Tag: Aalborg Teater

Anmeldelse: De skønne dage i Aranjuez

Skrevet af adminittp d. 15. oktober 2021. Uploaded i Aalborg, Anmeldelser, Kultur.

Indtil den 23. oktober kan man se ‘De skønne dage i Aranjuez’ hos Aalborg Teater på Lille Scene.

Scenografien er iøjenfaldende. Smuk og stilren og idyllisk. Lidt som den perfekte have, dog klædt i meget hvidt. En hvid vandfontæne med flere lag som en lille pyramide med rindende vand, et hvidt stort havebord og -stole samt hvide, store fliser. I baggrunden høres fuglekvidre og det løbende vand fra fontænen. I loftet over hænger fem store propeller, som får alt på scenen til at blafre. Særligt de store grønne siv og højere græsstrå. Det kunne være paradisets have.

Scenen indtages af en ikonisk smuk kvinde iført en hvid kjole, som smøger sig til hendes spinkle krop. Ærmeløs og med bredde stropper. Håret er oppe, og hun syner af uskyld og sommer.

Kort efter kommer en mand, iført grønligt tøj i form at skjorte og lange bukser. Han afspejler ligeledes et sommer-outfit og lidt anonymitet. De sætter sig på hver sin stol, for enden af bordet, skråt vendt ud mod publikum og dog mod hinanden og taler derfra en lang time om livets rejse og oplevelser.

De to indleder en poetisk dialog, som først virker afstumpet og kejtet. Han opridser et scenarie omkring en første gang, som hun afkræfter og overtager selv fortællingen med mange detaljer og gør brug af korte sætninger, som ved en opremsning. Tildels meget beskrivende og som fokuseret i detaljens detalje.

Denne dialog mellem de to er selve stykkets indhold, som næsten virker mere som en parallel snak. Kun afbrudt af ganske lidt adspredelse, da hun rejser sig få gange og påsmører sig noget, der minder om hvidt ler. Dette gøres i takt med fortællingerne, som bliver mindre og mindre rene.

Stykkets omdrejning er denne snak, som får lyttere og/eller tilskueren ind i en trance-lignende form, hvor det kræver sit at holde trit med indholdet. Snakken føles næsten som en tåge, hvor det er svært at holde fokus og forstå helheden. Ordene flyder sammen, fra en snak om den første gang, et ægteskab til dagene i Aranjuez. Som mange snakke blandet sammen i en cocktail.

Skuespillerne er professionelle. De lader sig ikke forstyrre, da publikum sidder uroligt og flere rejser sig, går og kommer tilbage.

En mesterlig præstation at kunne holde intensiteten og ikke mindst deres mange svære replikker, uden afbræk. Virkelig imponerende.

Stykket tager en drejning, og får tilskueren vækket brat, og efterlades med en masse tanker. Måske endda med et smil over den lidt komiske oplevelse, som afviger meget fra en hverdag, hvor megen underholdning serveres på et sølvfad, spiseligt og letfordøjeligt. Her kommer du på banen selv. For hvad så, hørte og lærte du? Og hvad tager du med dig? Absolut intet eller måske en masse refleksioner?

Alt i alt en meget anderledes fortælling, som måske kan give dig perspektiv på tilværelsen, som jo til dels er usynlig og ensom, eller måske ikke.

Måske afspejler han tankerne og hun følelserne, og måske er det ikke en dialog men en monolog omkring et liv. Dets forventninger og idealisme og så dets contra med realisme og det at være menneske.

Et stykke, som kræver din fulde opmærksomhed og nysgerrighed. Så er du til ren underholdning, vil jeg ikke anbefale dig dette. Du bør iklæde dig en god portion tålmodighed, være godt vågen og aktiv lyttende, for at få fulde med af denne forestilling. Det er tydeligt, at stykket er skrevet af en Nobel-vinder af litteraturprisen, som gør det svært tilbagelænet at forstå.

Kom med bag kulisserne på Aalborg Teater i efterårsferien

Skrevet af adminittp d. 8. oktober 2021. Uploaded i Kultur.

Tirsdag den 19. oktober 2021 fra kl. 12.00 til kl. 16.00 er der mulighed for at tage hele familien med på en spændende oplevelsestur i efterårsferien, når Aalborg Teater slår dørene op til et sandt overflødighedshorn af aktiviteter og oplevelser for både små og store.

Stort kostumesalg

Teatrets skræddere har været i gemmerne og på kostumeloftet og fundet et kæmpe udvalg af kostumer frem som sælges ved arrangementet og der er alt hvad hjertet kan begære af tøj og kostumer.

Teatrets garderobe omdannes til et sandt slaraffenland af sjove, skøre, farvestrålende og festlige kostumer, så mangler du et kostume til Halloween eller vil du allerede nu sikre dig et kostume til næste års karneval eller måske venter der en stor fest forude, så kan du gøre et helt unikt køb.
Har du bare brug for en ny jakke eller en god trøje, så er der også mulighed for at erhverve sig det.

Rundvisninger og arbejdende værksteder

Der er mulighed for at komme med rundt i alle hjørner og afkroge af teatret, høre anekdoter om teatret og få et kig ind alle de steder man som publikum normalt ikke ser når man besøger teatret, når der dagen igennem er guidede rundvisninger.
Desuden bliver der på rundvisningerne mulighed for at komme forbi både skræddersal, snedkersal, malersal og frisør, hvor der er fuld gang i aktiviteterne med forberedelser til de kommende forestillinger.

Rekvisitsalg
Har du brug for en sjov hat, eller har du lyst til at pynte dit juletræ på samme måde som Tudse i Jul i Piletræerne, nemlig med fly eller kan dit barn bruge en lille taburet i form af lakridskonfekt fra Hans og Grete, vil der være chance for at få fat i en af disse eller mange af de andre sjove ting, når vi sælger ud af vores mange rekvisitter.

Prøv kostumer og tag en selfie
Hvem drømmer ikke om at klæde sig ud som papegøje, krage eller kæmpe mus eller noget helt fjerde. Nu er chancen der når teatrets Mindste Scene omdannes til en kæmpe udklædnings-kuffert med kostumer, hatte, parykker og andet sjovt fra gemmerne.

Snefald-udstilling
Foyeren på første sal er omdannet til et eventyrland fra årets familie juleforestilling Snefald, her er der mulighed for at komme tæt på store snekrystaller, rekvisitter, et hus og et stort udvalg af kostumerne fra forestillingen.

Hygge i Teatercaféen

Aalborg Teaters hyggelige Teatercafé vil hele dagen være åben og serverer snacks, hjemmebag, kaffe / the og kolde drikke.

Der er gratis adgang til arrangementet og tilmelding er ikke nødvendig.

Foto: Skræddersalsleder Helene Billingsøe og Anne Remien ansvarlig påklæder og skrædder gør klar til kostumesalget ved Åbent Hus på Aalborg Teater.
Fotograf: Lars Horn

Tillid, ro og Aalborg-glæde

Skrevet af adminittp d. 29. august 2021. Uploaded i Aalborg, Kultur, Teater.

Det er en skøn, lys lejlighed i midtbyens pulserende atmosfære. Skuespiller Janus Nabil Bakrawi er engageret på Aalborg Teater, foreløbig indtil slutningen af september, og han har budt os på kaffe ved spisebordet, mens lydene af Aalborgs morgen rumsterer i periferien. Vi kender ham fra talrige film, serier og tv-produktioner, såsom ”Pizza King”, ”Ørnen” og dokumentarserien ”De Bortførte Børn”, og i slutningen af 2020 medvirkede han i Vild med dans, hvor han dansede med Karina Frimodt. Nu er han her i Nordjylland – og han er glad for det!

– Jeg er utrolig glad for at være i Nordjylland og i Aalborg. Jeg føler, det er et friskt pust i mit liv, som jeg ikke havde set komme. Dét, at det er nyt, og at jeg ligesom skal undersøge en masse ting for at finde ud af, hvor jeg egentlig er henne, synes jeg er rigtig spændende.

Egentlig var det tvillingerne på 6 år, Barbara og Isak, der gjorde, at Janus Bakrawi tog beslutningen om at rykke teltpælene op og flytte fra København. De flyttede nemlig til Nordjylland med deres mor, og distancen på tværs af landet blev lige lang nok. Men der var også et andet element, der trak.

– Så ringede jeg til Aalborg Teater og snakkede med direktøren, Hans Henriksen. Jeg forklarede ham min situation og sagde, at jeg faktisk rigtig gerne ville arbejde på Aalborg Teater. Det er et ønske, jeg har haft, for jeg havde hørt fra andre, der har medvirket i forestillinger dér, at det er et dejligt teater.

Der gik ikke længe, før Hans Henriksen ringede tilbage og meddelte Janus, at der var en plads til ham i staben.

– Det var mega fedt! Det er de to årsager til, jeg er her. Arbejde og dét at være tættere på tvillingerne.

Og det er da også tydeligt at mærke på Janus, at flytningen til Nordjylland har båret positive sider med sig, som rækker udover, hvad han egentlig havde forudset.

– Det er som om, det i nogle år har været undervejs, at jeg har kunnet mærke, at jeg søgte en forandring. Og naturen gør utroligt meget for mig. Jeg grounder meget mere i Aalborg, end jeg gør i København. Det er en mindre by, og dét at vi er så tæt på vandet, og at jeg kommer ud at cykle, det elsker jeg bare. Jeg kan mærke, at her hvor jeg er nu, hvor jeg har givet slip på at kæmpe, der hjælper Nordjylland og Aalborg mig også netop med det.

Den dyrebare ro

Det med at kæmpe var engang en stor del af Janus liv. Fra teenageårene på børnehjemmet med utrygheden og vreden over de racistiske samfundsstrømninger, til ny-udklækket skuespiller i midten af 90’erne med en klar mission om at fjerne stigmatiseringen og de fordomsfulde roller på film og TV – og til nu, hvor 46-årige Janus har fundet en helt anden ro i sit liv. En accept. En væren med dét, der er.

– Da jeg var ung, ville jeg gerne skabe mig en identitet og på en eller anden måde manifestere mig i verden. Når mennesker bliver ældre, får de jo ofte den forløsning. Jeg har langt henad vejen også fået forløsningen. Mit liv har i de sidste mange år handlet mere om at få så meget ro på som overhovedet muligt og få bearbejdet alt det, der har været en udfordring i livet. Jeg vil meget gerne opnå så meget indre fred som muligt.

Og hvordan gør man så det? Janus påpeger vigtigheden af at bruge de redskaber, man vælger, til accept frem for flugt.

– Det har taget lang tid at finde ud af. Det var her, jeg søgte til yoga, meditation og træning – men det hjalp mig ikke nødvendigvis. Der er intet galt med de ting; det kan være et godt supplement, og det er gode hjæl pemidler i forhold til at nå ind til for dybelse. Men for mig var det bare  ikke nok i sig selv, og jeg var nødt  til at forholde mig til de følelser, der  blev ved med at trænge sig på,  og som jeg måske et eller andet  sted forsøgte at undgå. Så for mig  har det handlet om at lære at leve  med mig selv, frem for at være på  flugt. Jeg var nødt til at gå igennem  smerten. Se den i øjnene og lægge  mig ned på gulvet og græde, indtil det en dag lettede og var til at leve med. Sådan var det bare. Der var ingen vej udenom… og det er jeg glad for i dag, fordi jeg langt henad vejen har fået en forløsning. I virkeligheden har jeg jo lært meget omkring mig selv; også måske, at det ikke er så farligt at møde mig selv og min smerte, selvom det kan være hårdt. Jeg oplever det som en gave nu. Lindringen, mødet med smerten og de svære følelser, har langt henad vejen hjulpet mig til at nå derhen, hvor jeg kan møde den indre fred, jeg altid har søgt. Fordi det netop viste sig, at blokeringen gjorde, jeg ikke forholdt mig til mig selv. Jeg ville gerne opnå fred, men jeg prøvede at undgå det, fordi jeg var bange for det, så paradokset var, at da jeg begyndte at kigge på det, opnåede jeg følelsen af frihed. Jeg har et billede på det, hvor dine skyggesider er badebolden. Den presser du ned under vandet med din krop, og så prøver du at holde den under vandet. Når du har gjort det længe nok og giver slip, så popper badebolden bare op igen et andet sted. Skyggesiderne, de popper op igen. De kan ikke holdes nede.

Mange af os kæmper med at finde den gyldne vej, der leder hen til at kunne være i nuet, frem for i alle vores fortrydelser og ærgrelser fra fortiden… eller alle vores bekymringer om fremtiden. Janus italesætter, hvor stor en øjenåbner han selv oplevede, det var, da han fandt ud af, hvor meget tid han brugte alle andre steder i dét, der er lige her foran næsen af os.

– Jeg opdagede, at jeg brugte meget tid på at være i fortiden eller i fremtiden, hvilket gav mig en følelse af utilfredhed som menneske, fordi mine tanker var optagede af grublerier. Jeg kan jo ikke gøre noget ved fortiden. Jeg kan bruge den som en erfaring her i nuet, men når jeg dvælede ved den, kom der en masse svære følelser frem, som jeg skulle forholde mig til. Så ville jeg få det svært som menneske. For mig var der meget lidelse i det og også en del savn. ”Hvorfor er det ikke sådan mere” eller ”Hvorfor skete det lige for mig” – jeg kunne ikke bruge det til noget. Jeg kunne også være for meget i fremtiden. ”Hvis det nu bare var sådan her…” eller ”Hvis jeg nu bare havde det ander- ledes, end jeg har det…”. Sådan kunne jeg bare ikke leve med mig selv.

Janus italesætter et andet vigtigt perspektiv på rejsen mod en frihed indeni. Mekanismen med at sammenligne sig med andre. For det er, hvad der sker i mange af os. Vi sammenligner vores kroppe, vores hjem, vores job. Forældre sammenligner sig med andre forældre. Også det kan være ødelæggende for trivslen, siger Janus.

– Det er en dræber. Den dræber taknemmelighed, og jeg oplever, jeg mister livsglæden. ”Hvorfor har jeg ikke…” og ”Han har…” – den skal virkelig holdes øje med i sindet. Jeg oplever det rent faktisk som noget, der er rigtig usundt. Nogle gange synes jeg, det er farligt. For jeg glemmer, hvad jeg har, og så bliver jeg utilfreds og ked af det og føler mig pludselig ikke god nok. Men netop her er mindfulness, yoga og meditation gode redskaber til at holde sindet i skak.

Janus, ungerne og livet som far

Foruden tvillingerne har Janus også en datter på 21 år, som er bosiddende i København. Han beskriver, hvordan nærvær, plads og rum til følelser og udvikling er vigtige kerneværdier i hans forældreskab.

– I og med jeg selv er vokset op under forhold med fraværende forældre, har det været vigtigt for mig at være følelsesmæssigt tilstede for mine børn. Det betyder, jeg er nærværende. At jeg giver plads og rum til dem. At de føler sig set og hørt, og at de  får en følelse af, at der er plads til den personlighedsdannelse og udforskning, de har brug for som børn, for at skabe en sund identitet. Jeg vil ikke have, mine børn skal vokse op og kæmpe med, hvad jeg selv har kæmpet med. Det er derfor, min selvudvikling har været så vigtigt. Den går hen og skaber en sundere relation mellem mig og mine børn.

Tvillingerne på 6 år bor sammen med deres mor i et bofællesskab ude på landet, hvor der er både natur, dyr og plads til masser af udeleg.

– De laver mange udendørs ting med de gode, gammeldags lege, og det kan mine børn godt lide. Det gør mig glad, at de har mulighederne for det, og jeg sympatiserer med det. Når de er hjemme hos mig i Aalborg, så kan jeg også mærke, de er vant til at være udendørs legebørn. Det trives de rigtig godt i. Jeg må til at flytte på landet og få mig nogle grise, siger Janus med et grin.

Når han selv har børnene, bliver nærværet omkring aktiviteter sammen i høj grad prioriteret, for det betyder noget at være fælles om tingene.

– Når de er hjemme ved mig, så gør vi det helt ”basic”. Jeg laver perler med dem, vi tegner og vi laver sidde-på-gulvet ting. Det er også godt for mig, for jeg grounder af det, og det stemmer overens med værdien i at være nærværende og følelsesmæssigt forsynet. Jeg tager dem også med i køkkenet, så vi er sammen om at lave mad, og jeg se, det er en metode, jeg også har brugt overfor min store datter, som er 21 år. Det har også gavnet den relation, jeg har til hende nu. Vi er meget gode til at være sammen og være fælles om at være i køkkenet; så udveksler jeg med hende, hvad der nu rører sig inde i os. Det har jeg gjort meget ud af, fordi jeg ikke selv har fået det så meget som barn. Det har været en stor mangel og savn i mit liv, så dét at jeg har taget fat i det, lært mig selv at gøre de her ting, og kan praktisere det med alle mine børn. Det er en stor glæde, og det kan jeg se, at det også er for mine børn.

Han fortæller videre med et smil i stemmen, at de også er glade for at bruge Limfjorden sammen. At fange krabber, vandmænd og tang, og at undersøge det med en nysgerrighed, der er helt på Sebastian Klein-niveau.

Tingene går generelt hurtigt i vores verden, og den generation af børn, der vokser op nu, får helt andre ting med sig end for blot et årti siden. Også det er Janus bevidst om i sit forældreskab.

– Jeg tænker, at det jeg giver børnene, og det, deres mor også giver dem, er, at vi forsøger at gøre dem så robuste, vi kan, til at møde den verden, vi nu engang lever i, og de udfordringer, de kommer til at støde ind i på vejen. Det er uundgåeligt, at de vil ramle ind i knubs og problemer. Vi forsøger at lære dem at stå  på egne ben og at navigere i, hvad der kommer. Jeg har en oplevelse af, at der er enormt meget, de skal forholde sig til – og  det går måske stærkere end nogensinde før. Også med sociale platforme og medier. Men jeg har også tillid til, at det skal de nok finde ud af at løse. Det må vi også som forældre hjælpe dem med. Lige nu gør jeg det i forhold til sociale medier, YouTube og så videre, at jeg har besluttet mig for at skåne dem for det. Også for at de kan være så meget børn som muligt.

Når ting falder på plads

– På et tidspunkt kunne jeg godt mærke, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle blive ved med at være skuespiller. Om det var en branche, jeg skulle blive ved med at være i, fordi jeg også har været i den i så mange år. Så jeg begyndte at kigge efter noget andet og endte med at tage en coach-uddannelse og en mindfulness-uddannelse. Det har jeg været utroligt glad for, og det har også givet mig større selvindsigt. Men dét at få det hele på afstand i 3 år har betydet, at jeg, nu hvor jeg er kommet tilbage på teatret, virkelig kan mærke hvor stor en passion, skuespillet er for mig. Jeg elsker teatermiljøet, og jeg elsker at spille skuespil. Så jeg har virkelig genfundet glæden ved at være på teatret. Og her på Aalborg Teater er der en kæmpe glæde ved det kollegiale, det kreative og sparringen. Men også ved legen og det undersøgende. Hele den glæde er bare kommet hundrede gange tilbage igen.

Ifølge Janus er det en blanding af hele den situation, han står i lige nu, der har affødt fornemmelsen af, at puslespillet samler sig.

– Der er en masse sammenfaldende ting i, hvor jeg er i mit liv lige nu, og det hele sker lige her i Aalborg. Det havde jeg ikke set komme. Jeg er enormt begejstret over det og håber, det kan blive ved. Det hele er lidt spændende, for der er intet, der er etableret fast fremadrettet.

Da jeg spørger ind til, om han er spirituelt anlagt, kommer svaret prompte. Det er han. Det kom til, da kampen stoppede, siger Janus, og forklarer videre, at det spirituelle skabte en balance. Troen på noget større, vejledende og guidende – hvis han bare giver det lov til at fylde.

– Vi må se, hvad universet bringer, siger han, da jeg spørger ind til hans egne tanker om livet herfra og frem, rent professionelt.

– Jeg kan mærke, jeg er blevet ældre, og at al den erfaring, jeg har med mig, kan jeg bruge på ny. Jeg kan også mærke, jeg er blevet stærkere og har mere at byde på som skuespiller. Det er fedt at se, at al den bagage, jeg har med mig, bare kan mere, end den kunne tidligere. Det har jeg jo selvfølgelig lyst til at udforske og bruge som skuespiller. Det er en gnist i mig. Så kunne jeg også godt tænke mig at lære fra mig på et tidspunkt, inden for kunstens verden. Hvem ved, det kan være, det er dét, der er med til at gøre, at jeg bliver heroppe, slutter Janus.

Skal du og din opgang være med i Aalborg Teaters nye forestilling

Skrevet af adminittp d. 26. august 2021. Uploaded i Kultur.

Aalborg Teater søger beboere i Aalborg til at medvirke i den nye forestilling Livet – en brugsanvisning – der skal vises på AAT Stream. Helt konkret er teatret på jagt efter en opgang med ca. 6 lejligheder i Aalborg, hvor beboerne har lyst til at få en ny og helt anderledes oplevelse.

Vil du og din opgang være med til at hylde lejlighedslivet i byen?

”Har man lyst til at åbne sine døre og invitere os indenfor, fortælle sin historie – fortælle om de ting man omgiver sig med – hvorfor man bor netop der – hvordan man har det med sine naboer. Og ikke mindst har naboerne også lyst til at være med, så er det måske lige netop den opgang vi søger”, fortæller instruktør Kristoffer Lundberg og fortsætter, ”for beboere er dette en helt fantastisk mulighed for at lære deres naboer endnu bedre at kende, skabe et nyt fællesskab om et fælles projekt, knytte nye venskaber og så er det bare en unik chance for at få en helt anderledes oplevelse”.

Gennem de historier vi hører, vil vi søge at finde forbindelserne, lighederne og forskellene mellem de mennesker, der lever tæt sammen i et etagebyggeri i Aalborg.

Vi går i dybden med de relationer, der allerede er opbygget og prøver at finde forbindelser mellem de beboere, som ikke kender så meget til hinanden, slutter Kristoffer Lundberg, der ser frem til at få rigtig mange henvendelse fra beboere i Aalborg.

Hvis man har lyst til at høre mere om forestillingen og hvordan man eventuelt kommer med skal man skrive til Researcher Cille Melgaard på opgang@aalborgteater.dk

Livet – en brugsanvisning streames på AAT Stream 20., 22., 24. og 26 november 2021.

Udover borgerne fra opgangen medvirker også skuespiller Lars Topp Thomsen. Han vil være med til at skabe en sammenhængende fortælling i samarbejde med beboerne.

Sebastian Aagaard-Williams – Fra barnestjerne til teaterskuespiller

Skrevet af adminittp d. 20. juni 2021. Uploaded i Kultur, Teater.

Det er en eftermiddag fuld af solskin og maj-blæst, da vi bliver vist ind i den mennesketomme café på Aalborg Teater. Det er ikke længe siden, der endelig blev givet grønt lys til at kulturstederne måtte slå dørene op efter måneders nedlukning. På teatret er der en tydelig atmosfære af glæde over at være i gang igen, blandet med den vagtsomhed, de fleste af os går rundt med det meste af tiden. Mundbind, afstand, undertrykte impulser fra hænder, der stadig husker, da vi gav håndtryk, og det næsten undskyldende smil, når man lægger hånden på hjertet eller giver et lille vink som hilsen i stedet. Der går et øjeblik, inden ham, vi skal tale med, dukker op.

Han hedder Sebastian Aagaard-Williams, og er du omtrent lige så gammel som jeg – det vil sige omkring de 30 år – så vil du sikkert vide præcis, hvem han er, hvis jeg begynder at synge ”Vi gi’r den op, yo!”, eller hvis jeg siger ”Jesus & Josefine”. I midten af 00’erne var Sebastian nemlig aktuel i drengegruppen B-Boys som deltager i MGP, og umiddelbart efter medvirkede han i familiejulekalenderen ”Jesus & Josefine”, hvor han spillede rollen som Jesus. Siden er det blevet til en fuldført skuespilleruddannelse, en fastansættelse på Aalborg Teater og fin samling af spillede roller. Denne her eftermiddag på teatret skal vi høre lidt om det hele. Det var i 2003, og det var et ret vildt år. Jeg husker det som værende ret ekstremt, men på en god måde. Jeg var også med i en film samtidig, så det var alle tre ting samme år.

Vi taler om dengang, Sebastians barnestjerneliv tog sin begyndelse. Samme år som MGP-hittet kørte over TV-skærmene og i radioernes højtalere, rullede optagelserne til julekalenderen, og koncerterne skulle også spilles. Oven i det var der såmænd også en skole, der skulle passes, og et liv, der på mange måder var som andre 15-åriges.

– Det var fedt at få lov til at opleve så meget. Nu har jeg været heldig at have en familie, der er meget støttende, og som heller ikke gjorde det til mit liv på dén måde. Det var en hobby, ligesom hvis jeg havde gået til fodbold – selvom det er jo selvfølgelig anderledes, fordi det fylder sindssygt meget. Det første år var vi ude at spille 80 gange, så det var crazy, men det var også sjovt at møde så mange spændende mennesker. Man fik rigtig mange gode venskaber.

På MGP-scenen i 2003 fyrede Sebastian den af med med et mix af sang, rap og breakdance, sammen de to andre medlemmer af B-Boys, Kaave Pour og Mathias Saabye. Kun en måned efter MGP startede optagelserne til Jesus & Josefine.

– Som barn tænker man ikke så meget over det med skuespil; det er mere noget med at opleve, hvad der sker omkring én. Man er jo bare nødt til at ”gå ind og lege”, og det er fantastisk, at man får lov til at være i en masse forskellige universer.

Har man set Jesus & Josefine har man også set ham, der spiller djævlen. Det er nemlig skuespiller Kjeld Nørgaard, der med sin dybe stemme og sit særegne blik var så overbevisende uhyggelig i julekalenderen, at han i nogle år var en fast bestanddel af denne skribents natlige mareridt. Og hvordan mon det så har været at spille sammen med ham, der lavede djævlen så over- bevisende? Sebastian ler hjerteligt, da jeg spørger.

– Det er fedt, det dér! Det er jo også ham, der lægger stemme til Kaj (i Kaj & Andrea red.), og han er virkelig det sødeste menneske. Jeg syntes også dengang, at det var vildt, at denne her person, som jo var så sød og venlig, egentlig var den allerværste i hele fortællingen.

Teatret gjorde sit indtog

Efter succesen med julekalenderen fulgte nogle år, hvor Sebastian fokuserede på musikken.

– Det er jo for vildt, at man står på en scene, hvor publikum råber og skriger, og hvor pigerne kaster undertøj op på scenen og sender kærestebreve. Det var en privilegeret rejse, og det var godt, at jeg havde venner og familie til at være der med mig undervejs. På en måde har det fyldt meget, men også været en hel separat ting, for eksempel fra skolen. Jeg kan godt huske, det var noget, man snakkede om, men jeg har ikke selv mærket, at folk så mig som ham fra B-Boys.

Skuespilkunstens verden trak nu mere og mere i teenageren, der så småt var ved at være voksen. Han beskriver sit held, da Nørrebro Teater kontaktede ham, lige da han var på nippet til at blive student. Ville han komme ind og spille teater hos dem efter sommerferien? Ja! Det ville han, og Sebastian forklarer, at det var en øjenåbner. Ikke blot for skuespilkunsten i sig selv – også for hele samarbejdet på en scene.

– Jeg fik åbnet øjnene op for, hvor nice en verden, det er. Det er virkelig et arbejdsrum, hvor man løfter i flok. Det handler meget om at lave et godt arbejdsmiljø. Man er ikke stærkere end det svageste led, og man løser det sammen inde på scenen. Jeg har været rigtig glad for at lave musik, men selve business-delen af den branche er lidt mere spidse albuer, vil jeg sige. Alles kamp mod alle. Teatret er noget helt andet. Det er øjet på bolden, og det handler mere om at formidle en historie.

Endnu et held tegnede sig i horisonten. For da engagementet på Nørrebro Teater var færdigt, stod Folketeatret der med et nyt tilbud. Det blev hos Sebastian startskuddet til en beslutning om at lære selve håndværket bag skuespilkunsten, sådan rigtigt.

– Jeg kunne mærke, at det fyldte lidt, at jeg havde været så sindssygt privilegeret og heldig, og at jeg havde fået nogle chancer. Det var vigtigt for mig at bevise over for mig selv, at det ikke bare var fordi, jeg havde fået et heftigt springbræt som barn. Så brugte jeg nogle år på at komme ind på teaterskolen! Det sidste siger Sebastian med et skævt smil. Vi taler om, at det jo næsten er kendt i folkemunde, at mange skuespillere har måttet søge ind på teaterskolen mange gange, før de kom ind.

– Haha, jeg føler, det er sådan lidt… Enten kommer du ind første gang, eller også kommer du ind fjerde gang. Men det var også godt, for så fik man også en stor værdsættelse for det arbejde, der ligger bag. Der er jo et kæmpe undergrundsmiljø i teaterverdenen i forhold til at lave sine egne projekter – og med en masse folk, der ikke er kommet ind – så det var sindssygt spændende og virkelig en øjenåbner i forhold til, hvad det også kræver, og hvor inspirerende det er at lave teater.

Skuespillet, følelserne og en indre balance

At gå fra det u-skolede til det skolede. Er det som at få slebet kanterne til, så de lige nøjagtigt passer ned i formen? Må der stikke noget ud, eller skal man være et kridhvidt stykke papir, klar til at blive bemalet med karakterernes følelser?

– Man finder i hvert fald ud af, at man har rigtigt mange dårlige vaner. Både ting, man gør, som man ikke lægger mærke til, men også forsvarsmekanismer og ting, man gør, hvis man føler sig usikker. Vi var kun otte på et hold, da jeg gik der, så man lærer jo hinanden godt at kende, og har meget tid til at fordybe sig. Også til masser af navlepilleri. Det er mærkeligt, dette her med, at du både bliver valgt på baggrund af den person, du er, og samtidig skal du også kunne gå ind og forvalte en masse forskellige historier. Du skal kunne tilsidesætte dig selv men, samtidig trække på dét, der er unikt ved dig. Der er nogle, der går op i at blive et stykke hvidt papir, der kan males på, og det synes jeg er meget inspirerende, men der er også en kvalitet i at bruge det, man selv er, og det man selv kommer med ude fra livet. Jeg kan ofte godt lægge rollen meget op ad mig selv. Men det har været en god opdagelse at gøre, her på Aalborg Teater, at jeg godt kan lægge dem ret langt fra det, der er mig, og stadigvæk være med i det. Da vi spillede ”Cyrano”, havde jeg en meget lille rolle, men det var en ret stor gave i forhold til, at jeg kunne lave en meget ekspressiv og skør karakter, som jeg selv synes var virkelig fed at spille. Den var helt ”whack”, men den var whack ud fra mit eget hoved, og ud fra hvad jeg selv syntes, var sjovt.

Jeg spørger ind til det følelsesmæssige arbejde som skuespiller. For når man som publikum ser en rolle udfolde sig på en scene, hvor de store følelser krænges ud og fylder en hel teatersal med sin energi, aften efter aften, så må det også kræve sit at vende tilbage til det, der var før.

– Det kan være det farlige ved det. Man bruger jo mange følelser, men jeg synes også, det kan være ret befriende at vide, at det ikke er dig selv, der oplever det – det er din karakter. Det er stadig hårdt, men jeg synes ikke, at det er hårdt for ”Sebastian”. Det er måske hårdt for den krop, der spiller det, og der kan godt være udmattelse. Jeg lavede på et tidspunkt noget Woyzeck, hvor der skulle være et overgreb på en prostitueret, og det var på en intens workshop, hvor man bare på en enkelt dag skulle arbejde med den. Så den blev kørt 1000 gange. Og det var jo ikke ”mig”; jeg følte ikke noget på mig personligt, men jeg var bare enormt udmattet i min krop af at være i så megen vrede, frustration og sorg.

Teatrets Hogwarts

Sebastian beskriver teaterskolen som en slags Hogwarts-skole, hvor man bliver undervist i fag, der er så særegne, at det som helt ny-optaget skuespillerelev kan være svært at se, hvad man skal bruge det til. Men meningen, den kom nu alligevel senere, pointerer han.

– Der er jo selvfølgelig fag som taleteknik og teaterhistorie. Så er der også et, der handler om komposition i rummet, altså hvor tingene står i forhold til hinanden, og lige dét fattede jeg ikke, hvad jeg skulle bruge til. Men nu giver det rigtig god mening i forhold til at kunne byde ind i et arbejdsrum autonomt, så der er ikke er nogen, der er nødt til at fortælle mig, at det for eksempel ser bedst ud, hvis jeg går et bestemt sted hen. Man bruger også mange timer på at lære fysiodrama, hvor det handler om at vise følelser med kroppen, og at vise, hvad den organiske bevægelse i forhold til et andet menneske er.

Også fag som Commedia dell-arte, der er mest kendt som pantomimeteater og melodrama viste sig at være særligt givende for Sebastian, og han fortæller, at det nok især var princippet med, at tingene gerne måtte være ”for meget”.

– Det var så åndssvagt, at det blev befriende at finde ud af, at man kan også tage det helt dér ud. Det er på en måde så forfængeligt et teater. På tredjeåret, hvor man er ved at være lidt udmattet, og hvor man selv føler, man er klar til snart at komme ud af skolen, kan man godt komme til at ryge lidt ned i hul, hvor teater kun kan være noget med at lide en masse, og hvor det er de mørke følelser, det handler om. Der havde vi på et tidspunkt en fantastisk lærer og skuespiller, der kom ind og åndede teaterglæde ind i os ved at vise, at teater også skal være sjovt, for meget og skørt. Det skal selvfølgelig have begge dele, men man finder virkelig ud af, at det kan være mange forskellige ting. Man kan også af og til bruge det melodramatiske i alvorlige ting, når man skal turde stå i noget, der føles som om, det er for meget.

Flytning, lockdown – og flytning igen

Sebastian er opvokset i Farum, og vi joker lidt med, at huskereglen for den by må være Peter Brixtofte og Caroline Wozniacki. Han fortæller, at det sværeste ved at rykke teltpælene op og flytte til Aalborg var, at han flyttede væk fra sit netværk, vennerne og sin familie. Men man fornemmer alligevel tydeligt på ham, at han er glad for byen Aalborg.

– Jeg kan virkelig godt lide Aalborg, og jeg synes, det er en dejlig by fyldt med ånd. Og uden tvivl med Danmarks bedste samling af brune værtshuse. Jeg har jo været heldig at blive en del af dette her teater, som er lidt en familie i sig selv. Det er lidt som at være på højskole, for man bruger så meget tid hernede, og det er bare virkelig skønne og åbne mennesker.

Oprindeligt var det meningen, jeg bare skulle være her et år, men så blev det til fire.  Men snart slutter Sebastians engagement på Aalborg Teater.

– Det er meget vemodigt, men jeg stopper her til sommer. Jeg har været heldig at få arbejde på Mungo Park i Allerød, og det glæder jeg mig helt vildt til. Men det er også med tungt hjerte, at jeg skal sige farvel til alle de fantastiske mennesker og huset her, som jeg synes er meget modigt. Det tør at give nogle bud på en anden måde at lave teater på. Heldigvis har jeg lige set, at vi skal på turné, og vi kommer op omkring Aalborg, så det bliver dejligt lige at komme op og se sine venner igen, siger han smilende.

Inden, vi går hver til sit, er jeg interesseret i at vide, hvad der har rørt sig i Sebastian under den verdenskrise, vi alle sammen har stået i det forgangne år. Har han dyrket en surdej i køleskabet? Har han lagt 34 puslespil med 5000 brikker? Ingen af delene, finder jeg ud af. Han har nemlig bygget en ladcykel!

– Det er interessant at finde ud af, hvordan mennesker reagerer i krisesituationer. Og det er også syret at se, hvordan de for eksempel i USA er langt fremme nu, men hvor en masse så ikke vil tage vaccinen. Det er også ret spændende som skuespiller at observere. Men jeg tror, jeg ligesom alle andre, fandt ud af, at det er dejligt at have tid. Jeg havde ikke en surdej, men for mig blev det så dét at bygge min egen ladcykel fra grunden af. Det har været rigtigt godt, og jeg har været rigtig glad for det. Så kan man cykle ud, og kommer ikke i corona-karambolage med nogen. Også et andet aspekt af lockdown kom til at fylde for Sebastian. Det mærkede han blandt andet, da de nationale smittetal gjorde, at den længe forberedte børneforestilling Pinocchio ikke kunne opføres, trods fire måneders intens øvning og iscenesættelse.

– Det har været rigtig træls, at teatrene var lukkede. Det var hårdt, at vi lavede Pinocchio, som blev en virkelig fin forestilling, men at vi så ikke måtte vise det for andre end de 10 mennesker på teatret. Det var original musik, og vi havde lavet det hele fra grunden af. Og så følte vi også, at det var en børneteaterforestilling, som ville noget ”mere”, fordi den stillede nogle gode spørgsmål. Pinocchio blev heller ikke en del af de forestillinger, Aalborg Teater streamede online, fordi der i selve stykket var indarbejdet en del publikumskontakt, uddyber Sebastian.

Tingene er og har været uforudsigelige, men det lysner, er vi enige om. Nu er teatret i hvert fald åbent igen – og det er tydeligt at mærke, at både Sebastian og Aalborg Teater har savnet sit publikum.

Aalborg Teater genåbner med en fantastisk teatersæson

Skrevet af adminittp d. 6. maj 2021. Uploaded i Kultur.

Sæsonen 2021 /22 byder på ikke mindre end 25 titler, heraf 14 premierer, gæstespil, repremierer, co-produktioner og gratis streams.

Aalborg Teater har været særdeles aktiv i foråret 2021 med streams af blandt andet premiereforestillingerne Tine og De skønne dage i Aranjuez, og det høje aktivitetsniveau fortsætter også i denne sæson der indledes i efteråret 2021.

Det bliver en sæson med smukke og stærke fortællinger, der udfordrer, rører, forholder sig til den tid vi lever i, vækker til eftertanke, er debatskabende og kryber ind under huden.

Kort sagt en forrygende og fantastisk teatersæson med oplevelser i alle genrer og for alle aldersgrupper.

Alt er i spil

”En mand med et ur ved altid hvad klokken er.

En mand med to kan aldrig være sikker”.

Albert Einstein

”Vi lever i en tid hvor alt er i spil og hvor vi ikke længere har fast grund under fødderne. Derfor har jeg også valgt Albert Einsteins ord som citat for denne sæson. Det beskriver i en nøddeskal vor tid. Det er både fantastisk og skræmmende. Det polariserer, skaber frygt, usikkerhed og forvirring. Men det byder også på muligheder. Og alle de forestillinger vi præsenterer i den kommende sæson, forholder sig til den tid vi lever i”, siger Teaterchef Hans Henriksen.

Vi forholder os til vores samtid

For Aalborg Teater er det vigtigt at være et teater, der forholder sig til sin samtid. ”Vi vil gerne debattere og diskutere, og derfor relaterer vores forestillinger sig også til de problemstillinger, som er vigtige for den tid vi lever i”, siger Hans Henriksen.

”Det være sig den veluddannede middelklasses brudte illusioner i Sommergæster, eller betydningen af overgreb og nederlag på den danske folkesjæl i Tine. Fremmedhed, ydmygelse og raseri i Medea, eller udfordringerne med køn og narrativer i De skønne dage i Aranjuez. Den voksende identitære bevægelse i Morgenlandet, og selvmordet i Jeg er vinden eller forholdet mellem fantasi og virkelighed, smerte og liv i Hvem er bange for Virginia Woolf.”

”Vi ønsker at vise vores publikum alle facetter af teatret. Teater er liv på en helt speciel måde. At elske teatret er at elske livet – og det har vi brug for i dag”, slutter Hans Henriksen.

Store Scene

På Store Scene åbnes sæsonen 4. september 2021 med Maxim Gorkij’s Sommergæster. For den veluddannede middelklasse er livet ikke blot ulideligt let. Det kan også være ulideligt tomt. Forude venter revolutionen – motiveret af trangen til at kysse den evige virkelighedsflugt farvel.

Sommergæster, fra 1904 er fortsat aktuel med sin stærkt underholdende og sylespidse skildring af middelklassens passivitet.

På scenen vil man kunne opleve det meste af Aalborg Teaters ensemble. Scenografien til forestillingen er skabt af den verdenskendte Serge von Ars og forestillingen iscenesættes af Teaterdirektør Hans Henriksen.

30. september 2021 er der premiere på Herman Bangs klassiske og ikoniske mesterværk Tine.

Tine er en gribende og tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig før og under krigen i 1864.

Line Nørholt og Thomas Kristian Bek indtager rollerne som Tine og Berg. Den prisvindende instruktør Runar Hodne iscenesætter forestillingen. Jenny Rossander, bedre kendt som Lydmor, har komponeret den stemningsfulde og smukke musik til forestillingen.

Edward Albees Tony-vindende forestilling Hvem er bange for Virginia Woolf har premiere 17. februar 2022.

I denne opsætning indtager Martin Ringsmose og Marie Knudsen Fogh rollerne som George og Martha. Teaterdirektør Hans Henriksen iscenesætter forestillingen, mens hans makker gennem snart 20 år, Nicolaj Spangaa, skaber scenografien.

4. maj 2022 er der premiere på den forrygende musical Sugar.

Nogle gange må man ty til kreative løsninger, hvis man skal slippe ud af en tilspidset situation. Eksempelvis kan det ske, at man ufrivilligt bevidner et gangsteropgør. Så må man iklæde sig dametøj, skifte navn og blive medlem af et kvindeband.

Sugar er baseret på filmen Some like it hot, der havde Marilyn Monroe i rollen som Sugar Kane, mens Jack Lemmon og Tony Curtis spillede Jerry og Joe. I denne opsætning spilles Jerry og Joe af Nikolaj Bjørn-Andersen og Albert Stein Ankerstjerne, mens Karla Rosendahl spiller Sugar Kane.

Det er Mia Lipschitz der iscenesætter forestillingen i en scenografi skabt af Camilla Bjørnvad.

Sæsonen sluttes af på Store Scene med den Reumertnominerede co-produktion Livstidsgæsterne af Line Knutzon. Forestillingen er skabt i samarbejde med Betty Nansen Teatret. Livstidsgæsterne iscenesættes af Elisa Kragerup, og på rollelisten er blandt andre Ena Spottag, Niels Ellegaard og Maria Rossing.

Lille Scene

På Lille Scene byder Aalborg Teater på både en stor klassiker og ikke mindst ny dansk dramatik, skrevet direkte til Aalborg Teater.

Sæsonen 2021 /22 åbnes med Euripides store klassiske tragedie Medea med Camilla Gjelstrup i titelrollen. Forestillingen iscenesættes af Sullivan Lloyd Nordrum og scenografien er skabt af Katrine Krohn.

8. oktober er der premiere på forestillingen De skønne dage i Aranjuez af Nobelprismodtageren Peter Handke.

De skønne dage i Aranjuez iscenesættes af Hans Henriksen og scenografen skabes af Ditte Marie Walter Thygesen. Manden og kvinden spilles af Martin Ringsmose og Camilla Gjelstrup.

Nordjyskfødte Camilla Kold Andersen er Aalborg Teaters nye faste instruktør og 20. november har hun premiere på sin første forestilling på Aalborg Teater, nemlig Jon Fosses Jeg er vinden.

Døden kan være svær at tale om. Også for den, der ikke længere kan holde livet ud, og som derfor ønsker at gøre en ende på det. Men hvad nu, hvis man nu kunne få hjælp fra det hinsides til at få sat ord på det uudsigelige?

I forestillingen medvirker Karla Rosendahl og Marie Knudsen Fogh.

Aalborg Teaters faste dramatiker Julie Maj Jakobsen har tidligere skrevet prisvindende dramatik til teatret, blandt andet Aftenlandet. Nu er hun aktuel med forestillingen Morgenlandet, hvor hun tager udgangspunkt i nutidens højreradikale bevægelser – og specifikt Generation Identitær, der opstod i Frankrig og siden 2018 har været en officiel ungdomsbevægelse i Danmark.

Morgenlandet har urpremiere 5. februar 2022 og iscenesættes af Camilla Kold Andersen og på rollelisten er blandt andre Bolette Nørregaard Bang, Lars Topp Thomsen og Line Nørholt.

26. marts 2022 er der premiere på endnu et stykke nyt dansk dramatik med co-produktionen I krydset får de ny sofa, som bygger på forfatter Helle Helles anmelderroste roman de.

Forestillingen er en co-produktion med Hotel Pro Forma.

Sæsonen på Lille Scene sluttes af med en Danmarkspremiere når der 13. maj 2022 er premiere på instruktør og forfatter Kamilla Wargo Breklings Er det bare en overgang?

Livet er én lang bevægelse. Det eneste vi kan regne med er, at alt forandrer sig. Og det, der var, bliver til noget andet.

Mindste Scene

På Mindste Scene er der 8. marts 2022 Danmarkspremiere på Edouard Louis’ Hvem slog min far ihjel?

Hvem slog min far ihjel? er en kærlighedserklæring fra den homoseksuelle forfatter til sin homofobiske og racistiske fabriksarbejderfar.

Forestillingens eneste medvirkende er Evrim Benli.

Fantastisk gensyn

I efteråret 2021 bliver der mulighed for at opleve eller genopleve Henrik Szklany’s fantastiske forestilling Alle mulige ting til salg.

Når tvangsauktionen truer, rudekuverterne ikke længere kan være under gulvtæppet og når man så ovenikøbet har mistet sit skånejob, så er det på tide at træde i karakter og tage skeen i den anden hånd og det er lige netop hvad Anita har tænkt sig at gøre.

Forestillingen var en kæmpesucces og fuldstændig udsolgt da den spillede på Lille Scene i 2018, nu flytter Anita og alle hendes ting for en tid ind på Store Scene og kan opleves der fra 28. oktober 2021.

Teateroplevelser for hele familien

Den kommende sæson er også fyldt med oplevelser for familier.

Allerede 6. august er der mulighed for at opleve succesopsætningen af H. C. Andersens elskede eventyr Fyrtøjet.

Fyrtøjet gav både børn og voksne øjne så store som the-kopper og Rundetårn, da forestillingen sidst indtog Aalborg Teater, og nu er hele holdet klar til at tage publikum med på en fortryllende og spektakulær oplevelsesrejse ind i H. C. Andersens magiske univers.

November og december 2021 byder på årets store familiejuleforestilling, nemlig Snefald, der har repremiere 13. november og spiller helt frem til jul.

Når man er ni år gammel, har mistet sine forældre og bor hos sin gnavne nabo, kan det være svært at tro på julemanden og omfavne julens magi. Men hvis man blot har en lille smule håb tilbage, kan man alligevel prøve at sende et brev til julemanden – bare for at se hvad der sker.

Årets børne- og skolesceneforestilling

H. C. Andersens klassiske fortælling Kejserens nye klæder er blevet gendigtet og dramatiseret af Victor Tjerneld og resultatet er en farverig og stærkt underholdende forestilling for både børn og voksne.

Kejserens nye klæder har premiere 29. januar 2022.

Derudover byder sæsonen 2021/22 på Late Night Show med Casper Philipson, Two Lions and a Castle fra Dansk Danseteater, Larsens Teatersuppe, Dialog og 3. Stop fra Gug samt nye aktiviteter på AAT Stream.

Aalborg Teater åbner 6. maj med to danmarkspremierer

Skrevet af adminittp d. 13. april 2021. Uploaded i Kultur.

Når Aalborg Teater åbner for publikum igen 6. maj, bliver det med intet mindre end to Danmarkspremierer. Nyskrevet dansk dramatik fra en af vores stærkeste nye dramatikere på Lille Scene og en rejse i den danske sangskat på Store Scene.

Aalborg Teater har under hele lockdown perioden været særdeles aktive med live streaminger af premiererne på Herman Bangs klassiker Tine på Store Scene samt De skønne dage i Aranjuez af nobelprismodtageren Peter Handke på Lille Scene. Derudover har der været forestillingerne Jeg har skudt mig selv for sidste gang på AAT Stream.
Alle streamede aktiviteter er blevet modtaget med stor glæde hos publikum over hele landet, og at der i den grad er opstået en kultursult i Danmark, viser den lovestorm som Aalborg Teater er blevet mødt med.

Samtidig med de mange streamede aktiviteter er der desuden blevet prøvet flittigt på både Store og Lille Scene, arbejdet på værksteder, således er alt klar til den længe ventede åbning af teatret.

Ny dansk dramatik fra en af Danmarks skarpeste dramatikere
På selve åbningsdagen 6. maj har Aalborg Teater Danmarkspremiere på forestillingen Kød, skrevet af en af Danmarks skarpeste og mest markante dramatikere Thomas Markmann.

Kød re et hæsblæsende og vildt stykke nu dansk dramatik, der stiller publikum spørgsmålet: ”Hvordan vil du have det, hvis det var dig, der var svinet?”
Sissel og Johan mødes til en fest, hvor kødet steger, så fedtet flyder, og kød indtages i rå mængder. Sissel og Johan får gennem stegeosen hurtigt et godt øje ti hinanden, stikker af og – møder en talende gris. Er de så fulde? Er det Sissel, der er skør, når hun vil have den med hjem, eller er det Johan, der er hjerteløs, når han ikke vil? I hvert fald finder de alle tre hjem i lejligheden, og nu begynder svineriet at tage fart. Det er slet ikke så let at være gris i et land, hvor der årligt slagtes knap 20 millioner svin.

Efter succesforestillingerne Beton og Drengen der ville være vægtløs sætter Thomas Markmannnu tænderne i det kød, vi næsten alle spiser, men hvis produktionsproces ingen vil høre om…

Kød iscenesættes af Martin Nyborg og i forestillingen medvirker Kathrine Høj Andersen, Lars Topp Thomsen, Camilla Gjelstrup Steffen Berenthz Eriksen, Marcus Gad Johansen og Jacob Moth-Poulsen.

På rejse i den danske sangskat
På Store Scene tager skuespillerne publikum med på en helt fantastisk rejse ind i den danske sangskat i Teaterkoncerten Drømte mig en drøm.
Med Teaterkoncerten Drømte mig en drøm dyrker vi vores fælles glæde ved at lytte, genlytte og genfortrylles af den danske sangskal, som gennem generationer, op- og nedture, krigs- og fredstider har bundet os sammen – og igen har gjort det, det sidste år.

Den danske sangskat lever, ånder og udvikler sig i os alle, uanset om vi er alene, sammen med andre, synger med på musikken i radioen, er i skolen eller på jobbet. Fra vi er helt små, lærer sangen os sproget at kende og får os til at falde til ro og i søvn. I skolen, på højskolen og i andre fællesskaber lærer vi gennem sangen om kendte og ukendte egne af vores land og den store verden. Sangen rører os, rykker os sammen, minder os om sammenhænge større end os selv. Vi får samme puls, samme åndedræt, og mærker med krop og sjæl, at vi hører til noget – en hjemstavn, en tradition – en nation. Intet andet kan gøre det samme, på bare få minutter.

Med stor kærlighed og nysgerrighed er instruktør Jacob Schokking gået på opdagelse i den smukke danske sangskat i alt fra arbejdersange over årstidssange til sange, der hylder ungdommen i al sin mangfoldighed. Resultatet af denne higen og søgen er blevet en storslået og visuel unik teaterkoncert, der præsenterer kendte sange i nye fortolkninger, glemte og ikke længere kendte sange, nye sange.

I Teaterkoncerten Drømte mig en drøm medvirker Line Nørholt, Bolette Nørregaard Bang, Marie Knudsen Fogh, Karla Rosendahl, Østen Borre Simonsen, Evrim Benli, Ferdinand Falsen Hiis og Sebastian Henry Aagaard Williams.

Teaterkoncerten Drømte mig en drøm har Danmarkspremiere 8. maj 2021.

Aalborg Teater præsenterer ny digital scene

Skrevet af adminittp d. 24. februar 2021. Uploaded i Aalborg, Kultur, Teater.

Kulturen har været særdeles hård ramt af nedlukningen, men hos Aalborg Teater tænker de i nye baner for at bringe teaterkunsten til folket. De har tidligere streamet planlagte teaterstykker og nu præsenterer de en ny digital scene – AAT Stream.

Aalborg Teater har længe haft et ønske om at etablere en digital scene til at supplere og udvide de eksisterende kunstneriske tilbud

Målet er at skabe en anden udgave af interaktionen mellem scene og sal, end den vi kender fra en live teaterforestilling. Det digitale univers giver nye muligheder, som vi vil udforske og udvide med forskellige genrer og nye greb.

Livestreaming var stor succes

Aalborg Teater har med stor succes tidligere livestreamet premiererne på både Tine af Herman Bang samt Peter Handkes De skønne dage i Aranjuez.

Derudover vil denne platform kunne bruges til at livestreame impro-teater fra 3. Stop fra Gug, lave readings af nyskrevne tekster fx fra Den Danske Scenekunstuddannelse og meget mere.

På AAT Stream vil du fremover kunne streame ny digital scenekunst, interaktive teateroplevelser og udvalgte forestillinger. 3. marts 2021 er der premiere på 1. afsnit af den interaktive forestilling Jeg har skudt mig selv for sidste gang – spritny dramatik skrevet direkte til AAT Stream af teatrets husdramatiker Julie Maj Jakobsen.

Jeg har skudt mig selv for sidste gang består af tre afsnit, hvor Julie Maj Jakobsen skriver videre på nogle af de figurer, der lever deres liv i teatrets forestillinger. Hedda fra Hedda Gabler, Tine fra Tine og Werther fra Den Unge Werthers Lidelser er nogen af dem, der mødes i AAT Stream.

Samarbejde med publikum

Næsten inden blækket er tørt og efter kun en enkelt dags prøver kaster Aalborg Teaters skuespillere sig ud i denne live streaming i samarbejde med publikum.

Hvordan var det gået Hedda, hvis hun ikke havde begået selvmord, hvad hvis Tine ikke havde druknet sig – ulykkelig over sin situation og var det virkelig nødvendigt for den unge Werther at gribe til våben?
Det er nogle af de spørgsmål som Julie Maj Jakobsen tager fat på i den nye interaktive teaterforestilling Jeg har skudt mig selv for sidste gang.

De er løbet væk fra de kendte forestillinger, de plejer at leve i, fordi de ønsker en forandring. Figurerne slippes løs, mødes, og publikum får lejlighed til at give dem gode råd og træffe nogle valg for dem.

Interaktivt teater

Publikum får mulighed for hjemmefra at tage aktiv del i hvordan historien skal udvikle sig. Tre gange i løbet af aftenen kan publikum deltage i interaktive afstemninger, og er på den måde med til at afgøre.

Link til eventet
Ved at gå ind på aalborgteater.dk/aat-stream vil man finde link til at opleve forestillingen.

Medvirkende
I første afsnit af Jeg har skudt mig selv for sidste gang medvirker Camilla Gjelstrup, Martin Ringsmose, Bolette Nørregaard Bang samt Gustav Dyekjær Giese.
Jeg har skudt mig selv for sidste gang iscenesættes af Jacob Schokking.

Hvad er AAT Stream
AAT Stream er et digitalt univers på Aalborg Teaters hjemmeside med en fast base i form af et studie på Aalborg Teater. Mange af de mere eksperimentelle scenekunstprojekter vil blive sendt herfra.

AAT Stream er blevet til med støtte fra Nordea Fonden, Bikubefonden, Region Nordjylland samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Aalborg Teater inviterer hele Danmark til gratis premiere

Skrevet af adminittp d. 14. januar 2021. Uploaded i Kultur.

Som det første teater i Danmark livestreamer Aalborg Teater premieren på deres egenproduktion af Herman Bangs ikoniske drama Tine.

Forestillingen kan ses lørdag den 23. januar 2021 kl. 19.00, der vil være optakt til forestillingen fra kl. ca. 18.30

Forestillingen kan streames gratis på www.aalborgteater.dk/aat-stream/

Desperat og dødsdømt kærlighed
Tine er pige i huset hos skovridderen på Als. Hun er veninde med fruen i huset – og ulykkeligt forelsket i skovridderen selv. Men den skygge i livet er for intet at regne mod det, der kommer, da krigen mod Preussen bryder ud i 1864 og de medfølgende grusomheder for alvor rammer det stille samfund på Als og skovridderen må til fronten.
Parallelt med krigen udvikler den forbudte kærlighed sig mellem Tine og skovridderen, og finder sin fuldbyrdelse til lyden af buldrende kanoner og altfortærende flammer, men krigen ender også deres forhold fatalt.

Prisvindende instruktør
Det er den prisvindende og internationalt anerkendte norske instruktør Runar Hodne, der står bag iscenesættelsen af Herman Bangs på én gang rystende skildring af tabet i 1864 og den vidunderlige og gribende historie om en desperat og fatal kærlighedshistorie i krigens skygge.
Runar Hodne har tidligere med store succes iscenesat flere forestillinger på Aalborg Teater.
Runar Hodne har tidligere iscenesat blandt andet Anna Karenina på Aalborg Teater.

Stemningsfuld musik af Lydmor
Den kendte sanger, sangskriver og komponist Lydmor, Jenny Rossander, har skabt et vidunderligt og stemningsfuldt lyddesign til Tine og med sin rørende og smukke elektronisk nykomponerede musik bliver Herman Bangs altfortærende kærlighedshistorie blot endnu mere gribende og rørende.

Scenografi og lysdesign til forestillingen er skabt af lysdesigner Ulrik Gad og kostumedesigner på forestillingen er Maria Gyllenhoff.

Medvirkende
Hovedrollen som den unge Tine spilles af en af Aalborg Teaters nye fremadstormende skuespillere Line Nørholt, der er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2019 og siden da har været en del af Aalborg Teaters ensemble.
Skovridder Berg spilles af Thomas Kristian Bek, der fik sin professionelle debut på Aalborg Teater i forestillingen Snefald. Thomas Kristian Bek er uddannet på Den danske Scenekunstskole i 2020.
Tines forældre, Madam Bølling og Bølling, spilles af henholdsvis Annika Johannesen og Jørgen W. Larsen.
Derudover medvirker Bolette Nørregaard Bang, Maria Henriksen, Østen Borre Simonsen, Marie Knudsen Fogh, Steffen Berenthz Eriksen, Marcus Gad Johansen, Ferdinand Falsen Hiis og Lars Topp Thomsen.

2020 var 100-årets for genforeningen
Denne rædselsvækkende krig i 1864 fik fatale følger, ikke blot for Herman Bangs unge Tine og det sønderjyske folk, men også for Danmark, der efter krigens grusomme nederlag, måtte afstå en stor del af det gamle land til den tyske overmagt.
2020 var året, hvis vi kunne fejre 100-året for genforeningen. En folkeafstemning blandt de danske under tysk herredømmeafgjorde i 1919, hvilke dele af det gamle ringe der igen ønskede at høre under dansk herredømme, og hvor grænserne skulle drages og Danmark kom til at se ud som vi kender det i dag.

Klumme: På besøg i Aalborg Teaters skræddersal

Skrevet af adminittp d. 6. december 2020. Uploaded i Blog og klummer, Kit og Kunsten, Klummer, Kultur, Teater.

På vej op ad personaletrappen til Aalborg Teater bliver jeg mødt af et festfyrværkeri af en kvinde, som oser af design, kunst og ikke mindst teater. Helene Billingsøe Martinsen er afdelingsleder for skræddersalen på teatret. En stilling hun tiltrådte d. 3. august 2020.

Iført mundbind og en negativ corona-test, får jeg lov til at komme ind i skræddersalen lidt efter fyraften.

Når der skal sættes en ny forestilling op på Aalborg Teater, ansætter man en scenograf eller en kostumedesigner til at tegne og designe kostumerne. Billingsøes job er derefter at fortolke og fremstille kostumer ud fra disse tegninger – i dialog med scenografen eller kostumedesigneren. Herefter syr skrædderne modellerne op. Et godt eksempel på et kostume, der skal sys fra bunden, er fra juleforestillingen Snefald, som spiller fra 21/11 til 23/12 2020. Snefald er en opsætning, som Aalborg Teater har lejet af Odense Teater. Kostumer og scenografi følger derfor med. To af de kvindelige roller ændrede Aalborg Teater til at blive fremført af mænd. Derfor skulle der sys nye kostumer (se foto herunder fra Aalborg Teater). På billedet ser man Yndis i midten, som er iført quiltet blå buksedragt med hvide snekrystaller på. Røde benvarmere, hvide støvler og højt, hvidt hår. Dette kostume er syet i skræddersalen.

Det er ikke alt, der bliver syet fra bunden. Hvis en forestilling for eksempel foregår i nutiden, vil man tit gå ud og købe tøj og kostumer i stedet.

Skræddersalen har i dag seks medarbejdere, inklusiv Helene. Og det er ikke usædvanligt, at man arbejder på flere forestillinger på én gang.

Efter en spændende rundvisning fik jeg mulighed for at se de forskellige opbevaringsrum til blandt andet sko, herretøj, accessories og ikke mindst kvindernes kostumerum. Der er efterhånden så meget tøj hobet op, at de ikke har plads til det. Helene Billingsøe fortæller, at der snart vil blive sat kostumer til salg fra udgåede forestillinger.

Tilbage i skræddersalen fortæller Helene;

– Jeg færdiggjorde min uddannelse som beklædningsdesigner på henholdsvis Margrethe Skolen og Fashion Design Akademiet i København. Efter endt uddannelse gik turen til Paris.

Hun havde fået en seks måneds praktik hos det tyske modehus Bernhard Wilhelm, men endte med at være i Paris i halvandet år.

– Det var en hård tid. Hver en krone skulle vendes og drejes. Men jeg havde en masse erfaringer med mig hjem og en oplevelse for livet, husker Helene.

Foruden turen til Paris har hun også arbejdet på Fredericia Teater, Vendsyssel Teater, lavet både Hjørring Revy og Aalborg Vinterevy og hun har været hos Firmaet Masciagelo Design i Toronto, Canada. Her sad Helene i et år som designer og konstruktør for det, der hedder “special custom-made suits”.

Det er ret interessant, for hvis man spørger Helene, om hun ser sig selv som kunstner, tøver hun lidt og siger:

– Jeg tror, jeg forbinder titlen “kunstner” med andre faggrupper end min. Jeg kommer fra modebranchen, og ser derfor mig selv mere som designer end kunstner – uden helt at vide, hvori den præcise forskel ligger. Lige siden jeg fik en blyant i hånden som barn, har jeg tegnet damer med tøj på. Jeg er opvokset i et kreativ hjem, hvor min mor syede alt mit tøj. Jeg sad altid ved hendes side, når hun gjorde det, og har aldrig kunnet forestille mig at lave andet end at arbejde med tøj.

Helene stammer fra en familie med dameskræddere, der går flere generationer tilbage.

Afslutningsvis spørger jeg Helene, hvilke forventninger, hun har til sin nye stilling.

– Jeg overtog jobbet efter Elsebeth Tanghøje, som havde været leder i ca. 30 år. Derfor må forandringer ske gradvist. Man har i flere år haft de samme rutiner, men jeg ønsker da bestemt også at sætte mit præg på skræddersalen. Det kunne være at skabe et fedt koncept, hvor jeg designer avantgarde-kostumer og eksperimenterer med spændende detaljer, snit og mønstre – selvfølgelig på forestillinger, der kan bære det. Mode, design og styling har altid været en stor del af mit liv, og derfor vil jeg altid have en mere “fashion-agtig” tilgang til et nyt kostume. Jeg synes, det er spændende at hive elementer fra modebranchen ind i teaterverden. At prøve noget nyt, i stedet for kun at lave klassisk, tidstypisk snitudvikling, som man har set så mange gange før. Det visuelle udtryk og helheden betyder enormt meget for mig, afslutter Helene.

Se mere om Snefald hos Aalborg Teater her