Skip to main content

Tag: Aalborg Zoo

Aalborg Zoo – Naturen er den vildeste gave

– få ny viden, bliv begejstret og oplev naturglæden

Annonce – I Aalborg Zoo kan du glæde dig til spændende oplevelser blandt alverdens dyr. Her kan du komme helt tæt på dyrene, blive klogere og nyde en hel dag i hyggelige rammer.

Du har sikkert set dyrene på TV, men det er en helt anden oplevelse at møde dem i virkeligheden. At lugte elefanterne, høre dværgoddernes højlydte ”snak” og se lemurernes adfærd i flokken. Hele familien kan også glæde sig over de mange skønne dyreunger i haven, og i år er det et must at besøge lemurerne, som har flere små unger i deres store, nye anlæg. På familiens tur rundt i parken må du opleve de 7 asiatiske løveunger, som tumler og leger med deres mødre og hanløven Aakash.

Dyrepasserne i Aalborg Zoo deler gerne ud af deres store viden, begejstring for dyrene og naturglæde. Hver dag står de klar til at fortælle og besvare spørgsmål om de mange eksotiske, og i nogle tilfælde tru- ede, dyr i haven. Du kan se speaks og opleve fodringer ved f.eks. de legesyge søløver, de skønne pingviner, de store afrikanske elefanter, specielle vortesvin og næsebjørne. Du kan altså se frem til at blive taget med på en rejse blandt dyr fra hele verden, hvor du både kan blive klogere og godt underholdt. Med jeres besøg støtter du zoos arbejde med naturbevarelse og at bevare truede dyrearter.

VIDSTE DU…

at Aalborg Zoo er åben hele året. Med langt over 100 forskellige eksotiske dyrearter er der spændende og lærerige oplevelser på alle årstider og for alle generationer.

VIDSTE DU…

at der er spændende og involverende events og arrangementer året rundt i Aalborg Zoo, som du kan kvit og frit kan deltage i med et årskort til haven.

Læs mere på aalborgzoo.dk

Et eventyr fra Nordpolen

Reklame

I år er jul i zoo intet mindre end eventyrlig! Aalborg Zoo slog dørene op for dette års strålende juleunivers blandt havens mange dyr den 18. november, og oplevelsen er vildere, større og smukkere end nogensinde før.

Haven er forvandlet med ny og anderledes lyssætning, glitrende frostlandskaber og søde snemænd. På vejen gennem zoo kan man hilse på små hjælpenisser, og de levende rensdyr, der går på tur i ny og næ. Man kan møde selveste den smukke og venlige Snedronning eller se gøgl og løjer, når Elnis er ude på ballade.

Verdens rareste Julemand er flyttet ind i et nyt, eventyrligt juleunivers på Zoofari-Scenen. Her kan børnene få et kram og en hyggelig snak om sine største juleønsker, få taget billeder til årets julekort og aflevere deres ønskeseddel i Julemandens store postkasse. Hvis der er brug for hjælp til at skrive sine hemmelige ønsker, står Julemandens hjælpere, nisserne, klar til at give en hånd.

I det store indendørs juletorv midt i Zoo finder man smagsoplevelser, både vådt og tørt, fra lokale ildsjæle. Det er måske her, man finder den unikke værtindegave, og bliver inspireret til julemiddagen, mens man får en god snak med de spændende producenter af alt fra oste og søde sager til glögg, gin, vin og specialøl.

I år lancerer Aalborg Zoo for første gang deres hele egen julekalender – ”Peter & den magiske dør”. Peter Mygind har hovedrollen, og han forvilder sig i sin største julestress ind i Aalborg Zoo, hvor han heldigvis møder dyrepasser Katrine, som har den helt rigtige kur mod julens stress og jag: Et ophold blandt alle Zoos fantastisk dyr. Fra d. 1.-24. december kan julekalenderen opleves på Aalborg Zoos Facebook og You-Tube-kanal.

Uhyggelig hyggelig halloween 
i Aalborg Zoo i efterårsferien

[Reklame]

Fra lørdag den 15. oktober til søndag den 23. oktober fejrer Aalborg Zoo for første gang halloween – og du er inviteret

Du har måske været til Jul i Zoo og oplevet de tusindvis af glimtende julelys, julemanden og den ekstraordinære julepynt. I år skal vi heldigvis ikke vente til december med at se haven funkle i mørket, for som noget nyt i år udsmykkes Aalborg Zoo under halloween af masser lysende græskar og smuk efterårspynt. Aalborg Zoo sætter rammen for, at du og din familie kommer i den helt rigtige halloweenstemning med gode gys og hygge.

Der er tradition, for at vi mindes de døde til halloween, og derfor er det første spadestik til De Uddødes Kirkegård taget. Her kan du sende en tanke til og mindes de dyrearter, der ikke længere er iblandt os. Fra alle havens mørke kroge vil det vrimle med natdyr, krybdyr og krible-krabledyr, der med garanti kan få gåsehuden frem!

Halmlabyrint og græskarværksted

Mikkel Sortemos fra Arternes Verden vil sørge for din underholdning på Zoofariscenen med et halloweentwist, og på den store græsplæne bagved Orangeriet kan du se, om du kan finde vej gennem den sjove halmlabyrint bygget af hundredvis af store og små halmballer.

Du kommer til at opleve tusindvis af lysende græskar i et utal af sjove græskartyper – dyrket lokalt og naturligt på en gård syd for Aalborg. Skulle du blive særligt forelsket i et af de mange smukke græskar, er der mulighed for at tage et med hjem fra græskar- værkstedet. Her kan du helt selv bestemme et uhyggeligt eller hyggeligt udtryk på dit græskarhoved, og på den sidste dag for åbningen af halloween i Zoo er du velkommen til at udvælge et af de mange flotte græskar i haven, og lade det pynte videre hjemme hos dig selv.

På Aalborg Zoos hjemmeside kan du læse mere om eventet, og hvad du kan forvente. Det er ikke alt, der er løftet sløret for endnu, så hold dig opdateret på Aalborg Zoos hjemmeside eller følg Aalborg Zoo på Facebook for at se, hvad der ellers kommer til at ske.

Facebook: @Aalborg Zoo

Web: aalborgzoo.dk/aktiviteter/halloween-i-aalborg-zoo

En oplevelsesrig sommer i Aalborg Zoo

[reklame]

Sommeren 2022 bliver ganske særlig for Aalborg Zoo, som i øjeblikket arbejder på højtryk for at få det nye orangutanganlæg færdigt. I slutningen af juni tager haven nemlig imod de to nye beboere, orangutang-hannen Pal og hunnen Ruti, og senere flytter også asiatiske dværgoddere ind i det nye anlæg.

Hvis man hungrer efter hyggelige og mindeværdige oplevelser, så er et besøg i Aalborg Zoo en sikker vinder. Et nyt orangutanganlæg, en KÆMPE kryb og kravl udstilling og to nye tigerunger er blandt de oplevelser, der kan skrives på listen.

Havens bedste udsigt

Når orangutang-hannen Pal og hunnen Ruti flytter ind i Zoo er det ikke længere girafferne, som har det bedste udsyn over haven. Det nye orangutanganlæg bliver nemlig over ti meter højt, og er bygget op omkring to store klatretræer. Klatretov og ”sway poles” skal gøre det muligt for orangutangerne at bevæge sig både horisontalt og vertikalt i anlægget. Der er naturligvis også sørget for, at orangutangerne kan tage sig en slapper, da der bliver hængt reder op både med og uden tag, så dyrene kan hvile, sove eller søge dækning fra det danske sommervejr – hvad end det byder på regn eller høj sol.

KÆMPE kryb og kravl

Fra mødet med orangutanger til et besøg i et eventyrligt skovunivers med insekter og kryb i mega-størrelse. På udstillingen KÆMPE kryb og kravl kan du stå ansigt-til-ansigt med en tre meter høj fugleedderkop, en gigantisk spyflue eller en to meter lang myg. Aalborg Zoo sætter med udstillingen fokus på at gøre gæsterne klogere på biodiversitet på et niveau, hvor alle kan være med.

Det skal du opleve i Nordjylland i efteråret

Nordjylland er en populær feriedestination året rundet, og efteråret er ingen undtagelse. I oktober blænder destinationens mest populære attraktioner op for både nye og tilbagevendende efterårsaktiviteter, som er et besøg værd for både store og små.

Nordjylland er en af Danmarks mest populære feriedestinationer. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har regionen igen i år været blandt de mest besøgte destinationer i landet med mere end 2,6 mio. overnatninger til og med juli – og det er med god grund. Nordjylland gemmer nemlig på massevis af sjove og spændende aktiviteter, som er oplagte at opleve på en smuttur eller forlænget weekend i det nordjyske. Det gælder også i det forestående efterår, hvor nogle af destinationens mest populære attraktioner skyder både nye og tilbagevendende aktiviteter i gang.

Oplev Danmarks største samlede lysinstallation

Fårup Sommerland har de sidste mange år inviteret inden for til høstfest i efteråret, hvor parken pyntes op i bedste efterårsstil og fyldes med (u)hygge, livemusik og massevis af aktiviteter. I år udvides det populære koncept med en storstilet lysfestival under navnet Lysfald, hvor forlystelsesparkens enorme areal på 35 hektar oplyses med tusindvis af lamper.

Lysfald bliver en af de absolut største samlede lyd- og lysinstallationer i Danmark og kan opleves i Fårup Sommerland fra den 16.-23. oktober, hvor forlystelsesparken ekstraordinært holder åbent helt til klokken 20.30.

Sving golfkøllen på landets første Black Light-bane

Som de første i Danmark har det nordjyske feriecenter Skallerup Seaside Resort slået dørene op til en såkaldt Black Light-minigolfbane. Banens 18-huller spilles indendørs i mørke og UV-lys, hvor baner, køller og bolde lyser om kap med opfindsomme havdyr som fluorescerende havfruer, klumpfisk, blæksprutter og delfiner.

Skallerup Seaside Resorts Black Light-minigolfbane kan opleves allerede nu og hele efteråret.

Bliv dyrepasser for en dag

Aalborg Zoo tilbyder i efteråret en unik mulighed for at komme helt tæt på dyrene. Dyrepasserne i den zoologiske have giver nemlig alle gæster mulighed for at prøve kræfter med nogle af dyrepassernes arbejdsopgaver for en dag. Kom for eksempel med indenfor i savannestalden i Den Afrikanske Landsby og hjælp med at rengøre anlægget eller giv en hånd med ved fodringen af havens næsebjørne og sumpbæver.

Livet som dyrepasser kan afprøves fra den 16.-24. oktober, og det er gratis at deltage, når entrébilletten er betalt.

På skinner i Mariager

I hjertet af naturskønne Himmerland er der rig mulighed for at få både hyggelige og uhyggelige oplevelser i løbet af efteråret. Mariager-Handest Veteranjernbane inviterer nemlig på kastanjetur i det gamle veterantog, hvor ruten leder dig forbi et lokalt kastanje-hotspot og tilbage igennem det smukke maleriske landskab. Er du mere til gys og gru kører områdets gamle damptog også en (u)hyggelig Halloweentur, som desuden byder på både græskarlamper og skumfiduser på stationen i Handest.

Halloweenturen finder sted den 21. oktober kl. 17.30, mens kastanjeturen kan opleves på udvalgte dage mellem den 17.-24. oktober.

Læs mere og find inspiration til flere oplevelser i Nordjylland i efteråret på www.visitnordjylland.dk

Aalborg Zoo skal uddanne unge

Aalborg Zoologiske have og KaffeFair er gået sammen om en indsats, der skal give flere unge mulighed for en uddannelse.

 

Fra august begynder den første gruppe på 5 elever deres uddannelsesforløb i Aalborg Zoo Det er elever under den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, forkortet STU.

Det betyder at uddannelsen er målrettet unge, som har vanskeligt ved at tage en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår. Uddannelsen i Zoo fokuserer på praktisk træning og giver kompetencer indenfor dyrehold samt det tekniske område. Eleverne bliver oplært i mange af de opgaver, som havens dyrepassere og tekniske medarbejdere har ansvaret for. Målet er at eleverne kan bruge det som springbræt til et job eller en uddannelse der bygger ovenpå.

Aalborg Zoo er en attraktiv arbejdsplads, men der er også meget manuelt arbejde med at holde havens anlæg pæne og rene, ligesom fodring af havens dyr er et krævende og ansvarsfuldt job. Direktør for Aalborg Zoo, Henrik Vesterskov Johansen, glæder sig til at byde de nye elever velkommen.

”Vi er en arbejdsplads der hylder mangfoldighed. Og det giver rigtig meget mening for os, at kunne hjælpe nogle unge videre i livet.”

Eleverne vil, udover at lære en masse om dyr, lære noget om at tage ansvar og at kunne arbejde struktureret. Men også det at kunne arbejde sammen om en opgave, indgår i oplæringen.

Uddannelsen er blevet til, i et samarbejde med FOKUS Folkeoplysning der driver KaffeFair. Sidstnævnte har i 10 år været uddannelsessted for unge, der kan se værdien i en praktisk træning på en rigtig arbejdsplads.

”Vores STU elever i KaffeFair, får nogle kompetencer som de kan tage med sig videre ud på arbejdsmarkedet. Og det at man bliver sidemandsoplært i praksis, gør at man bedre forstår meningen med de ting, man skal lære.”

Sådan beskrives det af Lotte Høst Poulsen, der er uddannelsesansvarlig i KaffeFair og nu også fremover i Zoologisk Have. Det er KaffeFair der står for optagelse på uddannelsen og det er også der man henvender sig, hvis man vil vide mere om den nye uddannelse. Det er vigtigt at understrege, at den unge skal være i målgruppen for STU og optagelse skal forhåndsgodkendelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning  (UU).

 

 

Kontaktoplysninger:

Uddannelsesansvarlig Lotte Høst Poulsen (KaffeFair), 29440060

 

 

APPETIZE har tidligere skrevet om de unge hos KaffeFair:

https://www.appetize.dk/salat-selvtillid-og-en-laekker-hue-kaffefair-finder-forcerne-hos-de-unge/

Dinosaurerne genopstår i Aalborg Zoo

Annonce – Fortællinger om liv og død, blomsternes opståen og planteædende kæmper er omdrejningspunktet i Aalborg Zoos helt nye dinosaurudstilling, som gæsterne nu kan glæde sig til at opleve

I Aalborg Zoo har man arbejdet hele vinteren med en stor, nydesignet udstilling med 20 imponerende dinosaurer i naturlig størrelse. Udstillingen er en tidsrejse fra nutidens fossiludgravninger tilbage til jura- og kridttiden og rummer både fortællinger om nyt frodigt liv, der opstår, nådesløse kampe på liv og død og en altødelæggende destruktion.

Udstillingen begynder i en nutidig udgravning. En lokal virksomhed har sat en rendegraver til rådighed, der er udgravet et T-rex fossil direkte ud af kridtlaget under os. Her i Aalborg ligger kridtlaget jo helt tæt på overfladen, så vi er med det samme i direkte kontakt med Kridttiden for 150 millioner år siden, siger oplevelsesdesigner og eventarrangør, Lars Jeppesen, der står bag udstillingens design.

Magisk realisme

I modsætning til de fleste andre dinosaurudstillinger, hvor man går fra dyr til dyr og kigger, kan man i Aalborg Zoo gå rundt om dyrene og endda gå under de største, så gæsterne kan opleve dem fra alle vinkler og få fantasien sat i gang. Skiftende scenografier omkring dyrene inviterer publikum til at skabe deres egen historie.

– Vi har arbejdet ud fra et princip, vi kalder ”magisk realisme” og bygget udstillingen op som i en række scener i en teaterforestilling, hvor hver scene har forskelligt udtryk og stemning. I en af de store scener centralt i udstillingen har vi en planteæder, der er under angreb fra en flok rovdinosaurer. Her kan publikum gå helt ind mellem dyrene og få fornemmelsen af at stå midt i den blodige kamp, forklarer Lars Jeppesen.

I dinosaurudstillingen kan man blandt andet opleve den kæmpestore planteædende Brontosaurus på hele 22 meter, som levede for 100-150 millioner år siden, hvor verdens første blomstrende planter og græsser opstod. Den gigantiske planteæder kan således opleves på en smuk blomstereng i et idyllisk og frodigt landskab sammen med andre fredelige planteædere.

Derudover er den mest kendte og populære dinosaur af dem alle, Tyrannusaurus Rex, også en del af udstillingen, og den indgyder gæsterne lige dele fryd og forfærdelse, når de står helt tæt på den livsfarlige og brutale kæmpe.

Mød isbjørneungerne Inuk og Imaq

Det er ikke kun dinosaurudstillingen, som gæster kan se frem til at opleve i årets sæson. I december 2019 kom de to isbjørneunger, Inuk (grønlandsk for menneske) og Imaq (hav på grønlandsk), nemlig til verden og de er klar til at hilse på gæsterne.

Derudover har Aalborg Zoo flere steder i haven forbedret udsigtsmulighederne ved at lade publikum komme endnu tættere på dyrene. Blandt andet er det nu muligt at træde ud på en gangbro, som fører gæsterne ud på savannen, hvor bl.a. giraffer, zebraer og antiloper går, og slutter i den afrikanske landsby.

Følg med på www.aalborgzoo.dk 
og på facebook for at holde dig opdateret på seneste nyt i Aalborg Zoo

Dinosaurerne vender tilbage – oplev dem i Aalborg zoo!

Annonce – De fleste af os forbinder en dinosaur med dyr fra en fjern og fascinerende fortid på kloden. Nu har du chancen for at genopleve disse fortidsskabninger og dermed levendegøre en fjern og eventyrlig fortid. Aalborg Zoo præsenterer i år en fantastisk spændende event i form af en dinosaurudstilling. I 2013 var Aalborg Zoo den første til at springe ud i dette spændende tema. Udstillingen i 2013 blev en kæmpe succes og et tilløbstykke uden lige, der bidrog til, at Aalborg Zoo fik et rekordår med ikke færre end 468.000 besøgende

Møde mellem fortidens og nutidens dyreliv

Susanne Solskov fra Aalborg Zoo fortæller, at ambitionen og formålet med dette års dinosaurudstilling er at formidle viden om fortidens dyreliv og at sammenligne det direkte med nutidens. Udstillingen henvender sig til hele familien. Ikke mindst børnene har jo stor fokus på dinosaurer, og den umiddelbare interesse kan Aalborg Zoo udnytte på en god måde til at skabe en dialog om truede dyrearter, forklarer Susanne Solskov.

– En teori går ud på, at dinosaurerne i sin tid blev udryddet som følge af et meteornedslag, hvorefter der blev plads til de dyr, som levede side om side med dinosaurerne, og der opstod også nye dyrearter. Således siger forskningen på området, at nutidens dinosaurer faktisk er fuglene, der altså skulle være direkte efterkommere af dinosaurerne. Det underbygges af, at nogle dinosaurer faktisk havde flere og flere anatomiske træk fælles med fuglene, og det peger på en direkte linje mellem dem og nutidens fuglearter.

Nøjagtige kopier af de virkelige dinosaurer

Dinosaurerne på udstillingen i Aalborg Zoo kan opleves i flere størrelser og udgaver. Eksempelvis er den største 17 meter lang, ligesom der er både store, drabelige, uhyggelige dinosaurer og mindre og små nuttede typer. For dem alle gælder imidlertid, at der er tale om nøjagtige kopier af de virkelige dinosaurer bygget på knoglefund m.v.

Nye mindre dyr – møde mellem fortid og nutid

Samtidig med dinosaurudstillingen kan Aalborg Zoo præsentere sine mange besøgende for en række nye især mindre dyr. Det er et direkte resultat af investeringer sidste år i form af bl.a. en rævesikring af dyreparken. Før rævesikringen var de mindre dyr stærkt udsatte for at blive ofre for rævene. Blandt nyanskaffelserne finder man maraen, der er en lille pampashare samt en tilbagevenden af nogle eksemplarer af påfugle. Også kænguruer og flamingoer er nogle af de dyr, der kan opleves, og endda rigtig tæt på, da man nu kan gå helt ind i anlægget til dem.

Naturbevaring og gode betingelser for Jordens fauna

I det hele taget handler det overordnet set om naturbevaring og om at give Jordens fauna gode livsbetingelser, forklarer Susanne Solskov. I den forbindelse rammer hun samtidig en pæl gennem kritikken af at holde vilde dyr i fangenskab. Zoo tager ikke dyr i naturen, men kun dyr født i fangenskab. Og det dybeste formål med både Aalborg Zoo og andre zoologiske haver er at sætte fokus på at sikre optimale betingelser for Jordens vidt forgrenede dyreliv med masser af spændende arter ved at øge vores viden, vores kendskab til og vores bevidsthed om den mangfoldige dyreverdens betydning for os alle sammen.

Den optimale totaloplevelse for hele familien

At dette gode formål så samtidig giver den optimale totaloplevelse for hele familien er en ekstra sidegevinst – for os og for de vilde dyr! Velkommen til et fascinerende og spændende møde mellem fortid og nutid i Aalborg Zoo, hvor dinosaurerne altså er kommet igen og kan opleves på allernærmeste hold!

Se mere om dinosaurerne og alt det andet, du også kan opleve i Aalborg Zoo lige her

Fastelavn er mit navn

Hvor skal I/du holde Fastelavn på søndag?

Fastelavn er lige om hjørnet, nærmere bestemt søndag d. 3. marts. Traditionen tro er Fastelavn, som altid ligger syv uger før påskedag, dagen, hvor børn ifører sig deres flotteste udklædning, kæmper om titlen som årets kattekonge eller kattedronning og synger ”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade”. Men hvorfor holder vi egentlig Fastelavn? Og hvor i Aalborg skal I have en hyggelig fastelavnssøndag?

Fra folkereligiøs fest til børnenes fest

Det er blevet en festlig og populær tradition blandt børn, men hvorfor vi egentlig holder Fastelavn er for de fleste gået i glemmebogen. Fastelavn er gået fra at være de voksnes fest til udklædte børn, slikfyldte tønder, boller med glasur og kåring af kattekonge og kattedronning. Oprindeligt var Fastelavn en folkereligiøs fest, hvor man fejrede forårets komme. Fastelavn kommer af det plattyske ord ”Vastelavent”, der betyder fasteaften. Fastelavn indledte nemlig fastetiden frem mod påske. Fastetiden er derfor optakt til påske. Indtil langt op i 1800-tallet var Fastelavn oprindeligt en voksenfest, som indebar at de voksne festede, spiste kød, drak alkohol i rigelige mængder, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod. Udklædningen har også ændret sig en del, hvor populære udklædninger til børn i dag er prinsesser og superhelte, var udklædningstraditionen oprindeligt, at man skule skræmme det onde væk i form af farlige udklædninger, såsom en bjørn eller en djævel. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian 2. fik herop i 1500-tallet.

Foto: Aalborg Zoo

Nedenfor er nævnt 3 steder, hvor I kan fejre en hyggelig fastelavnssøndag:

  • Fastelavn i Aalborg Zoo – 3. marts
    • Hvis du er til en lidt utraditionel Fastelavn omringet af dyr i det fri, inviterer Aalborg Zoo i år til Fastelavn, hvor de i år ikke slå katten af tønden – men dinosauren af tønden.
    • Tøndeslagningen begynder på Zoofariscenen kl. 13.00, hvor alle børn inddeles efter aldersgruppe, og dinosauerkongen og dinosauerdronningen skal kåres.
    • 10.00 – 14.00 er der gratis ansigtsmaling, hvor udklædningen kan fuldendes med en flot ansigtsmaling.
  • Fastelavn og Skattejagt i Aalborg City – 3. marts
    • Aalborg City inviterer i år til stort fastelavns- og skattejagt arrangement 11.00 på Bredegade Torv. Alle børn er velkomne, så hop i fastelavnskostumet og vær med til at slå katten af tønden. Der vil være 2 aldersgrupper 4-8 år og 9-14 år. Efterfølgende vil der blive serveret fastelavnsboller, kakao og afholdt en skattejagt.
  • Fastelavn i Shoppen – 3. marts
    • Shoppen inviterer også til Fastelavn nu på søndag. Kl. 11.00 – 13.00 vil der være mulighed for at udfolde sin kreativitet, hvor man kan lave sit eget fastelavnsris. Kl. 13.30 kan I være med til at slå katten af tønden. Der vil både være en tønde for børn under 6 år og en tønde for børn i alderen 7-12 år.

Skribenten Signe Degner Oddershede er 21 år, holder sabbatår, har journalistdrømme, og er pt. i praktik ved Appetize for at få indblik i journalistikkens verden.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev