Skip to main content

Tag: Aalborg Kommune

Gigantisk cykelfest rammer Aalborg

 

Når der fra den 29. august til den 1. september er UCI Gran Fondo World Championship i Aalborg, vil mere end 70 lande fra hele verden være repræsenteret. På nuværende tidspunkt er der over 3000 ryttere tilmeldt verdensmesterskabet for amatører.

 

De aalborgensiske gader og stræder vil blive prydet af toptunede racercykler og skarpklædte cykelryttere sidst i august, når deltagere fra alle verdensdele kommer til Nordjyllands hovedstad for at kæmpe om at stå på medaljeskamlen. Til enkeltstarten torsdag den 29. august er der i øjeblikket 695 tilmeldte. Mens der til linjeløbet søndag den 1. september er 2.393 tilmeldte. Fredag den 30. august er der plads til 25 hold til holdløbet. Kvalificerede ryttere kan melde sig till løbet frem til den 25. august.

 

“Jeg håber mange møder op og hepper langs ruten, som går gennem flere af Aalborgs bydele og bevæger sig ud i vores nabokommuner. I Aalborg har vi efterhånden været vært for mange cykelløb, og det er glædeligt, at vi kan bygge videre på tidligere succeser. Det betyder meget for mig, at vi både kan fremvise elite og breddesport. Vi har i forbindelse med løbet haft et unikt samarbejde med DCU, Sport Event Denmark og Aalborg Cykle-Ring, som uden tvivl afspejler sig i de mange tilmeldinger”, fortæller borgmester Lasse Frimand Jensen.

 

Cykelinteresserede kan se frem til tre spændende løb, hvor der vil være rig lejlighed til at se det hele på klos hold. De tre ruter bliver alle kørt med Aalborg som udgangspunkt. Torsdagens enkeltstart finder sted i den vestlige del af Aalborg, mens holdløbet bliver kørt i hjertet Aalborg med mål og start ved Musikkens Hus. Søndagens linjeløb vil sende rytterne fra Aalborg Centrum og en tur syd for Aalborg, hvor den sydvestlige del af Aalborg Kommune og Rebild Kommunes vejnet udgør ruten.

 

Hos Sport Event Denmark er der også både glæde og forventning at spore:

“Der er ingen tvivl om, at alle de ryttere, der har sat kursen mod Aalborg, kommer for at kæmpe om de regnbuefarvede trikoter. Tilmeldingerne triller ind og nærmer sig deltagerrekord. Med masser af elitecykelevents i bogen er det fantastisk også at kunne byde velkommen til amatørryttere fra alle kontinenter. Sammen med Danmarks Cykel Union og Aalborg Kommune forbereder vi i en fest for alle,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

 

UCI Gran Fondo World Championship, som afvikles i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Danmarks Cykle Union, Aalborg Cykle-Ring og Sport Event Denmark, står til at slå den tidligere rekord i antal deltagere. Med over 2982 ryttere allerede tilmeldt, er begivenheden på vej til at overgå de 3175 deltagere, der var med i 2018 Varese World Championships.

 

Om UCI Gran Fondo World Championship:
The UCI Gran Fondo World Series (former UCI World Cycling Tour) er en række UCI-godkendte cykelløb, som bliver afviklet over hele verden. Deltagerne har i år skullet kvalificere sig ved et af de 28 kvalificerende løb. I Svendborg afvikledes således i juni et af disse kvalifikationsløb. The UCI Gran Fondo World blev lanceret i 2011 og var i Nordjylland i 2016, hvor Hobro og Aalborg delte værtskabet mellem sig. The UCI Gran Fondo-konceptet fokuserer på stærke ryttere, som ikke er professionelle, tidligere professionelle, der stadig nyder at konkurrere på et højt niveau, og seriøse amatørryttere.

 

Deltagende lande:
Algeriet, Andorra, Australien, Belgien, Bolivia, Bosnien Hercegovina, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Cypern, Danmark, Ecuador, Egypten, Estland, Filippinerne, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Grækenland, Holland, Hong Kong, Indien, Indonesien, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Japan, Jordan, Kasakhstan, Kenya, Kina, Kroatien, Letland, Libanon, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Marokko, Mexico, Mongoliet, New Zealand, Norge, Panama, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Sierra Leone, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tanzania, Thailand, Tjekkiet, Trinidad og Tobago, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Uruguay, USA, Venezuela og Østrig.

 

 

Rekordmange elbiler er solgt i Aalborg Kommune

I 2023 er salget af elbiler for alvor kommet op i gear. Mere end hver tredje solgte bil på landsplan det seneste år var en elbil. Samme udvikling gør sig også gældende i Aalborg Kommune, hvor antallet af elbiler buldrer derudaf med en stigning på hele 146 procent sammenlignet med 2022.

 

Rekordmange danskere har valgt at udskifte benzin- eller dieselbilen med en elbil. Faktisk viser tal fra Danmarks Statistik, at der nu kører mere end 200.000 elbiler på de danske veje, og at antallet af solgte elbiler på landsplan udgør en tredjedel af alle bilsalg, hvilket er en stigning på hele 103 procent sammenlignet med året før. Behovet for god rådgivning om finansiering af den nye bil er ikke blevet mindre.

 

I Aalborg Kommune vinder elbilerne også frem. I 2023 er der registreret 2160 nye elbiler i kommunen, hvilket er en stigning på 146 procent sammenlignet med 2022. Ifølge Nordjyske Bank, der spiller en aktiv rolle i finansieringen af de mange nye elbiler, er der flere forhold, man skal huske:

 

Det er tydeligt at se, at elbilen er blevet det foretrukne valg for mange borgere i Aalborg Kommune, når de skal investere i en ny bil. Det ser vi også i banken. Der er stadig mange ting, man skal tænke igennem, inden man skifter til en elbil, for det er et indviklet regnestykke, siger Kenneth Møller, der er bankens afdelingsdirektør i Nørresundby og fortsætter:

 

Det handler ikke kun om rækkevidde, og hvad man betaler per kørt kilometer i forhold til en benzin- eller dieselbil. Det handler i lige så høj grad om finansieringen. Vores rådgivere vil meget gerne tages med på råd, for man skal huske at se på den samlede økonomi. Måske kan der frigøres nogle midler i stedet for at optage et billån. Bankrådgiveren kan hjælpe med at give det store overblik, inden beslutningen træffes.

 

I Nordjyske Bank oplever man i det hele taget en stigende interesse fra kunder, der gerne vil træffe mere bæredygtige beslutninger i deres økonomi. Det gælder både energirenovering af boliger og muligheden for at vælge klimavenlige investeringer i pensionsordningen. I dag er det blevet en helt naturlig del af rådgivningen, når økonomien får et servicetjek.

 

 

 

 

Det er tydeligt at se, at elbilen er blevet det foretrukne valg for mange borgere i Aalborg Kommune, når de skal investere i en ny bil

 

 

 

 

 

Antallet af nyregistrerede elbiler i Nordjylland

 

Kommune Antal nyregistrerede elbiler 2022 Antal nyregistrerede elbiler 2023 Procentvis stigning
Brønderslev 118 276 134 procent
Frederikshavn 263 462 76 procent
Hjørring 313 529 69 procent
Jammerbugt 124 254 104 procent
Mariagerfjord 152 375 147 procent
Morsø 58 108 86 procent
Rebild 141 359 155 procent
Thisted 165 280 70 procent
Vesthimmerland 124 239 93 procent
Aalborg 879 2160 146 procent

 

Kilde: Danmarks Statistik: Nyregistrerede motorkøretøjer efter område, køretøjstype, brugerforhold og drivmiddel.

 

*Stigningen dækker over udviklingen i antal nyregitrede elbiler fra 2022 til 2023. Her er Læsø Kommune udeladt af statistikken grundet for få nyregistrerede elbiler.

Kom med til åbning af Østerå gennem Karolinelund

Aalborg Kommune inviterer til officiel indvielse af åbningen af Østerå gennem Karolinelund mandag 28. august 2023 kl. 16.00-17.00.

En af Aalborgs centrale byparker har fået nyt liv, og det skal fejres!
Karolinelund har gennemgået en stor forvandling med åbningen af Østerå, der slynger sig smukt gennem parken.

 

Kom med til indvielse af den nyåbnede Østerå, hør tale ved rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen og nyd en hyggelig eftermiddag i parken med loungemusik. Der serveres gratis kage, (alkoholfrie) bobler og sodavand ved arrangementet, mens vandmiljøfolk fra Aalborg Kommune vil være til stede og svare på spørgsmål om vandmiljøet i åen.

Rådmand i By og Land Jan Nymark Rose Thaysen glæder sig til indvielsen:
“Det er en helt utrolig transformation, der er sket i Karolinelund. Projektet med åbningen af Østerå understøtter både rekreative kvaliteter, vandmiljøhensyn og håndtering af de større og større mængder af regnvand, der kommer. Og så er jeg sikker på, at parken bliver en rekreativ perle, som vil være trækplaster og samlingssted for mange aalborgensere. Alt det skal vi fejre, når vi indvier parkens åforløb”, siger rådmand i By og Land Jan Nymark Rose Thaysen.

Åforløbet i parken er anlagt med broer, der giver passagemulighed over vandet samt opholdsplatforme, der gør det muligt at komme helt tæt på vandet og følge vandets vej gennem parken ud mod fjorden.

 

Tid og sted

Hvor: Karolinelund, pladsen ved Blok X, Ung Aalborg
Hvornår: 28/8 klokken 16.00-17.00

 

 

Flere standsnings- og opsamlingssteder i Aalborg skal skabe øget tryghed i nattelivet

Med etablering af nye standsningsmuligheder på Vesterbro og mulighed for korttidsparkering i Vesterå, bliver det nu lettere for forældre og andre at lave afhentning.

 

Implementering af Aalborg Kommunes midtbyplan har medført, at bybuslinje 12 og 13 er blevet omlagt fra Østerågade til ruten Vesterbro-Vingårdsgade-Boulevarden. Vesterbro er nu det stoppested i Aalborg Kommune, der betjener næst flest buslinjer og tredje flest busafgange.

For at understøtte busomlægningen er perronerne ved stoppestedet på Vesterbro blevet udvidet, så der nu kan holde op til fem busser ad gangen. Inden buspassagererne kan få fuld glæde af de nye busperroner, mangler der opsætning af yderligere læskærme, hegn mod cykelsti, samt plantning af nye og flere træer.

Med udvidelsen af perronerne har Aalborg Kommune grebet muligheden for at tillade standsning ved dele af perronerne i weekenden. Behovet for en tryg afhentning tæt på Jomfru Ane Gade er stor, derfor opsættes der i forbindelse med projektet nye skilte ved perronerne. Det betyder, at det i weekenden – fra kl. 00.00 til kl. 06.00 – er tilladt at standse ved dele af perronerne på Vesterbro. Med dette tiltag bliver det muligt at foretage afsætning eller opsamling, når man skal bringe feststemte personer hjem fra byen i nattetimerne.

Som endnu et tryghedsskabende tiltag vil der blive etableret flere opsamlingspladser ved Vesterå syd. Her bliver de fire nordligste parkeringspladser på Vesterå syd, mod Ved Stranden, skiltet med en tidsbegrænsning på 30 minutter efter kl. 19.00 på hverdage og efter kl. 16.00 i weekenden. Det gør det muligt at lave aftale om afhentning i nattetimerne, hvor man kan vente i op til 30 minutter inden hjemtransport. Etableringen af disse pladser afventer dog, at den afspærring, det pt. er opsat som værn mod sammenstyrtning af ejendom på adressen, fjernes.

Rådmand i By og Land Jan Nymark Rose Thaysen siger om tiltagene:

– ‘ Mia sagen fylder pt. meget i medierne grundet den netop afsluttede retssag. I min forvaltning har vi siden den tragiske hændelse arbejdet ihærdigt på adskillige fysiske tiltag, der skal gøre det mere trygt at gå i byen i Aalborg. Eksempelvis har vi etableret 4 nye Taxiholdepladser i Vesterå, og med etableringen af standsnings-muligheden på Vesterbro og de 4 pladser med korttidsparkering i Vesterå, bliver muligheden for “forældreafhentning” væsentligt nemmere. Det er rigtig fine tryghedsskabende tiltag, som jeg er glad for, at vi nu får etableret’.

FAKTA

Tiltagene med standsnings- og opsamlingsmuligheder på Vesterbro og ved de fire parkeringspladser på Vesterå syd skal være med til at understøtte de tryghedsskabende initiativer, der løbende skabes og koordineres i “Tryg Aalborg“.

Den vildeste sportsfest er slut – for denne gang!

DM-ugen har været en kæmpe succes, konstaterer borgmester Lasse Frimand Jensen. Over 3.000 atleter har kæmpet om DM-guldet i 40 forskellige idrætsgrene. DM-ugen vender tilbage til Aalborg i 2025.

DM-ugen 2023 sluttede søndag aften med breakdance på havnefronten efter flere dages tætpakket sportsfest. Over 200 danske mestre blev kåret i 40 forskellige idrætsgrene.

 

“DM-ugen har igen været den vildeste sportsfest og en kæmpemæssig succes. Vi har sammen med Danmarks Idrætsforbund og de mange specialforbund skabt en virkelig succesfuld DM-uge med over 3.000 atleter og tusindvis af tilskuere hver eneste dag. Det har været imponerende at se de fyldte tribuner til de mange mesterskaber, hvor solen skinnede om kap med de over 200 guldmedaljer, der blev overrakt under DM-ugen,” siger Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune.

 

Aalborg Kommune og Danmarks Idrætsforbund (DIF) vurderer, at der har været over 150.000 tilskuere til DM-ugen 2023. Det vurderes ud fra antal besøgende til den officielle åbning onsdag aften på Aalborg Stadion, de mange tilskuere langs vejene til cykelløbene, publikum ude på de mange venues og på tribunerne på Honnørkajen.

 

Tak til de frivillige
Mange idrætsgrene er under DM-ugen rykket ud af deres normale rammer. Beachvolley, padel, styrkeløft og bueskydning er blandt de idrætsgrene, der rykkede ind på Honnørkajen. Det har krævet stor hjælp fra hundredvis af frivillige

 

“Jeg er meget glad for at DM-ugen igen har været en kæmpe folkefest. Det har været stort at se, hvordan både store og små sportsgrene har fået vist deres spændende idrætter og dygtige atleter frem på nye arenaer midt i byens rum og foran tusindvis af publikummer. Det er med til at skubbe idrættens glæder ud til nye målgrupper. Jeg vil sende en stor tak til de mange frivillige. Det kunne ikke lykkes uden dem, og jeg håber, de kommer tilbage til foreningerne med et styrket fællesskab og en masse inspiration,” siger Jes Lunde, der er rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

 

Danmarks Idrætsforbund står bag DM-ugen sammen med de mange specialforbund, lokale foreninger og værtsbyen. Aalborg har været værtsby i 2022 og 2023.

 

“Det har været nogle fuldstændigt magiske dage i Aalborg, og det er lykkedes i et stærkt samarbejde med Aalborg Kommune at præsentere et utal af genrer inden for dansk eliteidræt på flotteste vis. Det kræver blod, sved, tårer og et enormt logistisk arbejde at lave et event som dette. Men vores mange forskellige idrætsgrene, foreninger, frivillige, specialforbund og Danmarks bedste atleter fortjener ganske enkelt at blive hyldet, fejret og set. Det har vi i den grad gjort i år, og det fortsætter vi med i de kommende år,” siger Hans Natorp, der er formand for Danmarks Idrætsforbund.

 

DM-ugen vender tilbage
DM-ugen skal videre til Herning i 2024, men allerede i 2025 vender sportsfesten tilbage til Aalborg.

 

“Aalborg og DM-ugen er et rigtig godt match. Sport er en vigtig del af Aalborgs DNA, og sammen med Danmarks Idrætsforbund er det lykkedes at skabe et mini-OL på dansk jord, hvor både store og små sportsgrene flytter ud af de normale rammer bl.a. med beachvolley, bueskydning, vægtløftning og stangspring, der i år rykkede ind på Honnørkajen. Det er inspirerende både for atleter og publikum. Jeg glæder mig allerede til et gensyn med DM-ugen, når Aalborg er værtsby igen i 2025,” siger en begejstret Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune.

Succes med små job i Aalborg giver Reformkommision baghjul

Aalborg-modellen Små Job Med Mening har vist sig som et effektivt redskab til at få ledige i arbejde. Effekten er så høj, at den femdobler Reformkommisionens fremtidsprognoser for, hvor mange borgere, der kan komme i fuldtidsbeskæftigelse via små lønnede job. Små Job Med Mening har indhentet fremtiden – og Folkemødet.

Alle behøver ikke et 37 timers job

Aalborg-modellen Små Job Med Mening har i de senere år hjulpet 500 langtidsledige i lønnet beskæftigelse via små job af færre timer en fuldtid. Det skyldes et solidt samarbejde mellem Aalborg Kommune, FOKUS Folkeoplysning og et netværk af 100 virksomheder i Aalborg. Små job virker og vækker opsigt hos andre kommuner. At bryde fuldtidsstillinger ned til opgaver og skabe ægte, små job markerer et paradigmeskifte.

I Reformkommisionens 48 forslag til en totalreform af beskæftigelsesområdet, er små job nævnt 21 gange som princip til at få udsatte ledige i job. Farvel til et 37 timers jobideal og unødigt bureaukrati. Frem med samarbejde på tværs af kommune, virksomheder og civilsamfund. Ifølge anbefalingerne kan små job skabe 3500 til 4500 fuldtidsjobs. Effekten er allerede femdoblet hos Små Job Med Mening, skriver Mandag Morgen.

En debat med anker i praksis

Deltagere til Folkemødet kan opleve Små Job Med Menings resultater blive diskuteret som et bud på fremtidens beskæftigelsesindsats. Det sker torsdag d. 15. juni, når skibet LOA kaster anker og omdannes til et handlingsskib for debatter, der kan revolutionere praksis. Handling er der behov for. Trods højkonjunktur er der i dag en større gruppe, der hænger fast i systemet og modtager offentlige ydelser, end der var under Finanskrisen.

I paneldebatten deltager Nuuradiin Hussein, rådmand for Job og velfærd i Aalborg Kommune: – I en tid, hvor man taler om at lukke jobcentrene, og hvor praktik og flueben synes at trumfe jobeffekt, er det forfriskende, at vi har initiativer som Små Job Med Mening og kan se effekten af at give mennesker et rigtigt arbejde. Det er perspektiver, jeg ser frem til at debattere på Folkemødet, fortæller han.

Behov for nye løsninger

Debattanterne påmønstrer handlingsskibet LOA under overskriften: ”Små job, ja tak – alle er en løn værd”, og hvem ved, måske vil de sammen nå til enighed om, at små job kan sætte kursen for, at flere mennesker kan blive del af et arbejdsfællesskab og skabe gode, værdige liv og på den måde invitere humanismen med ombord. I hvert fald har aalborgensiske Små Job Med Mening kastet anker i praksis i Aalborg Kommune.

De øvrige deltagere i paneldebatten er: Torben Larsen, CEO fra Give Steel, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jeanett Kaare, ejer af Weltklasse reklame + pr og partner i Små Job Med Mening, Frida Tarp, erhvervskonsulent i Business Aalborg, Bjørn Salling, direktør i FOKUS Folkeoplysning og ordstyrer Lotte Hansen og CEO for Iloveglobalgoals.

 

 

 

Fakta

Små Job Med Mening er rigtige job med rigtige lønsedler for kandidaten og arbejdskraft på faktura for virksomheden. Virksomheden betaler for de udførte timer. Papirarbejde og bureaukrati er skåret væk.

Små Job Med Mening er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, FOKUS Folkeoplysning og virksomheder i Aalborg. Bag initiativet står en task force af virksomheder fra Siemens Gamesa til enkeltmandsfirmaer. De udbreder budskabet om, at virksomheder kan tage socialt ansvar ved at rekruttere arbejdskraft fra kanten af arbejdsmarkedet til uløste opgaver. Opgaverne er reelle arbejdsfunktioner, men ofte nogle der kan aflaste andre medarbejdere. Medarbejderne kan så koncentrere sig om deres kerneopgave, og den ledige kan opleve at blive del af et arbejdsfællesskab. Det skaber værdi for alle. Deraf navnet Små Job Med Mening.

Tid og sted

Paneldebat ”Små job, ja tak – alle er en løn værd” – Torsdag d. 15. juni kl. 16.00 til 16.50 – H4 Handlingsskibet – Folkemødet 2023 – Allinge. Medvirkende: Nuuradiin Hussein – Torben Larsen – Lars Andersen – Frida Tarp – Jeanett Kaare – Bjørn Salling – Lotte Hansen.

 

 

 

Glæd dig! Du kan snart køre med Aalborg plusbus

Efter fem års plusbus-byggeri i det centrale Aalborg er der nu lys forude. Danmarks første brt-forbindelse, den såkaldte plusbus, er lige på trapperne, og du kan glæde dig til at stige ombord i efteråret 2023

Med Aalborgs nye Plusbus-linje får den kollektive trafik et mar- kant løft, og både pendlere, gæster og aalborgenserne kan se frem til en grønnere by med masser af træer, flotte nye byrum og en bedre infrastruktur. For ikke nok med at du kan komme hurtigere og mere komfortabelt tværs gennem byen med den nye Plusbus, så får gående og cyklister også glæde af nye fortove og bredere cykelstier.

Grøn bølge tværs gennem byen

Når den knap 25 meter lange Plusbus bliver sat i drift, kommer den til at erstatte busserne på den travle linje 2. Plusbussen kommer således til at køre fra Aalborg Væddeløbsbane gennem midtbyen og ud til det nye universitetshospital i Aalborg Øst. I første omgang, indtil det nye hospital står klar til indvielse, bliver universitetet endestationen. Ruten er knap 12 km lang og har en samlet rejsetid på under 30 minutter – også i myldretiden, hvor der ellers er fyldt godt op på vejene. Plusbussen kører nemlig i sin egen busbane på en stor del af strækningen og får grønt lys ved de fleste lysreguleringer.

 

 

Hurtig ind og ud og mange flere fordele

Langs ruten kommer der 22 nye stationer, og her vil du mærke en opgradering i forhold til de almindelige busstoppesteder. Plus- bussen kører med et interval på ca. 7, 5 minutter i myldretiden, så den næste bus er altid lige rundt om hjørnet. Du skal heller ikke længere stå i kø for at betale i bussen. Ind- og udtjekning foregår med dit rejsekort på stationen – ligesom ved tog og Metro. Der er plads til godt 150 passagerer og ind- og udstigningen foregår gennem alle bussens døre. Og vil du have barnevogn, cyklen eller din rollator med på tur, er det heller ikke længere en udfordring. Udover niveaufri ind- og udstigning i Plusbussen er der en rampe, som man som passager selv kan aktivere ved et enkelt tryk ved døren.

Nye grønne byrum langs ruten

Med Plusbus-projektet er det ikke kun den kollektive trafik i Aalborg, som bliver mere attraktiv. Flere steder langs ruten har gamle pladser fået nyt liv. Det gælder eksempelvis John F. Kennedys Plads, Haraldslund, Aalborg Vestby Station, Nytorv og den nye udendørs aktivitetsplads ved Gigantium. Og når de sidste godt 15.000 stauder, 30.000 løg og træer er plantet, den sidste asfalt er kørt på, det tekniske udstyr er på plads på stationerne og chaufførerne har lært de nye kæmpebusser at kende, er Plusbus- sen klar til afgang. Og du kan godt glæde dig, for selvfølgelig skal det fejres, når Danmarks første BRT-forbindelse skal indvies i Aalborg.

 

PLUSBUS FAKTA

  • Ruten fra Aalborg Væddeløbsbane gennem midtbyen til Aalborg Nyt Universitetshospital er cirka 12 km og har 22 stationer
  • Den samlede rute har en rejsetid på under 30 minutter
  • Plusbus kører de fleste steder i egen busbane og bliver prioriteret i lyskryds
  • Der er cirka 7,5 minutter mellem busserne i myldretiden
  • Busserne er 24,8 meter lange og har plads til godt 150 personer • BRT står for ”Bus Rapid Transit” og er et højklasset, busbaseret kollektivt transportsystem, hvor bussen kører i sin egen vejbane, har stationslignende stop med blandt andet niveaufri ind- og ud- stigning, høj komfort, stor passagerkapacitet og høj afgangsfrekvens.

 

 

Seksualundervisning gennem Kunsten

I forbindelse med Sex og Samfunds “Uge Sex” samarbejder Kunsten og Aalborg Kommune om at tilbyde skoleelever et forløb med fokus på kroppe i kunsten.

kvium,  har til alle tider været et stort tema i billedkunsten.

Derfor er det helt oplagt at kombinere seksualundervisning og kunst. I hele uge 6 tilbyder Kunsten et skræddersyet forløb for 7.-10. klasse i forbindelse med Sex og Samfunds Uge Sex-kampagne.

– Vi har fokus på, hvordan kunstnere skildrer kroppe, og hvordan kroppene kan fortælle os noget om synet på køn, kønsroller og frigørelse.
I forløbet “Kroppe i Kunsten” sætter vi sammen med eleverne fokus på, hvordan forskellige kunstnere til forskellige tider skildrer kroppen og anvender overdrevne, humoristiske eller karikerede greb til at udtrykke noget politisk om for eksempel kønsroller og seksuel frigørelse, 
siger Peter Juul, formidlingschef på Kunsten.

Sammen med en kunstformidler vil eleverne og underviserne gå på opdagelse i tre kunstværker på museet. Gennem dialog og kreative øvelser bliver der skabt et rum for gode samtale om temaer, der ellers kan være svære for både underviser og elever.

– I forløbet sigter vi mod at skabe et alternativt læringsrum og en anderledes indgangsvinkel til sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. Og som altid er der plads til masser af gode, åbne snakke. Det kan være lettere for eleverne at komme på banen med tanker, refleksioner og spørgsmål hos os, fordi vi taler om kunstværker og ikke virkeligheden. Det hele bliver også lettere af, at de taler med en formidler, som de ikke kender i forvejen, siger Peter Juul.

Forløbet er udviklet i samarbejde med Aalborg Kommunes Børn og Unge-forvaltning samt Sundheds- og Kulturforvaltning og er gratis for skoler i Aalborg Kommune.

 

Også Michael Kviums værk Big Foot, der er fra Kunstens egen samling, kommer i spil. Her vil samtalen tage udgangspunkt i, hvad kunst med androgyne kroppe kan fortælle os om synet på køn i nyere tid.

CALUM vinder pris for Oasen i Aalborg

Aalborg Kommune har for femte gang præmieret CALUM for sine byggerier, denne gang for boligområdet Oasen.

Boligerne har længe været nogle af Aalborgs mest eftertragtede, og nu har Aalborg Kommune officielt hædret CALUMs 211 lejligheder i Oasen i det sydlige Aalborg.

Det skete, da kommunens komité for bygningspræmiering for nylig uddelte priser for ’godt, sundt og smukt nybyggeri’ i Aalborg kommune.

– Bebyggelsen er meget populær for mange målgrupper. Alt er udlejet, og der er endda venteliste, forklarede by- og landskabsrådmand, Jan Nymark Thaysen, som også er formand for Komitéen for bygningspræmiering, ved den lejlighed.

CALUM har tidligere vundet prisen fire gange for boligbyggerierne Strandholm, Høje Hasseris, Villa Diana og Plaza.

Jan Nymark Thaysen (t.v.), formand for Komitéen for Bygningspræmiering, overrækker CALUMs CEO, Cato Barslund (midt) prisen for Oasen-boligerne, flankeret af arkitekt Ole Madsen fra Kjaer & Richter (t.h.).
FOTO: Betina Fleron

 

16.000 m2 med sø og kolonihaver
Boligerne i Oasen omfatter i alt 16.000 kvadratmeter fordelt på lejligheder på to, tre eller fire værelser og fra 49 kvadratmeter op til 117 kvadratmeter.

CALUM modtager prisen for bl.a. at ”skabe en vellykket boligbebyggelse med et flot bearbejdet parkerings- og landskabsprojekt. Oasen er et godt eksempel på et boligprojekt, der viser forståelse for stedet. Der er arbejdet med at skabe en spændende bebyggelse i god skala, som både er med til at danne en fin front mod et meget trafikeret kryds og skabe et godt bomiljø på den anden side,” vurderer komiteen. Herudover har udearealerne fået særlig fokus, hvor man har lavet andet end blot en grøn plæne.

Det er også nogle af de ting, som administrerende direktør hos CALUM, Cato Barslund, vælger at fremhæve ved byggeriet, der er tegnet af Kjaer & Richter og bygget af HP Byg A/S.

– Inde bag de høje bygninger kan beboerne slappe af i store, grønne omgivelser. Blandt andet har vi anlagt en sø med en sti og en naturlegeplads rundt om samt kolonihavehuse, hvor beboerne kan lade op og måske dyrke deres egne grøntsager. På den måde skaber vi nogle behagelige uderum, der inddrager beboerne og får dem uden for i naturen. Det giver samvær og skaber livskvalitet, siger Cato Barslund.

Oasens etape 1, bestående af 92 boliger blev udlejet i 2019 på blot få måneder. Anden etape på 128 lejemål blev afleveret og fuldt udlejet i sommeren 2021.

Fakta: Aalborg Kommunes kriterier for bygningspræmiering

  • indlevelse i stedets helhed.
  • forståelse for brug af rette materialer og teknologier.
  • bæredygtighed er indtænkt i projektets realisering og drift.
  • funktionelt design, som også tilgodeser de handicappede.
  • rumindretning ude som inde, der skaber gode og trygge rammer om vores sociale liv.
  • helhed og sammenhæng mellem funktionalitet og indhold, hvad enten det handler om rammer for hverdagsliv eller for det særlige og unikke.
    Kilde: Komitéen for Bygningspræmiering, Aalborg Kommune

Klimasikring af Vestbyen – vinder af arkitektkonkurrence er nu fundet

I flere år har de grønne områder tæt ved Kulturbroen i Vestbyen været plaget af oversvømmelser – og prognoserne spår, at det kun bliver værre. På sigt vil det stigende havvand kunne udgøre en trussel mod hele Vestbyens areal.

Arkitektfirmaet C.F. Møller har vundet Aalborg Kommunes arkitektkonkurrence med deres forslag, som skal sørge for, at Vestbyen er sikret mod oversvømmelser i fremtiden. Teamet med virksomheden C.F. Møller i spidsen består af en mængde bidragende virksomheder – nemlig C.F. Møller, Deltares, RAW Mobility, Arki-Lab og EKJ.

Konkurrencen er støttet af Realdanias og Miljøministeriets partnerskab ’Byerne og det stigende havvand’.

”C.F. Møller har vundet på grund af deres nytænkende og spændende løsning på klimatilpasningsudfordringen, og fordi de i særlig grad har formået at imødekomme de ønsker, som kommunen, beboerne og områdets brugere har givet udtryk for,” fortæller rådmand i By og Land Jan Nymark Thaysen og fortsætter:

”Forslaget har derudover et stærkt fokus på at fastholde Vestbyens særlige kvaliteter, blandt andet dens mangfoldighed og nærhed til både fjord og by – et fokus som vi har vægtet meget højt.”

Grundig udvælgelsesproces

For at være sikre på, at det helt rette hold blev sat, har konkurrenceperioden strakt sig over det meste af et år og budt på både borgermøder, workshops, kunst med klima som tema og en kreativ teaterforestilling.

Tilbage i februar i år igangsatte Aalborg Kommune nemlig arkitektkonkurrencen, hvor fire deltagende teams skulle komme med deres bud på klimasikring af Vestbyen under temaerne ’klimatilpasning’, ’fjord- og parkliv’, ’de grønne og blå kvaliteter’ samt ’rekreative forbindelser og trafik’.

I slutningen af marts blev to ud af de fire deltagende teams udvalgt til at fortsætte til konkurrencens fase 2, hvor de fik lejlighed til at præsentere deres ideer på et borgermøde samt workshop med områdets interessenter. I august i år har dommerkomiteen bedømt begge teams, og C.F. Møller blev udvalgt som vinder.

 

”Det har været en spændende bedømmelsesproces med højt kvalificerede bidrag fra deltagerne. C.F. Møllers forslag udmærker sig ved innovative forslag til klimasikring og et interessant idekatalog til udvikling af stedets grønne og blå rekreative kvaliteter – sammen med brugerne og i samspil med stedets særlige sans”, fortæller Lisbeth Westergaard fra LIW Arkitekter, der har siddet med i bedømmelseskomiteen som fagdommer.

Inden det konkrete arbejde kan sættes i gang, skal forslagets elementer beskrives nærmere, og der skal kigges på samspillet mellem klimaløsning, trafik, parkering, beplantning med mere. Dette vil blive gjort i samspil med områdets interessenter.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev