Denne artikel er sponsoreret
Aalborg og Nørresundby Havnefront har de senere år gennemgået en stor forvandling. Hvor der tidligere var tung industri, danner havnefronterne nu ramme om boliger, uddannelser, kulturtilbud og et levende byliv. Turen er nu kommet til at stille skarpt på Nørresundby Havnefront Øst, også kaldet Stigsborg Havnefront
Hvis man forestiller sig Limfjorden og Limfjordsbroen som to tværgående linjer, så bliver Aalborg og Nørresundby delt ind i fire kvadrater. Der er sket en kraftig byudvikling i de tre af dem, og nu er det snart tid til, at det fjerde kvadrat, nemlig Stigsborg Havnefront, skal undergå samme forvandling. De første spæde skridt er allerede taget, men det forventes først, at området står helt færdigt om 20-25 år. Det betyder dog ikke, at det bliver en stor byggeplads i alle årene, langt fra. Allerede nu er der lavet tiltag, så det bliver et spændende område for os alle sammen at færdes på.
Plads til 7000 nye beboere
På Stigsborg Havnefront, som er et ca. 55 ha stort areal i Nørresundby, der strækker sig mellem Limfjordsbroen i vest og Limfjordstunnellen i øst, ligger det sidste by- og fjordnære industriområde. Hedegaards store bygning og industrianlæg fylder godt i landskabet, men efter planen skal arealet udvikles løbende over de næste 20-25 år.
Det i alt ca. 55 ha store areal, som Aalborg Havn kun er en lille del af, er Aalborgs største byudviklingsområde i nyere tid. Når projektet er færdigt, er der plads til 7000 nye beboere.
Hos Aalborg Havn ser de det som en naturlig udvikling, at industrien kommer ud af byen og direktøren for Aalborg Havn A/S, Claus Holstein, glæder sig over, at Nørresundby får samme byfornyelse, som Aalborg-siden har fået.
Fortiden spøger
Stigsborg har fået sit navn efter et gammelt voldsted, der med forsigtighed kan dateres til senmiddelalderen. Ejeren af voldstedet, Sti Hvide, rygtedes at have hjemsøgt området lige siden. Omkring store højtider skal man efter sigende kunne fange et glimt af ham, når han kommer ridende fra Voerbjerg ned over Skansebakkerne mod Stigsborg med sine fire hvide heste.
Siden da har området været hjemsted for lidt af hvert og i nyere tid har der været industri, havneanlæg, jernbaneanlæg, beboelse og et stadion. Resterne af fæstningsværket Stigsborg forsvandt i 1913, da der blev opført en svovlsyrefabrik på stedet.
Det var denne fabrik, der senere overgik til finske hænder og skiftede navn til Kemira i 1989, som nogle nok kan huske. Sammen med en lignende fabrik, der lå umiddelbart overfor på Aalborg-siden, stod de for næsten halvdelen af Danmarks kunstgødning-produktion. Fabrikken havde eget havneanlæg, fordi det var nødvendigt at sejle de tunge råstoffer, som svovlkis, råfosfat og brændsel, helt ind til fabrikken. Igennem alle årene har fabrikken været genstand for utallige miljøsager, så det var nok til stor glæde for mange sundbynitter, da fabrikken lukkede i 1998.
I 2001 overgik arealet til Aalborg Kommune, og derefter var spørgsmålet, hvordan man bedst sikrede sig mod den forurening, som Kemira og andre fabrikker havde efterladt i jorden. En af de mest effektive metoder har vist sig at være, at man lader forureningen ligge, men dækker det til med 1-2 meter rent jord. Det bliver dermed helt sikkert og forsvarligt at anvende arealerne. Den måde at håndtere forureningen på er anerkendt praksis i Danmark og er i fuld overensstemmelse med både miljølovgivning og efter myndighedernes anbefaling.
Gode løsninger
Aalborg Kommune og Aalborg Havn a/s har meget stor fokus på, at området skal bruges aktivt allerede nu, så de har inviteret alle borgere til at komme med forslag til aktiviteter, som området kan bruges til. De mener det endda så alvorligt, at de har ansat en projektkoordinator – Kurt Bennetsen – til at være tovholder for de midlertidige løsninger. så hvis der sidder nogen med en god idé, så er det bare at slå på tråden til Kurt – hans kontaktoplysninger findes på projektets hjemmeside www.stigsborghavnefront.dk.
Nogle af de midlertidige aktiviteter, som projektkoordinatoren allerede har fået henvendelser på, er tilbagevendende motionsløb, triatlonløb, styrketræningsaktiviteter og musiske aktiviteter, som alle skal være med til at engagere sundbynitterne og aalborgenserne omkring Stigsborg Havnefront.
Formålet er at få engageret hele Nørresundby og Aalborg og få skabt synlighed og gode fortællinger om området, så Stigsborg Havnefront bliver det mest spændende byomdannelsesområde i Aalborg Kommune.
I midten af november blev nordens største murmaleri afsløret på Hedegaards silo. Udover en hædring af de tech-college stude- rende, som sammen med sponsorer havde udført det kæmpestore maleri, blev arrangementet brugt som et kick-off til etablering af en innovativ erhvervsklynge. Erhvervsklyngen skal danne ramme for innovative erhvervsvirksomheder og iværksættere, der kan bruge området som forsøgsområde, og hvor én af de midlertidige aktiviteter vil være at inspirere virksomhederne med innovative smartcity tiltag og foredrag.
Næste sommer kommer DGI’s Landstævne til Aalborg, og her bliver der etableret en teltcamp på Stigsborg-området, hvor flere tusinde deltagere skal overnatte. Et håb er, at der i den forbindelse bliver mulighed for at sikre, at nogle af de midlertidige installationer kan genbruges efter landsstævnet. For eksempel vil brandtårnene kunne bruges som udsigtsplatforme, meeting-points kan bruges som ”bydelscenter” og den sammenhængende stiforbindelse kan blive til gavn og glæde for motionsaktiviteter i form af løb, cykling og gåture.
Byliv fremfor alt
I november blev der afsløret tre forslag til, hvordan Stigsborg Havnefront kan se ud, når området er færdigudbygget. Visionen for området er, at Stigsborg Havnefront skal skabe sammenhæng i Aalborgs bymidte omkring fjorden. Fælles for de tre forslag er den grundlæggende idé om, at det skal være ”byliv før byrum før bygninger”. Det betyder, at der tages udgangspunkt i det liv, som skal leves på Stigsborg Havnefront. Herudfra kan man så forme byrum og funktioner, og lade bygningerne ’underlægge sig’ de principper, der er for ønskerne til det liv, der skal leves.
Rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen fortæller:
– Når vi planlægger en helt ny bydel med så lang en tidshorisont, er der ingen som kan forudsige, hvordan vi lever vores liv om 20 – 25 år. Ingen kan forudsige, hvilke boformer vi foretrækker eller hvordan vi transporterer os rundt. Måske vil vi til den tid have selvkørende biler, som vi deles om, og måske er vores arbejdsliv og fritidsliv helt anderledes, end vi kender det i dag. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi fokuserer på at skabe rigtig gode rammer for det liv, der skal leves på Stigsborg Havnefront. Bygningerne skal nok komme, men det er bylivet, der skal i fokus, slutter rådmanden.