især der, hvor de unge springer frem. Det ses bl.a. til Aalborg Karneval, som er Danmarks næststørste kulturbegivenhed, hvor mange unge deltager hvert år. Det ses også til Fredagsfesterne i Karolinelund, hvor alle kan komme ind for 50 kroner og høre livemusik. Aalborg er meget attraktivt for de unge i sommerperioden, hvor der også er åbnet frit op for både Friluftsbadet og Havnebassinet. Ved Havnebassinet ligger der en streetbane, hvor man kan spille alt fra fodbold til basketball.

Steder/arrangementer du skal opleve:

  • Aalborg karneval
  • Fredagsfest i Karolinelund
  • Streetart
  • Havneområdet
  • Friluftsbadet
  • Nordkraft
  • We Do Burgers

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev