I september 1936 var der debut for Danmarks første indenrigsrute, der fløj mellem flyvepladsen på Rørdals Cementfabrik og Københavns Lufthavn. Ikke længe efter blev Aalborg Lufthavn, der i dag har udviklet sig til en internationalt anderkendt lufthavn, der hver dag sender rejsende af sted på eventyr i resten af verden, etableret.
Manden med det store overblik i Aalborg Lufthavn er CEO Niels Hemmingsen, der blev ansat i 2020. Han har en lang karriere bag sig, blandt andet i Forsvaret og hos Boozt, der er en af de ledende e-commerce virksomheder indenfor mode i Norden.
Flyttede for kærligheden
I første omgang var det kærligheden, der var det største trækplaster i Nordjylland.
– Jeg flyttede til Nordjylland i 2019. På daværende tidspunkt var jeg COO og en af grundlæggerne af det, der hedder Boozt, som sælger modetøj online, og har hovedkontor i Malmø. Jeg flyttede til Aalborg på grund af kærligheden. Vi havde kendt hinanden i noget tid, og jeg havde pendlet frem og tilbage, så valgte jeg at stoppe i Boozt. Meldte min afgang i 2019, og stoppede i august-september 2020.
Den tidligere chef i Aalborg Lufthavn fortalte Niels, at han gik på pension, så der ville være en ledig stol, som han opfordrede Niels til at søge.
– Jeg søgte stillingen og var igennem en samtalerunde, en testrunde og hvad der ellers var. Jeg fik ansættelsen og startede i november 2020.
Når man skal ansættes som øverste leder i en lufthavn er der flere prøvelser, man skal igennem inden alt er på plads.
Rent formalia-mæssigt skal man igennem en godkendelsesdel i forhold til myndighederne, hvilket vil sige Trafikstyrelsen. Du har flere kasketter på, når du sidder som chef her, hvor en af dem er at være chef for virksomheden, altså som CEO eller administrerende direktør, og den anden er, at du har en rolle i forhold til myndighederne. Det vil sige, at du er garant for, at lufthavnen overholder alle de krav og love, der gør sig gældende indenfor luftfart. Du har selvfølgelig dygtige og kompetente mennesker, der sidder som specialister på de forskellige rækker, men der er i princippet en organisation, som man kender, og så er der en organisation, der er sat sammen i forhold til myndighederne, hvor man skal have visse positioner, når man driver luftfart. Du skal have en sikkerhedschef, du skal have en complience manager, du skal have en safety manager osv. De funktioner refererer direkte ind til dig som accountel manager, og i sidste instans, så er det mig, der står til ansvar overfor myndighederne, at vi overholder alt det, der nu gør sig gældende. Det er en test og en interviewrække man skal igennem med myndighederne. Før man er godkendt, kan man i princippet ikke sætte sig i stolen.
Forsvaret lagde byggestenene
Allerede som barn fik Niels smag for rejselivet, igennem farens job, hvor han var udstationeret flere steder over en periode på 40 år.
– Jeg er født i Danmark, men opvokset i udlandet. Jeg har boet to gange på Filippinerne, og jeg har boet i Nepal, Pakistan, Saudi, Libyen, Kenya og Sydafrika.
Da Niels blev student i 1984 tog han først en reserveofficers-uddannelse, hvorefter han ville læse videre med planer om at blive diplomat i Udenrigsministeriet. Men der var alligevel noget andet, der trak.
– Efter jeg var startet på polit.-studiet fandt jeg ud af, at Forsvaret tiltalte mig egentlig mere, og så gik jeg tilbage og gennemgik den regulære officersuddannelse.
Karrieren i Forsvaret har lagt byggestenene til Niels’ virke som leder.
– Jeg synes stadigvæk, at Forsvaret nok har en af de bedste lederuddannelser, der findes. Forsvaret var bygget op på den måde, at man først havde en grundlæggende officersuddannelse, og så var man ude i praktik. Der fik du så, afhængig af din grad, et x-antal mennesker, som du arbejdede med. Så avancerede du i graderne og fik måske et større ansvar for enheder og så videre. Du blev bygget op på en rigtig sund måde i forhold til, hvor du skal hen. Man kan sige, det jeg ikke havde i Forsvaret, det fik jeg lynhurtigt på erhvervssiden.
Da Niels gik ud af Forsvaret uddannede han sig også civilt.
– Man har kombinationen og så trækker man det bedste fra alle verdener sammen i det, der skal til.
Niels Hemmingsen har haft berøring med flere forskellige brancher, og har blandt andet også siddet i en chefstilling hos SAS.
– Jeg var i Forsvaret i 16-17 år som officer i mange ledende funktioner, inden jeg blev headhuntet til SAS tilbage i 2001, og startede først som chef for alt Ground Handling i København. Sidenhen gik jeg ind i lufthavnsdelen og blev chef for kabinen, og så blev jeg chef for hele operationen i København. Det, der kendetegner mit ledelsesvirke, har mange gange været de meget store faggrupper. I SAS havde jeg vel på højdepunktet 5000 ansatte i min del af organisationen, hvor der var høj kompleksitet med overenskomster og alt muligt andet, men det at drive ledelse, og det at få en organisation til at trække i samme retning, har været drivende.
Niels forlod SAS i slutningen af 00’erne efter et årti, der var hårdt for luftfartsbranchen.
– Hvis du kigger i 00’erne indenfor luftfart, var vi drevet af konstante besparelser, nedskæringer og omlægninger. På et tidspunkt nåede jeg den erkendelse, at jeg havde afskediget rigtig mange mennesker, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve at være med til at bygge noget op. Så gik jeg ud som investor og var engageret i flere virksomheder. Senest i Boozt, hvor jeg var en af grundlæggerne til at bygge Boozt op fra ingenting til et børsnoteret selskab i 2017. I dag er det jo en mastodontforretning, fortæller Niels, der har trukket sig helt ud af virksomheden.
Vores alle sammens lufthavn
Niels fortæller, at det, der gør forskellen i Aalborg Lufthavn, er medarbejdere, som tager ejerskab over deres arbejdsplads.
– Vores vigtigste aktiv i en lufthavn, eller i hvilken som helst organisation, det er jo menneskene. Hvis du har medarbejderne med og alle kan se deres rolle i det, de laver så er man godt på vej. Som jeg plejer at sige, det er jo ikke min lufthavn, det er vores. Medarbejderne har ligeså stor en aktie i lufthavnen og sætter lige så meget pris på den. Hvis du taler med dem, så vil de også sige, at; ’Det er min lufthavn’. Det gælder måske også, hvis du går bredere ud i Nordjylland, og siger; ’Det er nordjydernes lufthavn’. Det ejerskab er fantastisk, for det er det, du bygger videre på. Alle vil jo lufthavnen det godt. En bedre forudsætning får du aldrig nogensinde som chef. Så er det bare et spørgsmål om, du evner at drive det i den retning, og får lagt de strategier, der skal til. Det tager tid at bygge ting op og lave aftaler, men vi har en stærk strategi og vi ved, hvad vi vil med lufthavnen. Og medarbejderne er med.
Grøn agenda
Den nye togforbindelse til lufthavnen fik lidt skældud, da den åbnede, men det tager Niels ganske roligt.
– Den åbnede jo midt under corona. Folk var efter os og sagde; ’Det er jo ingen mennesker med toget.’ Nej, men corona er nok lidt speciel at sammenligne med. Historisk set, når man kigger ud i den store verden, så findes der ikke en lufthavn, der har en togforbindelse, uden at det har givet positive effekter.
Et andet sted, hvor Aalborg Lufthavn har lagt et stort fokus, er på den grønne omstilling.
– Vi driver en meget hård agenda på den grønne omstilling. For nylig har vi lavet et samarbejde med et meget stort foretagende på Egholm, hvor vi har en CO2-del derovre. Den CO2 er jo til dels for at neutralisere lufthavnen, samtidig med, at vi gør en masse tiltag her. Vi elektrificerer bilerne og gør en masse ting for at gøre lufthavnen CO2-neutral, som er vores store ambition. Det håber vi på at få på plads senest i 2025.
Nye ruter kræver stort benarbejde
Når der åbner en ny rute i lufthavnen, ligger der som regel flere års arbejde bagved.
– Vi opererer jo i data. En stor mængde data. Det vil sige, at vi ved, der er en efterspørgsel til en bestemt destination, så vi er i dialog med luftfartsselskaberne, der måske sidder med tyve lufthavne, som har budt ind. Så skal du forhandle og selvfølgelig sørge for, at det er mest interessant for dem at åbne her.
Oftest handler det om, at de skal være sikre på, at der er passagerer nok til ruten.
– Tidligere i år åbnede vi ruten til Napoli, hvor man kan flyve Aalborg – Napoli. Så siger folk; ’Hvordan pokker kan det lade sig gøre og hvorfor lige Napoli?’ Den flyver i seks måneder, og så er der nogle skulderperioder i måneden før og måneden efter af højsæsonen, hvor vi ved, der ikke er så meget trafik. Der har vi så en tour-operatør, som har været inde og sige; ’Jeg køber x-antal sæder i de måneder.’ Så minimerer du jo risikoen for selskabet i de perioder. Ud fra vores data ved vi, at i højsæsonen har vi nok trafik til at kunne flyve denne her rute med en høj kabinefaktor. Det har vi bevist, for ruten fungerer fantastisk og har fløjet med fulde huse over næsten hele sommeren. Nu er vi i skulderperioden, hvor der er en tour-operatør, der tager en masse sæder plus, at der er frit salg ved siden af. Så fungerer det på den måde.
Niels fortæller, at der ligger to års arbejde i at bygge den rute op.
– Hver gang et luftfartsselskab skal rykke ind, er det også en stor satsning for dem. Det er mange millioner, vi taler om, hver eneste gang et flyselskab skal træffe beslutninger om at sige; ’Hvorfor skal jeg flyve lige nøjagtig til Aalborg fremfor en destination i Sverige, Island eller hvor pokker det nu kunne være.’ Det er den overbevisningskraft og de forhandlinger, hvor jeg har et meget dedikeret hold, der ikke laver andet end at sidde og arbejde med data hver dag. Det arbejder vi med konstant. Så vi har hele tiden en pipeline af ting kørende. Nogle falder til jorden og nogle bliver realiserede. Sådan er det hele tiden. Det er bare at sørge for, at man har en stærk pipeline af ruter. Det er oftest destinationen, vi starter på, og så finder vi ud af, hvem der har base der, hvem flyver der eller, hvad giver mening. Det er som et stort puslespil.
Den lille forskel
På trods af, at Aalborg er en mindre by, så har vi en lufthavn, som de ligger mærke til i udlandet.
– Vi har selvfølgelig en fordel af, at vi ikke er en kæmpe lufthavn. Det vil sige, at vi har en størrelse, hvor, nogle vil sige, at small is beautiful, og vi vil gerne være større. Men man har jo igennem årene fokuseret meget på automatiseringen. Vi opererer jo med noget af det bedste og nyeste udstyr, så vi er langt fremme på beatet på IT. Når man rejser igennem Aalborg Lufthavn skal man for eksempel ikke have computeren ud af tasken. Vi er i stand til at give en meget mere personlig oplevelse, når du kommer igennem Aalborg Lufthavn. Kunsten for os, det er jo at sørge for, at vi forsætter med at give denne her fantastiske oplevelse. Det bruger vi masser af tid på, på kryds og tværs, jeg synes, vi gør det godt og folk er begejstrede. Et andet eksempel er vores lounge, der i foråret blev kåret som den bedste lounge i hele KLMs netværk. Og det er jo globalt. Jeg kan sige dig, at jeg blev ringet op dagen efter vi fik kåringen. Det var fra nogle af mastodont-lufthavnene, som sagde; ’Mr. Hemmingsen, How can that be?’. Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi har verdens største lounge. Den er lille og hyggelig. Vi kan jo tale om den her danske hygge. Vi er meget fokuseret på renlighed, service og imødekommenhed. Vi er også meget fokuseret på at sørge for, at vi hele tiden kan tilbyde noget, som lige giver den der lille forskel.
