Skip to main content

Tag: Aalborg Kommune

Klimasikring af Vestbyen – vinder af arkitektkonkurrence er nu fundet

I flere år har de grønne områder tæt ved Kulturbroen i Vestbyen været plaget af oversvømmelser – og prognoserne spår, at det kun bliver værre. På sigt vil det stigende havvand kunne udgøre en trussel mod hele Vestbyens areal.

Arkitektfirmaet C.F. Møller har vundet Aalborg Kommunes arkitektkonkurrence med deres forslag, som skal sørge for, at Vestbyen er sikret mod oversvømmelser i fremtiden. Teamet med virksomheden C.F. Møller i spidsen består af en mængde bidragende virksomheder – nemlig C.F. Møller, Deltares, RAW Mobility, Arki-Lab og EKJ.

Konkurrencen er støttet af Realdanias og Miljøministeriets partnerskab ’Byerne og det stigende havvand’.

”C.F. Møller har vundet på grund af deres nytænkende og spændende løsning på klimatilpasningsudfordringen, og fordi de i særlig grad har formået at imødekomme de ønsker, som kommunen, beboerne og områdets brugere har givet udtryk for,” fortæller rådmand i By og Land Jan Nymark Thaysen og fortsætter:

”Forslaget har derudover et stærkt fokus på at fastholde Vestbyens særlige kvaliteter, blandt andet dens mangfoldighed og nærhed til både fjord og by – et fokus som vi har vægtet meget højt.”

Grundig udvælgelsesproces

For at være sikre på, at det helt rette hold blev sat, har konkurrenceperioden strakt sig over det meste af et år og budt på både borgermøder, workshops, kunst med klima som tema og en kreativ teaterforestilling.

Tilbage i februar i år igangsatte Aalborg Kommune nemlig arkitektkonkurrencen, hvor fire deltagende teams skulle komme med deres bud på klimasikring af Vestbyen under temaerne ’klimatilpasning’, ’fjord- og parkliv’, ’de grønne og blå kvaliteter’ samt ’rekreative forbindelser og trafik’.

I slutningen af marts blev to ud af de fire deltagende teams udvalgt til at fortsætte til konkurrencens fase 2, hvor de fik lejlighed til at præsentere deres ideer på et borgermøde samt workshop med områdets interessenter. I august i år har dommerkomiteen bedømt begge teams, og C.F. Møller blev udvalgt som vinder.

 

”Det har været en spændende bedømmelsesproces med højt kvalificerede bidrag fra deltagerne. C.F. Møllers forslag udmærker sig ved innovative forslag til klimasikring og et interessant idekatalog til udvikling af stedets grønne og blå rekreative kvaliteter – sammen med brugerne og i samspil med stedets særlige sans”, fortæller Lisbeth Westergaard fra LIW Arkitekter, der har siddet med i bedømmelseskomiteen som fagdommer.

Inden det konkrete arbejde kan sættes i gang, skal forslagets elementer beskrives nærmere, og der skal kigges på samspillet mellem klimaløsning, trafik, parkering, beplantning med mere. Dette vil blive gjort i samspil med områdets interessenter.

Lørdagsåbent og længere åbningstider hos Borgerservice

Borgerservice oplever massiv travlhed for tiden med pasfornyelser, skifte fra NemID til MitID, og den kommende folkeafstemning. Nu udvides åbningstiderne på hverdage og nogle lørdage, samtidig med at borgerne også spørges om hjælp.

Det er højtiden for pasfornyelser, deadline for skiftet fra NemID til MitID nærmer sig for mange, så tidsreservationerne hos Borgerservice i Aalborg er mange. Borgerservice sætter nu ind med ekstra åbningstider for at imødekomme efterspørgslen:

– Den store efterspørgsel giver også ekstra pres på telefonerne, fordi borgerne ikke kan få en ønsket reservationstid. Vi kæmper med et efterslæb på pas-området på grund af to års coronanedlukning, genåbning og nu forståelig øget rejselyst og rejsemulighed hos danskerne. Udover den ekstra hårde “pas-sæson” er der også stort pres på samme personalegruppe med skiftet til MitID og en folkeafstemning inklusive brevstemmer omkring EU-forsvarsforbehold. Vi udvider derfor nu kapaciteten ved at holde ekstra åbent på nogle hverdage og lørdagene frem mod sommerferien, siger Dorthe Jespersgaard, leder af Borgerservice i Aalborg Kommune.

Øget kapacitet i Aalborg Kommune

– Åbningstiderne mandag, tirsdag og onsdag bliver forlænget til klokken 17.00 fra mandag 25. april frem til udgangen af juni.

– Lørdagsåbent de fleste lørdage på Hovedbiblioteket og senere Borgerservice fra kl. 10-16 frem til udgangen af juni.

– Borgerservice fortsætter tilbuddet om skifte til MitID på Hovedbiblioteket.

Borgerservice i Aalborg opfordrer borgerne til at følge med på hjemmesiden:

MitID Support

Her vil der løbende bliver meldt nye tider ind. Så selvom man kigger forgæves den ene dag, kan der være nye tider den næste dag. Personalet ved telefonerne har ikke mulighed for at booke tider, hvis ikke de er synlige på hjemmeside. Så man behøver ikke ringe. Borgerservice håber også på lidt samarbejde med borgerne i Aalborg Kommune:

– Jeg vil gerne opfordre borgerne til at melde afbud til sine tider, hvis man bliver forhindret, så andre kan få glæde af tiden. Og skal man ikke udenlands til sommer, kan man med fordel udskyde sin eventuelle pasfornyelse til senere på året. Det er både til glæde for andre borgere, vores personale og en selv, siger Dorthe Jespersgaard.

Manglen på reservationstider til skiftet til MitID presser borgerne, fordi de har fået en frist til skiftet af deres pengeinstitut på 30 dage. Her opfordrer Borgerservice til stadig at bestille tid til skiftet, så snart det er muligt, og derefter søge om udsættelse hos sit eget pengeinstitut. Find hjælp til det her:

Pengeinstitut support

 

 

 

Danmarks yngste politibetjent er Victor fra Kærbyskolen

Aalborg Kommune modtager flere og flere henvendelser fra borgere, der oplever, at trafikanterne kører for stærkt i villakvarterer og på skoleveje. Derfor sætter Aalborg Kommune i samarbejde med Nordjyllands Politi og elever fra Kærbyskolen og Tornhøjskolen nu fokus på farten, så vi sammen kan få mere tryghed på vejene. Det sker med kampagnen ”Sæt farten ned” som ruller ud i hele kommunen fra i dag. Og denne gang er det ikke de voksne, men børnene, der beder bilisterne om at sætte farten ned.

 

De yngste trafikanter er talerør i fartkampagnen og budskabet fra børnene er klart. De voksne skal have at vide, at de skal tænke over farten på vejene. De fleste voksne ved godt, at det er farligt at køre for stærkt. Og de fleste voksne kører også efter hastighedsgrænsen. Men hvad de fleste voksne ikke ved er, hvordan børnene oplever det, når bilerne suser forbi. Biler og fart skaber nemlig utryghed. Og især hos børn, der kan have svært ved at overskue trafikken.

Det skal være trygt og sikkert at færdes i vores kommune

Rådmand i By-og Landsskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen glæder sig over, at der med denne lidt anderledes kampagne bliver sat fokus på at nedbringe farten på vejene:

”Aalborg Kommune vil være i den grønne førertrøje, når det gælder mobilitet. Og med det nye budgetforlig kan vi se frem til flere nye cykelstier og sikre skoleveje. Det skal være rart og trygt at være borger i Aalborg Kommune. Og børn skal naturligvis føle sig trygge, når de går til og fra skole – og her er farten altså bare et væsentligt element. Jeg håber, at vores egne skolebørn kan være med til at få bilisterne til at lette foden lidt fra speederen og på den måde gøre vores kommune mere tryg at færdes i”.

Også hos Nordjyllands Politi er der fuld opbakning til denne fartkampagne, hvor en af deres egne færdselsbetjente medvirker i politiserien ”Victor & Kent sætter farten ned i Aalborg Kommune”. Sammen med Danmarks yngste betjent – Victor fra 3. klasse på Kærbyskolen – tager færdselsbetjenten Kent Glinvad på patrulje rundt i kommunen for at kigge nærmere på farten.

Alt for mange kører for stærkt

Alt for mange kører for stærkt på skolevejene – og det er endda ofte forældre, der er på vej til at aflevere deres børn eller måske netop har sagt farvel til dem.

”Mange bliver utrygge, når der bliver kørt for stærkt i deres eget lokalområde, og det er bestemt ikke uden grund, fordi høj fart er afgørende faktor i mange ulykker”, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen fra Nordjyllands Politi og fortsætter:

”Det er derfor vigtigt, at vi konstant har fokus på at sænke farten på vejene – og jeg tror, at vi kan ramme voksne og dermed også forældre mere, når det er vores lokale skolebørn, der gør dem opmærksomme på problematikken omkring fart på vejene”.   

Hvordan får vi voksne til at sætte farten ned?

Aalborg Kommune har et samarbejde med UNICEF om at blive anerkendt som Børnevenlig Kommune. Derfor har vi naturligvis spurgt børnene om hjælp til fartkampagnen – og de har mange gode idéer til, hvordan vi får voksne til at sænke farten. Blandt andet siger Frida: ”Vi fortæller det til dem, at de ikke skal køre for hurtigt. Og folk kan komme rigtig slemt til skade. Man bliver kørt ind i, eller man kan slå hovedet ind i noget.”

Shadi har en anden idé: ”Man kan sige til børn, at de skal sige til deres mødre eller fædre, at måske de voksne kunne køre langsommere. Så det bliver spredt ud. Så alle kommer til at vide det. Hvis nu de lærer det i skolen, så kan børnene sige det til deres forældre.”

Kia Hansen, koordinator for Børnevenlig Kommune i By- og Landskabsforvaltningen, synes, det er spændende at høre børnenes mange gode råd til at få de voksne til at køre langsommere og fremhæver specielt én pointe, som hun håber, de voksne vil tage til efterretning, næste gang de sætter sig ind bag rattet:

”Du kører måske ikke FOR stærkt. Men derfor kan det godt føles farligt, hvis du kører efter fartgrænsen i stedet for at holde øje med forholdene. Børn oplever det ofte, hvis de spiller bold eller øver sig i at cykle. 50 km/t kan sagtens virke utrygt – selv om det ikke er ulovligt”.

Bag om kampagnen ”Sæt farten ned”

Kampagnen ”Sæt farten ned” kører i uge 40-44 og handler om at få bilisterne til at tage hensyn og skabe mere tryghed på vejene ved at sænke farten.

Fra uge 40 vil bilister blive mødt af store plakater langs vejene omkring skolerne i Aalborg Kommune, som skal minde dem om, at fart skaber utryghed – og at de derfor skal lette foden fra speederen. Alle citater på plakater er børnenes egne udsagn, som er blevet til ved en workshop om fart i juli 2021. Det er også skolebørnenes ansigter på plakaterne.

Sideløbende hermed vil kampagnefilmen ”Victor & Kent sætter farten ned i Aalborg Kommune”, som er en politiserie i fire afsnit med Danmarks yngste færdselsbetjent, blive vist på sociale medier. Hovedrollerne i politiserien spilles af færdselsbetjenten Kent Glinvad fra Nordjyllands Politi og Victor Bilde Bach, der går i 3. klasse på Kærbyskolen.

Bag kampagnen står Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og 3. klasse på Kærbyskolen og 5. klasse på Tornhøjskolen.

Nyt, grønt åndehul i hjertet af Aalborg

Svungne vandløb med ørreder, grønne planter og træer og naturskønne stier til friske gåture er godt på vej til at blive virkelighed midt i Aalborg, når der tages hul på den største etape af fritlæggelsen af åen Østerå igennem den nordjyske hovedstad. Åparken bliver rammen om et 23.000 kvadratmeter stort naturområde, der også skal fungere som landskabslaboratorium for biodiversitet. Den 700 meter lange å i parken er desuden en væsentlig brik i klimasikringen af det tidligere godsbaneområde, som i løbet af de kommende år omdannes til et nyt, attraktivt bykvarter.

Klimasikring, kulturarv, byliv og biodiversitet er nøgleord i en helt ny og unik naturpark midt i Aalborg. Åparken bliver i løbet af de kommende år etableret som en slags mini-ådal i et område, hvor godstransport, erhverv og industri har fyldt meget igennem hele det 20. århundrede.

– Det er ret enestående at kunne skabe et naturligt åforløb med grønne skrænter og frodig natur lige midt i en by. Åparken bliver både en rekreativ perle, som skaber forbindelse på tværs igennem byen, og et vigtigt element i klimasikring mod ekstreme regnmængder i Aalborgs midtby, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Åparken er rammen om den største del af åbningen af åen Østerå, der er undervejs med at blive fritlagt igennem Aalborg by med udløb i Limfjorden. Selve åløbet igennem Åparken bliver omkring 700 meter langt og sikres til at kunne håndtere endnu større regnmængder, end der hidtil er set i Aalborg. Åen skal desuden medvirke til endnu bedre vilkår for ørreder med gode gyde- og opvækstpladser.

Illustration Martin Heide Løvstad

Hele Åparken bliver omkring 23.000 kvadratmeter, hvor beplantningen blandt andet kommer til at afspejle områdets tidligere funktion som en del af godsbanearealet. Fortidens godstog har efterladt sig spor i form af plantefrø fra alle verdens hjørner, som siden er vokset frem i området med en meget stor variation i plantelivet til følge.

– Områdets særlige kulturarv kommer til at gå hånd i hånd med biodiversitet. Der bevares eksempelvis lysmaster samt en containerkran fra tiden som godsbaneareal i parken, som også kommer til at fungere som et landskabslaboratorium, hvor vi tilpasser driften af parken efter de forskellige plantearter og deres betingelser for at udvikle sig bedst muligt, forklarer arkitekt ved Aalborg Kommune, Anne Juel Andersen.

Åparken læner sig op ad Aalborg Kommunes strategi for biodiversitet, Rig Natur, og er desuden et væsentligt element i helhedsplanen for Hjulmagerkvarteret, der kommer til at gennemgå en markant udvikling i løbet af de kommende år.

Udover etableringen af Åparken bliver et af de næste store skridt nemlig udviklingen af et nyt, attraktivt bykvarter i den nordlige del af Hjulmagerkvarteret, som Åparken kommer til at afgrænse mod syd.

Detailprojekteringen af Åparken startes i løbet af 2021, mens de indledende arbejder forventes igangsat i løbet af 2022. Åparken er efter planen klar til ibrugtagning i 2024.

Tidslinje for åbningen af Østerå

  • 2008: De første tanker om at åbne Østerå gennem byen til fordel for vandmiljø, klima og byudvikling
  • 2010-2020: Lokalplanlægning med henblik på reservation og sikring af arealer til åen, henholdsvis ved Musikkens Hus (2010), gennem Godsbanen (2010), gennem Karolinelund (2015) og den sydligste del mellem Dag Hammarskjølds Gade og den åbne del af Østerå (2020)
  • 2018: Åbning af den nordligste strækning mellem Musikkens Hus og Østre Havn gennemført (arkitektrådgiver: Polyform)
  • 2019: Rådgiverudbud for de tre resterende etaper bliver vundet af Rambøll og SLA
  • 2021: Karolinelund-etapen er under anlæg (opstart i maj). Forventet afslutning ultimo 2022
  • 2021-2022: Åparken detailprojekteres. Opstart af mindre dele i 2022. Forventet afslutning i 2024

Isen er sikker flere steder i Aalborg Kommune

Det er koldt derude. Så koldt at Aalborg Kommune efter flere dage med døgnfrost har målt istykkelsen på en række søer og damme i kommunen. Og endelig er meldingen klar: Flere steder er isen nu tyk nok til skøjtning. Men kun de steder hvor du kan se et skilt med påskriften „færdsel på isen er tilladt“.

 

Aalborg Kommune begynder at måle istykkelsen på udvalgte søer og damme, når vi har haft mange dage med temperaturer under -6o. Nu er isens tykkelse flere steder målt til minimum 13 cm og derfor frigives arealerne til skøjtebane.

Hvor må du skøjte?

Ikke alle søer fryser lige meget på samme tid. Derfor kan der være forskel på, hvilke steder der er sikre at bevæge sig ud på. De steder, hvor færdsel på isen er sikker, bliver der opsat skilte med påskriften „færdsel på isen er tilladt“.

Derfor: Hold øje med skiltene ved din sø. Hvis der ikke er noget skilt, er det stadig farligt at færdes på isen.

Aalborg Kommune måler isens tykkelse på følgende steder og det er her, du nu kan være heldig at se de ovennævnte skilte, hvis isen er frigivet til skøjtning:

Tylstrup – søen v/motorvejen: Luneborgvej 144, Tylstrup

Lindholmsvej/Højens Allé: Lindholmsvej 190 Nørresundby

Den Gamle Golfbane ved Kollegievej: Kollegievej 20 Aalborg

Østerådalen (den sydligste sø) Hobrovej 341 Aalborg SØ

Fjellerad: Fjellerad Bygade

Volsted: Volsted Bygade 

Øster Uttrup: Ved Dammen Aalborg Øst  

Øster Sundby: Forårsvej Aalborg Øst

Mølledammen i Kongerslev: Møllevej 

Kildebæk v/Gadekærsvej i Sejlflod

Bydammen i Hals: Aalborgvej 33B 

Bydammen i Gandrup: Gl Kongevej 24

Bydammen i Ulsted: Jyllensgade 26

Nogle steder bliver aldrig frigivet til skøjtebane

 

 

Isen er ikke sikker at færdes på i Østre Anlæg, Nordens Kridtgrav, Poulstrup Sø og Limfjorden. På grund af dybden og strømforhold disse steder skal der meget hård døgnfrost i længere tid til at gøre isen sikker. Derfor måler Aalborg Kommune ikke isens tykkelse her og det klare råd er: hold dig på land og nyd udsigten, eller søg hen til nogle af de søer, hvor isen er markeret som sikker.

 

Skøjtning i naturen og forsamlingsforbud

Husk at myndighedernes regler om forsamlingsforbud stadig er gældende. Hvis der er for mange mennesker, så kom tilbage på et andet tidspunkt eller find en anden sø at skøjte på. Lad os passe på hinanden – også på isen.

 

Smitteforebyggelse og opsporing intensiveres i det østlige Aalborg

Smittetrykket med COVID-19 er stigende i Aalborg – og den mest markante stigning ses lige nu i det østlige Aalborg. Derfor er et nyt mobilt testcenter på vej i det østlige Aalborg samtidig med, at kommunen er i tæt dialog med boligforeninger og organisationer i området.

“Smittetrykket er desværre stigende – det er ikke kun blandt de unge, men alle aldersgrupper er ramt. De sidste tre dage har der været 109 nye smittede. Vi ser en markant stigning i det østlige Aalborg, og derfor igangsætter vi nu en række nye initiativer for at bremse det opadgående smittetryk,” fortæller Jan Nielsen, der står i spidsen for Aalborg Kommunes Sundhedsberedskab.

“Vi er i samarbejde med Region Nordjylland i gang med at få etableret et mobilt testcenter, hvor borgerne kan blive testet for COVID-19 i Café T på Trekanten fra kl 10-17 på mandag og tirsdag. Vi har også en tæt dialog og møder med boligforeninger og organisationer i det østlige Aalborg. Det er vigtigt at få spredt budskabet om, at supervåbnet imod COVID-19 fortsat er at holde afstand, vaske hænder og spritte af.”

Denise Bakholm er leder for Center for Tværfaglig Forebyggelse. Hun holder i disse dage møder med boligforeninger og andre foreninger i det østlige Aalborg for at styrke forebyggelsen.

“Vi har brug for foreningernes hjælp med at sprede budskabet om smitteforebyggelse. De skal hjælpe os med at sprede budskaberne om, at vi skal huske at holde afstand, spritte af, ikke være for mange sammen, blive testet og isolere sig, hvis man er smittet. Hvis hver person spreder de forebyggende budskaber til ti personer, så er vi allerede godt på vej. Det gode naboskab er at vise omsorg ved at tage hensyn til hinanden. Jeg opfordrer også til, at hvis de er i tvivl om reglerne, så må de endelig ringe, så vi kan hjælpe. Omsorgsånden er det vigtigste,” siger Denise Bakholm.

Bedre forhold for cyklisterne i Aalborg

(Pressemeddelelse)

Aalborg Kommune vil være en af Danmarks bedste cykelkommuner, så hvis den står på cykelture denne sommer, kan du glæde dig over, at kommunen lige nu arbejder på højtryk, for at skabe bedre forhold for cyklisterne

 

Da regeringen tidligere på året fjernede kommunernes anlægsloft for 2020, for at støtte det private erhvervsliv under Corona-krisen, opstod muligheden for at sætte ekstra mange projekter i søen. Det bliver til gavn for cyklisterne, som kan se frem til bedre belægning og mere plads.

“Når asfaltmaskinerne rykker ud denne sommer, bliver det også til glæde for de bløde trafikanter – særligt cyklisterne. Fremrykningen af anlægsprojekterne blev grebet hurtigt af planlæggerne i Trafik & Veje, som er kommet med nogle kreative og nyttige projekter. Hjulpet godt på vej af politisk opmærksomhed, og et udvalg som har været inde over de fleste striber, kan vi se frem til en endnu bedre og mere sikker cykelkommune.”
– siger rådmand, By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen.
Allerede i foråret blev der lagt fin, ny asfalt på cykelstierne langs Vesterbrogade og Thistedvej i Nørresundby, på Guldborgstien i Hasseris og langs Sulsted Landevej. Senere på sommeren fortsætter dét arbejde bl.a. på stierne langs Hobrovej syd for Svenstrup og Aalborgvej ved Nibe.

Med ny asfalt på vejene følger også ny afstribning. Her har kommunens planlæggere set nærmere på, hvor der kan laves forbedringer for cyklisterne. Du vil derfor i den kommende tid kunne se, at vi laver cykelbaner på en række veje, blå cykelfelter i kryds og flere andre finesser, der gør det lettere og mere trygt at være cyklist.

 

Hvad laver vi i 2020?

Anlægsprojekter med cykelstier:
· Nøvlingvej: Vi arbejder på højtryk for at anlægge en cykelsti langs Nøvlingvej mellem Gistrup og Nøvling.
· Nørholmsvej: Vi udvider vejen ved rørunderføringer og broen over Hasseris Å, så der bliver plads til en cykelsti i fremtiden. Der anlægges ikke cykelsti i 2020, men den projekteres i år.
· Havnegade i Nørresundby: Her etablerer vi en bedre og mere sikker krydsning til og fra Syrestien.
· Toppentuestien: Her omlægger vi Toppentuestien og får en mere sikker krydsning med Sigrid Undsets Vej ved UCN.
Asfaltprojekter med nye cykelbaner:
· Strandvejen-Peder Skrams Gade: Ryesgade til Jernbanebroen/Lindholmsti: Her omlægger vi fortovet til en delt sti, så fodgængere færdes på den ene del og cyklisterne på den anden. Dog bliver det en fællessti under jernbanebroen, lige som vi i nordsiden forbedrer forbindelsen til Kulturbroen med en cykelbane.
· Annebergvej: Her afstriber vi nye cykelbaner i begge retninger, og opretholder parkering langs sydsiden. I nordsiden vil parkering ikke blive mulig, da vejen ellers ville blive for smal.
· Skydebanevej fra den nuværende cykelsti ved Egholm Færgevej til Annebergvej: Her afstriber vi nye cykelbaner i begge retninger. Det er nødvendigt at fjerne venstresvingsbanerne ved campingpladsen og lystbådehavnen.
· Lindholmsvej mellem Fuglsangsvej og Hvorupvej: Her afstriber vi nye cykelbaner i begge sider. Syd for Tjørnevænget bliver det muligt at parkere på vejen, mens der vil blive parkeringsforbud på resten af strækningen.

 

Facts

Aalborg Kommune har i 2020 fremrykket en række anlægsinvesteringer på basis af den aftale, som KL og Regeringen har indgået for at støtte op om beskæftigelsen under og efter covid-19 krisen. Det er især daginstitutioner, skoler og plejecentre, der får høj prioritet i forhold til renoveringer, men også veje og stier har fået en væsentlig opprioritering.

Begrebsafklaring
En cykelbane er som udgangspunkt en asfaltstribe på 1,5m bredde, der adskilles fra kørebanen med en fuldt optrukket hvid stribe. Den markeres med cykelsymbol.
En fællessti er en sti, hvor fodgængere og cyklister deles om pladsen.
En delt sti er et areal, der er opdelt i en fodgængerdel og en cyklistdel – typisk med en hvid stribe

Stigsborg Havnefront

Denne artikel er sponsoreret

Aalborg og Nørresundby Havnefront har de senere år gennemgået en stor forvandling. Hvor der tidligere var tung industri, danner havnefronterne nu ramme om boliger, uddannelser, kulturtilbud og et levende byliv. Turen er nu kommet til at stille skarpt på Nørresundby Havnefront Øst, også kaldet Stigsborg Havnefront

Hvis man forestiller sig Limfjorden og Limfjordsbroen som to tværgående linjer, så bliver Aalborg og Nørresundby delt ind i fire kvadrater. Der er sket en kraftig byudvikling i de tre af dem, og nu er det snart tid til, at det fjerde kvadrat, nemlig Stigsborg Havnefront, skal undergå samme forvandling. De første spæde skridt er allerede taget, men det forventes først, at området står helt færdigt om 20-25 år. Det betyder dog ikke, at det bliver en stor byggeplads i alle årene, langt fra. Allerede nu er der lavet tiltag, så det bliver et spændende område for os alle sammen at færdes på.

Plads til 7000 nye beboere

På Stigsborg Havnefront, som er et ca. 55 ha stort areal i Nørresundby, der strækker sig mellem Limfjordsbroen i vest og Limfjordstunnellen i øst, ligger det sidste by- og fjordnære industriområde. Hedegaards store bygning og industrianlæg fylder godt i landskabet, men efter planen skal arealet udvikles løbende over de næste 20-25 år.

Det i alt ca. 55 ha store areal, som Aalborg Havn kun er en lille del af, er Aalborgs største byudviklingsområde i nyere tid. Når projektet er færdigt, er der plads til 7000 nye beboere.

Hos Aalborg Havn ser de det som en naturlig udvikling, at industrien kommer ud af byen og direktøren for Aalborg Havn A/S, Claus Holstein, glæder sig over, at Nørresundby får samme byfornyelse, som Aalborg-siden har fået.

stigsborg-havnefront1

Fortiden spøger

Stigsborg har fået sit navn efter et gammelt voldsted, der med forsigtighed kan dateres til senmiddelalderen. Ejeren af voldstedet, Sti Hvide, rygtedes at have hjemsøgt området lige siden. Omkring store højtider skal man efter sigende kunne fange et glimt af ham, når han kommer ridende fra Voerbjerg ned over Skansebakkerne mod Stigsborg med sine fire hvide heste.

Siden da har området været hjemsted for lidt af hvert og i nyere tid har der været industri, havneanlæg, jernbaneanlæg, beboelse og et stadion. Resterne af fæstningsværket Stigsborg forsvandt i 1913, da der blev opført en svovlsyrefabrik på stedet.

Det var denne fabrik, der senere overgik til finske hænder og skiftede navn til Kemira i 1989, som nogle nok kan huske. Sammen med en lignende fabrik, der lå umiddelbart overfor på Aalborg-siden, stod de for næsten halvdelen af Danmarks kunstgødning-produktion. Fabrikken havde eget havneanlæg, fordi det var nødvendigt at sejle de tunge råstoffer, som svovlkis, råfosfat og brændsel, helt ind til fabrikken. Igennem alle årene har fabrikken været genstand for utallige miljøsager, så det var nok til stor glæde for mange sundbynitter, da fabrikken lukkede i 1998.

I 2001 overgik arealet til Aalborg Kommune, og derefter var spørgsmålet, hvordan man bedst sikrede sig mod den forurening, som Kemira og andre fabrikker havde efterladt i jorden. En af de mest effektive metoder har vist sig at være, at man lader forureningen ligge, men dækker det til med 1-2 meter rent jord. Det bliver dermed helt sikkert og forsvarligt at anvende arealerne. Den måde at håndtere forureningen på er anerkendt praksis i Danmark og er i fuld overensstemmelse med både miljølovgivning og efter myndighedernes anbefaling.

stigsborg3

Gode løsninger

Aalborg Kommune og Aalborg Havn a/s har meget stor fokus på, at området skal bruges aktivt allerede nu, så de har inviteret alle borgere til at komme med forslag til aktiviteter, som området kan bruges til. De mener det endda så alvorligt, at de har ansat en projektkoordinator – Kurt Bennetsen – til at være tovholder for de midlertidige løsninger. så hvis der sidder nogen med en god idé, så er det bare at slå på tråden til Kurt – hans kontaktoplysninger findes på projektets hjemmeside www.stigsborghavnefront.dk.

Nogle af de midlertidige aktiviteter, som projektkoordinatoren allerede har fået henvendelser på, er tilbagevendende motionsløb, triatlonløb, styrketræningsaktiviteter og musiske aktiviteter, som alle skal være med til at engagere sundbynitterne og aalborgenserne omkring Stigsborg Havnefront.

Formålet er at få engageret hele Nørresundby og Aalborg og få skabt synlighed og gode fortællinger om området, så Stigsborg Havnefront bliver det mest spændende byomdannelsesområde i Aalborg Kommune.

I midten af november blev nordens største murmaleri afsløret på Hedegaards silo. Udover en hædring af de tech-college stude- rende, som sammen med sponsorer havde udført det kæmpestore maleri, blev arrangementet brugt som et kick-off til etablering af en innovativ erhvervsklynge. Erhvervsklyngen skal danne ramme for innovative erhvervsvirksomheder og iværksættere, der kan bruge området som forsøgsområde, og hvor én af de midlertidige aktiviteter vil være at inspirere virksomhederne med innovative smartcity tiltag og foredrag.

Næste sommer kommer DGI’s Landstævne til Aalborg, og her bliver der etableret en teltcamp på Stigsborg-området, hvor flere tusinde deltagere skal overnatte. Et håb er, at der i den forbindelse bliver mulighed for at sikre, at nogle af de midlertidige installationer kan genbruges efter landsstævnet. For eksempel vil brandtårnene kunne bruges som udsigtsplatforme, meeting-points kan bruges som ”bydelscenter” og den sammenhængende stiforbindelse kan blive til gavn og glæde for motionsaktiviteter i form af løb, cykling og gåture.

stigsborg4

Byliv fremfor alt

I november blev der afsløret tre forslag til, hvordan Stigsborg Havnefront kan se ud, når området er færdigudbygget. Visionen for området er, at Stigsborg Havnefront skal skabe sammenhæng i Aalborgs bymidte omkring fjorden. Fælles for de tre forslag er den grundlæggende idé om, at det skal være ”byliv før byrum før bygninger”. Det betyder, at der tages udgangspunkt i det liv, som skal leves på Stigsborg Havnefront. Herudfra kan man så forme byrum og funktioner, og lade bygningerne ’underlægge sig’ de principper, der er for ønskerne til det liv, der skal leves.

Rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen fortæller:

– Når vi planlægger en helt ny bydel med så lang en tidshorisont, er der ingen som kan forudsige, hvordan vi lever vores liv om 20 – 25 år. Ingen kan forudsige, hvilke boformer vi foretrækker eller hvordan vi transporterer os rundt. Måske vil vi til den tid have selvkørende biler, som vi deles om, og måske er vores arbejdsliv og fritidsliv helt anderledes, end vi kender det i dag. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi fokuserer på at skabe rigtig gode rammer for det liv, der skal leves på Stigsborg Havnefront. Bygningerne skal nok komme, men det er bylivet, der skal i fokus, slutter rådmanden.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev