Lokalet, hvor det gamle Svane Apotek og senest genbrugsbutikken Guld & Rod lå, åbner snart som ny museumsbutik under Aalborg Historiske Museum. Det sker i forbindelse med fejringen af stenhusets 400-års fødselsdag sidst i august.
I næsten 350 år lå der et apotek i stueetagen i det kendte Jens Bangs Stenhus, og nu vækkes den historie til live igen. I gamle dage solgte apotekeren meget andet end blot den medicin, som han havde pligt til at have på lager. Udover at forhandle medicin var apotekeren også specialkøbmand for luksusvarer som forskellige eksotiske krydderier, chokolade, lakridsrod og te samt vinhandler i stor stil.
Og det er den stemning, som museet håber på at kunne genskabe i en ny museumsbutik, som åbner fredag 30. august.
”Det bliver lidt som at træde ind i det gamle apotek. Mange Aalborgensere husker den særlige stemning i Aalborg Svaneapotek, hvor de måske er kommet fra de var børn og helt frem til apoteket lukkede i 2013.
Den er den stemning vi ønsker at finde frem igen afdelingsleder Per Thorling Hadsund, som har været med til at indrette den nye butik.
Indrettes med museumsgenstande
Butikken er bygget op omkring det ikoniske lokale med de gamle apoteksreoler, hylder og helt specielle bemalede loft, så den nye butik passer med den stemning, som det gamle lokale umiddelbart udsender.
Udover mange fine varer, hvor de fleste på en eller anden måde relaterer sig til ”det gamle apoteksvæsen”, så er butikken også indrettet med en række museumsgenstande fra det gamle Svane Apotek, som lå i de selvsamme lokaler i næsten 350 år.
Mange af de gamle genstande fra Svane Apoteket er blevet til Apotekersamlingen, som man kan besøge allerøverst oppe på loftet i Jens Bangs Stenhus, men en del af dem, der ikke blev plads til i Apotekersamlingen, kan nu ses i den nye butik.
Renæssancevin og eksotiske te-blandinger
Den nye museumsbutik har selvfølgelig traditionelle museumsvarer, som fx historiske bøger, souvenirs, gammeldags køkkengrej mv., men varesortimentet er kraftigt inspireret af, hvad man solgte på apoteket i gamle dage. Der kommer derfor også mange varer på hylden, som relaterer sig til husets mangeårige apotekerhistorie.
Blandt andet sælges der Ipocras, som er en medicinsk vin fremstillet af rødvin og særlige krydderier– præcis som man gjorde i renæssancen. Dengang mente man mente at Ipocrasen var god især for ældre mennesker for at holde varmen om vinteren. Netop fordi den virkede ”varmende” var den også et glimrende elskovsmiddel. Den smager i retning af gløgg, men brygges og drikkes kold.
På hylderne findes også lakrids af den gammeldags helt koncentrerede slags Lakrids var i århundreder først og fremmest et lægemiddel, som man især brugte mod forkølelse. Først for godt hundrede år siden blev det almindeligt at bruge lakrids som smagsstof i slik. Den bedste lakrids fik apotekeren fra Italien, og det er også italiensk lakrids vi igen sælger i det gamle apotek.
Udover Ipocras og lakrids og finder du også ting som gammeldags krydderiglas, lakridsrødder, søde sager, te-blandinger, renæssancekogebøger og -glas, franske sæber og meget, meget andet.
Butikken åbner dagen før det store Åbent Hus-arrangement, der finder sted lørdag 31. august. Her vil der være underholdning og gratis aktiviteter i hele huset dagen igennem.
Tivoli Karolinelund er en skattet del af den fælles aalborgensiske identitet og sjæl, og mange har gode minder derfra. Nu præsenterer Aalborg Historiske Museum en ny særudstilling om den kendte tivolihave. Den åbner 10. februar, og det fejres med candyfloss og popcorn samt gratis turarmbånd til et særligt hurlumhejhus med tivoli-aktiviteter.
Karolinelund åbnede porten første gang i 1947 og gennem mere end et halvt århundrede har begejstrede børn og voksne skreget, grint og hvinet, når de besøgte tivolihaven midt i Aalborg. Stedet lukkede i 2010, men erindringen om det populære forlystelsessted lever dog stadig i bedste velgående.
Lørdag 10. februar bringes den gamle tivolistemning igen til live. Det sker, når Aalborg Historiske Museum åbner Den farverige udstilling ”Velkommen til Karolinelund”. Den fortæller historien om det kendte og elskede tivoli, og bringer publikum på en rutsjetur ned ad memory lane. For hvem husker ikke djævelen på forsiden af spøgelseshuset, radiobilerne, Kålormen, Boomerangen og de andre rutsjebaner?
Glade børn med candyfloss får en tur på karruselhesten i slutningen af 1980erne. Foto: Liljan Nørgaard Jensen. Aalborg Stadsarkiv
”Det er en udstilling, som man gerne skulle blive glad af at se. Den bringer minderne frem hos de besøgende, og for mange vil det være ren nostalgi og glæde, de møder. Samtidig bringer den generationerne sammen – for gennem årene har de fleste aalborgensere besøgt tivoliet – ung som gammel,” siger museumsinspektør Inger Bladt, der står bag den nye udstilling.
I den nye udstilling møder man blandt andet Pjerrot, en karusselhest, Thomas Dams mange trolde fra tivoliparken samt djævelen fra spøgelseshuset. Du kan også opleve dig selv i sjove og skæve udgaver i spejle fra spejlhallen og genopleve en tur i LOOPING – eller ”den gamle rutsjebane”, som den blev kaldt.
Lykkehjul i Karolinelund med indehaver Martin Jensen. Foto: Max Rene. Aalborg Stadsarkiv
Candyfloss og popcorn
På selve åbningsdagen kommer det til at dufte af tivoli med gratis candyfloss og popcorn. I dagens anledning er der også indrettet et mindre hurlumhejhus. Her er der blandt andet ansigtsmaling, mulighed for at prøve lykken i fiskedammen og på lykkehjulet, og du kan træne din kastepræcision og koncentrationsevne med dåsekast.
Hele åbningsdagen er der gratis entré for alle og turarmbånd til hurlumhejhuset til børnene.
Mens børnene morer sig i hurlumhejhuset, er der for de voksne fortællinger om gamle dage – for en række tidligere tivolimedarbejdere og medlemmer fra Lind-familien, der i mange år ejede tivoliet, kigger nemlig forbi mellem kl. 13 og 15 og viser billeder og fortæller anekdoter fra de glade tivolidage. Er du en af de mange, der gennem årene har fejret blå mandag i Karolinelund, så er det en sand tur ned ad mindernes boulevard.
I vinterferien – både uge 7 og 8 – er der på udvalgte dage mulighed for at besøge hurlumhejhuset, ligesom der er candyfloss og popcorn til børnene.
Mange husker spøgelseshuset og djævelen på facaden, der rører i den store gryde. I den nye udstilling på Aalborg Historiske Museum kan man møde djævelen på ny. Privatfoto
Program
Lørdag 10. februar kl. 10.30-15 (Gratis entré)
Åbning af udstilling med besøg af tidligere medarbejdere mv.
Candyfloss, popcorn, ansigtsmaling og aktiviteter i hurlumhejhuset
Torsdag 15. februar, tirsdag 20. februar og torsdag 22. februar – alle dage kl. 11-15
Candyfloss, popcorn, ansigtsmaling og aktiviteter i hurlumhejhuset
10.-24. februar kl. 10-16
Hurlumhejhuset er åbent
Ingen tur i tivoli uden candyfloss. Til åbningen af udstillingen om Karolinelund den 10. februar vil der være candyfloss til børnene, så længe laver haves. Privatfoto
Byvandringer i Vestbyen bringer publikum indenfor i Sprittens gamle fabriksbygninger. Spritnyt samarbejde mellem Aalborg Historiske Museum og Kunsthal Spritten forener fortid og fremtid i Aalborg Vestby. Det sker på en speciel byvandring, der dels fortæller bydelens industrihistorie med gamle fabrikker og de mange arbejdere, og dels fortæller om fremtidsplanerne for den kommende kunsthal på det gamle Spritten-industriområde – ikke mindst den omfattende skulptur Cloud City.
Byvandringen begynder i 1800-tallet i det gamle industriområde i midtbyen ved Vesterå, som var kendetegnet ved mange mindre fabrikker. Selvom de er forsvundet i dag, så ligger den gamle industrihistorie stadig lige for øjnene af os, for man kan nemlig stadig se nogle af de tidligere fabriksbygninger i gadebilledet, hvis man kigger godt efter.
I sidst halvdel af 1800-tallet begyndte Aalborg at vokse ud over sine gamle købstadsgrænser. Den gamle købmandsby ændrede sig på ganske få år ret markant og var pludselig blevet til en moderne industriby med masser af rygende fabriksskorstene og tusindvis af nye arbejdere indvandret fra landet. I løbet af ganske få år mere end fordobledes byens indbyggertal fra omkring 14.000 til 31.500, og i første halvdel af 1900-tallet vokser byen for alvor mod vest.
Efter at have genopdaget den gamle industri i midtbyen bevæger publikum sig derfor efterhånden ud til de nye fabrikker og arbejdere i Vestbyen.
Her er et af højdepunkterne C. W. Obels Tobaksfabrik, der var en af byens største arbejdspladser i det 20. århundrede. Den lå oprindeligt i midtbyen ved den nuværende C. W. Obels Plads, men publikum møder den på Strandvejen i Vestbyen, hvor den senere flyttede ud. Her havde mere end 2000 mennesker deres daglige gang i midten af det 20. århundrede.
Arbejdere fra C. W. Obels Tobaksfabrik samlet i gården ved det store fabriksanlæg på Strandvejen/Badehusvej. Byvandringen i Vestbyen bringer blandt andet publikum forbi netop her. Foto: Aalborg Stadsarkiv
Den store spritfabrik blev opført i årene 1929-31 i såkaldt funktionalistisk stil, hvilket var et særsyn i datidens Danmark. På de særlige byvandringer kommer man indenfor i nogle af bygningerne og hører om både fortidens fabrikshistorie og fremtidens kunsthistorie – og den nye kunsthal – som åbner i 2026. Foto: Aalborg Stadsarkiv
Kunst rykker ind i den gamle kedelhal
Lige overfor den gamle tobaksfabrik lå en anden af Aalborgs store arbejdspladser – Spritten – og anden halvdel af byvandringen foregår inde på selve fabriksområdet, som stadig er bevaret. Fabriksbygningerne er opført i årene 1929-31 og er tegnet af Alf Cock-Clausen, og på byvandringen kommer man ind i de to gamle kedelhaller og tidligere værkstedsbygning.
Her fortælles historien om fabrikken, der med Aalborg Taffel Akvavit – også kendt som Rød Aalborg – i den grad har sat Aalborg på verdenskortet som snapsens hjemby.
Herefter vendes blikket mod fremtiden, og man kommer til at høre mere om fremtidsplanerne for Kunsthal Spritten, som er en del af det store Spritten-industriområde. For det er netop i de gamle kedelhaller, at Kunsthal Spritten i 2026 åbner som kunsthal for samtidskunst.
En del af kunsthallen bliver det nye og meget store kunstværk Cloud City af den verdenskendte argentinske kunstner Tomás Saraceno. Et kunstværk, som forventes at kunne blive et nyt varemærke og kendetegn for Aalborg nationalt såvel som internationalt.
Spritfabrikken lukkede i 2015 og i dag er det samlede fabriksanlæg Danmarks største industrifredning. Den betegnes som et af de 25 umistelige industriminder vi har her i landet, og byvandringen er en af de sidste chancer i denne omgang for at se området, inden transformationen til nyt kulturområde begynder og for en stund omdanner området til en byggeplads.
De gamle kedelhaller står stadig rå og uberørte. Det er her, at der blandt andet skal indrettes flere udstillingsrum og café i den nye Kunsthal Spritten. Det sker med respekt for de gamle rammer – der bygges derfor ikke nyt til, men det gamle transformeres nænsomt af tegnestuen Praksis Arkitekter, som bl.a. også står bag transformationen af Maltfabrikken i Ebeltoft. Foto: Rasmus Hjortshøj for Kunsthal Spritten
Byvandringen afholdes flere gange i februar og marts, og billetter kan købes via nordjyskemuseer.dk.
Lørdag 18. februar fra kl. 11 kan du på Aalborg Historiske Museum smage ægte renæssancemad – både fra overklassens overdådige og veldækkede bord og fra de fattiges noget ringere bord.
Der serveres blandt andet fattigmandsmad som spegesild, søbekål og fra de riges bord er der konfekt og eksotiske frugter samt rødvinsdrikken Lutendranck, som er fyldt med eksotiske krydderier.
Du kan også denne dag møde folk fra renæssancen i levende live. I udstillingen ”Menneskeliv i renæssancens Aalborg” har museet besøg af byens bøddel, en borgerkvinde, en adelsdame, en troldkvinde samt en af Aalborgs rige storkøbmand.
Bispelort og bøddelsværd
På museet kommer man med på en levende rejse, der bringer dig tilbage til årene 1536-1660 – også kendt som renæssancen – hvor Aalborg var en blomstrede by i stor udvikling, og en tid hvor det myldrede med udenlandske købmænd og håndværkere.
Men det var også en tid med enorm social ulighed og med et barskt retsvæsen, der holdt styr på tyve, troldkvinder, ægteskabsbrydere og drukkenbolte – hvilket man med selvsyn kan opleve i museets udstilling, der blev åbnet i december.
Den nye udstilling ”Menneskeliv i renæssancens Aalborg” giver et tankevækkende indblik i denne tid – blandt andet kan du se en ægte bispelort fra 1600-tallet.
Den beretter om, hvordan de rigeste smovsede i overdådige fødevarer som eksotiske frugter og krydderier importeret langvejsfra, mens et kvindeskelet fortæller en barsk historie om en fattig borger, der levede et særdeles hårdt liv på sultegrænsen.
I udstillingen kan du også se det bøddelsværd, der blev brugt, når forbrydere blev halshugget på Gammeltorv, et brudeskrin, der har tilhørt en meget ung pige fra den velstillede del af byens borgere samt en barnekiste til et lille barn.
Alt sammen gør det os klogere på livet i datidens Aalborg, hvor byen med sine ca. små 4000 indbyggere faktisk var Danmarks anden største.
Sammen dag er der kl. 13. mulighed for at komme med på rundvisning i renæssanceudstillingen.
Renæssance i børnehøjde
I vinterferien kan børn i alderen 5-10 år komme med på en helt særlig børnetur til renæssancen. Her mødes man i den mørke renæssancestue, hvor guiden fortæller, hvordan folk levede for 400 år siden, og hvordan man troede på hekse, lygtemænd og varulve.
Derefter nærstuderes skelettet fra den fattige kvinde, bøddelsværdet fra 1664 og selvfølgelig bispelorten som er mere end 300 år gammel. Der er ligeledes smagsprøver på noget af det, man spiste og drak i renæssancen.
Voksenrundvisninger i renæssancen
Lørdag 18. februar kl. 13
Onsdag 22. februar kl. 15
For børn: Rundtur i renæssancen
Onsdag 22. februar kl. 10.30 og kl. 12.00
Fredag 24. februar kl. 13.00
Rundvisningerne er gratis, når entréen er betalt. Børn har gratis adgang-
Begrænset plads, fordeles efter først-til-mølle-princippet
Det bliver den 57-årige Lars Enevold Pedersen, der fremover skal stå i spidsen for at realisere Nordjyske Museers strategi om at øge museets egenindtægter og besøgstal. Han kommer med mange års erfaring fra turistbranchen, hvor han blandt andet har været direktør for VisitNordjylland i 13 år.
Lars Enevold Pedersen får som publikumschef det overordnede ansvar for den del af museet, der varetager den daglige drift af de 13 udstillingssteder – herunder formidlings- og undervisningstilbud, udstillinger samt butiks- og cafédrift. Dertil kommer arrangementer og partnerskaber. Hans fornemste opgave bliver at forene den museumsfaglige drift med den kommercielle og identificere, hvad der skaber værdi for såvel gæster som samarbejdspartnere.
”På Nordjyske Museer er vi stærke på indhold. Vores medarbejdere har høj faglighed og stor viden, som kan omsættes til fortællinger, og dem skal vi have konverteret til nye produkter, der kan øge vores egen-indtjening. Med Lars Enevold Pedersen får vi en erfaren mand, der har fokus på den gode kunderejse, værdiskabelse for såvel gæster som nye samarbejdspartnere, og jeg er sikker på, at det vil løfte museets kommercielle aktiviteter væsentligt, siger Lars Christian Nørbach, museumsdirektør for de 13 udstillingssteder under Nordjyske Museer.
Lars Enevold Pedersen er ligeledes forventningsfuld til sine nye opgaver hos Nordjyske Museer.
”For mig er det et nyt vigtigt kapitel i mit arbejdsliv, som nu åbner sig. Jeg glæder mig til at blive en del af en organisation, hvor læring og formidling er i højsædet, og hvor det samtidig er en strategisk målsætning at øge gæstetallet og omsætningen. Jeg ser frem til at blive en del af en stor medarbejdergruppe med stor faglighed og passion, og så er jeg så heldig at ankomme til Nordjyske Museer på et tidspunkt, hvor en række nye store projekter realiseres de kommende år – først og fremmest Koldkrigsmuseet REGAN Vest, som jeg glæder mig meget til at arbejde med, udtaler Lars Enevold Pedersen.
Han er uddannet cand.merc. og har mere end 20 års erfaring fra turisme- og rejsebranchen i Nordjylland. Senest kommer han fra en stilling som direktør i Gotour Danmark / Samson Travel. Inden da var han fra 2005-18 direktør i VisitNordjylland og før det udviklingschef hos Midt-Nord Turisme. Dertil kommer en række bestyrelsesposter hos blandt andet Fonden Made in Denmark og Videncenter for Kystturisme.
Lars Enevold Pedersen bor i Pandrup, er gift med Gitte, som han har tre børn på 17, 22 og 23 med. Den nye publikumschef tiltræder i stillingen 1. august 2022.
Sommerferien nærmer sig ude i horisonten, og hos Aalborg Historiske Museum har hele familien mange muligheder for at opleve historien sammen. Der er magisk medicin på det gamle apotek, spøgelseshistorier i den mørke Aalborgstue samt uhyggelige børnebyvandringer. Er man mere til helt almindelige voksne byvandringer – både de uhyggelige og de mere fredelige – er der også flere forskellige at vælge imellem.
I næsten 350 år lå der et apotek i stueetagen af Jens Bangs Stenhus. Nu kan far, mor og børn gå på opdagelse i det gamle apotek til en særlig familierundvisning blandt sjove krukker og flasker, som gemmer på magiske miksturer og salver. Apotekernes gamle sager, sære apparater og eksotiske medikamenter findes nemlig i dag i Apotekersamlingen, der ligger på loftet i Jens Bangs Stenhus.
Som en del af rundvisningen på stenhusets loft lærer man blandt andet at slå tabletter – helt som apotekeren gjorde i gamle dage – samt at lave brusende medicin med den magiske sodavandskande. Her vejer man de forskellige ingredienser af på apotekets gamle vægt, inden de blandes i kanden og magien opstår. Familierundvisningen ”Magisk medicin i det gamle apotek” henvender sig især til børn fra ca. syv år og op, som måske har en lille alkymist gemt i maven.
I gamle dage troede man på mystiske væsener som fx spøgelser, hekse, trolde, underjordiske højfolk, elverfolk og varulve. På Aalborg Historiske Museum kan man høre nogle af de mange uhyggelige historier om disse væsener, og måske det ikke bare er gamle sagn og myter. Måske findes der rent faktisk spøgelser, hekse og elverfolk.
De underjordiske højfolk kan i hvert fald godt finde på at give mennesker mad og drikke med magisk virkning. Som regel er det en styrkende trylledrik i et sølvbæger eller en skoldkage af rugmel bagt i ovnens gløder – og de underjordiske højfolk har lovet, at der til disse uhyggelige fortællinger er smagsprøver til deltagerne. Der er også mulighed for at få lygtemandens lys og havfrueskind, så man er godt forberedt, næste gang man møder de mystiske væsener ude i den virkelige verden. Der er uhyggelige fortællinger på museet i uge 27 og 28, og de er tilrettelagt for børn fra seks år og op.
Museets mørke Aalborgstue er ikke det eneste sted, uhyggen breder sig. I uge 28 og 29 er det nemlig muligt at komme på uhyggelige børnebyvandringer. Aalborg ligner på mange måder en pæn, hyggelig og moderne by, men under overfladen er der masser af historier om spøgelser, hekse og uhyggelige fangehuller. Byvandringen er især for børn i alderen 9-12-år, som interesser sig for overtro, fantasy og bloddryppende fortællinger. Der er garanti for et godt gys undervejs, hvor børnene blandt andet hører om Fandens rede øverst oppe i Budolfi Kirkes tårn, om en hel heksebande, der huserede i Aalborg i 1600-tallet, og om bødlens uhyggelige arbejde på Gammeltorv med tortur og henrettelser i middelalderen.
Sommeren igennem er der også byvandringer for de voksne. Emnerne spænder vidt, og der er noget for enhver smag og aldersgruppe.
Der er byvandringer i besættelsestidens Aalborg, hvor man kan følge i fodsporene på drengene fra modstandsgruppen Churchill-klubben eller man kan tage til middelalderen og blandt andet træde indenfor i det smukke Helligåndskloster. Man kan også blive klogere på solsidens seværdigheder i en særlig Nørresundby-byvandring eller opleve uhyggen med hekse, spøgelser og bloddryppende historier for voksne. Endelig er der den klassiske med highlights fra byens omskiftelige og spændende historie gennem 1200 år.
På loftet i Jens Bangs Stenhus ligger Apotekersamlingen, hvor gammelt inventar fra 350 års apotekerhistorie er udstillet. Til særlige familierundvisninger kan børn selv prøve at slå tabletter og blande magisk medicin.
Byvandringer for børn
Aalborg Historiske Museum tilbyder flere byvandringer for børn – blandt andet for dem, der interesser sig for overtro, fantasy og bloddryppende fortællinger.
Byvandring i Aalborg
Aalborg gemmer med sin 1200-årige historie på mange spændende fortællinger. I sommerens løb kan man tage på flere forskellige byvandringer – hør blandt andet de uhyggelige med hekse, spøgelser og bloddryppende historier eller gå i fodsporene på drengene fra Churchill-klubben.
Oplev guidede ture med spændende historier fra besættelsestiden og middelalderen. Aalborg Historiske Museum åbner sæsonen for byvandringer med en helt særlig udgave. Den 9. april 1940 besatte tyske soldater Danmark, og på årsdagen – lørdag 9. april 2022 – viser museets guide rundt i Aalborg under besættelsen. Senere på foråret er der byvandringer i middelalderens Aalborg og en helt særlig klosterbyvandring, som begge kommer indenfor i det smukke Helligåndskloster midt i Aalborg.
9. april 1940 er en helt særlig dato i den nyere danmarkshistorie. Det er dagen for den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. En krig, der var særdeles nærværende også i Aalborg, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet.
På årsdagen for besættelsen kan man på en særlig byvandring følge i fodsporene på de tyske soldater og de danske modstandsfolk i Aalborgs gader og se, hvor i byen de dramatiske begivenheder under krigen udspillede sig – Alt imens museets guide fortæller levende historier, så man næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.
Byvandring Aalborg under besættelsen På årsdagen for den tyske besættelse af Danmark – den 9. april – kan man komme med på Aalborg Historiske Museums særlige besættelsesbyvandring, hvor man går i fodsporene på både de tyske soldater og de danske modstandsfolk og ser de steder i Aalborg, hvor de dramatiske begivenheder fandt sted. Foto: Nordjyske Museer
En af Danmarks første modstandsgrupper var fra Aalborg
Den kendte Churchill-klub var en af Danmarks første modstandsgrupper. Den opstod ved Helligåndsklosteret i Aalborg, og ved byvandringen får publikum naturligvis den fascinerende historie om de modige, unge drenge fra modstandsgruppen.
Det startede med småting såsom at pille skilte ned og klippe ledninger over. Siden udviklede det sig til regulær sabotage, og hvælvingerne under Helligåndsklosteret blev brugt som skjulested for våben og ammunition, som drengene stjal fra tyskerne.
Vandringen kommer også forbi bygninger, hvor den tyske værnemagt holdt til under krigen, samt de steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage). Turen slutter ved Almenkirkegård, hvor man besøger den kendte modstandsmand Niels Erik Vangsteds grav.
Klosterbyvandring Aalborgs tre middelalderklostre I middelalderens Aalborg lå der hele tre forskellige klostre i byen med hver sin klosterorden. Nu er det muligt at komme med på en særlig klosterbyvandring, som fortæller om de tre klostre og klosterlivet. Den slutter indenfor i Helligåndsklosteret, som regnes for Nordeuropas bedst bevarede Helligåndskloster. Foto: Nordjyske Museer
Middelalderens Aalborg kan stadig ses
Med sin mere end 1200-årige levetid har Aalborg meget forskelligartet historie at byde på, så er man ikke til besættelsestiden, så er der andre muligheder for at blive klogere på Aalborgs historie.
En vigtig periode er middelalderen, og selvom Aalborg har forandret sig meget de seneste 500 år, så kan den stadig ses i bybilledet her i 2022. Gammeltorv, Budolfi Kirke og Helligåndsklosteret er alle eksempler på dele af middelalderens Aalborg, som stadig er en del af den moderne by.
Når Aalborg Historiske Museum inviterer på middelalderbyvandring, kommer publikum blandt andet indenfor i Helligåndsklosteret og ser de gamle rum, så det næsten er som at træde 500 år tilbage i tiden.
Byvandringen i middelalderens Aalborg begynder dog ved bredden af Østerå, hvor det allertidligste Aalborg opstod helt tilbage i vikingetiden. Den lille markedsplads voksede sig hurtigt til en større by, og allerede i begyndelsen af middelalderen tog Aalborg form og udviklede sig til en blomstrende by med kirker, klostre, købmænd og håndværkere.
Turen går videre ad middelalderens hovedstrøg Algade, og man kommer blandt andet til Gammeltorv, hvor handlende kom fra nær og fjern for at købe og sælge varer. Det var også på Gammeltorv, at bødlen henrettede forbrydere – enten ved hængning eller halshugning.
Religionen var også en vigtig del af livet i middelalderen, og Aalborg rummede ikke færre end fire kirker og tre klostre i løbet af perioden. På byvandringen kommer du med til både Budolfi Kirke, som kan spores tilbage til 1000-tallet, og til Vor Frue Kirke, som blev opført første gang i 1100-tallet. Undervejs får publikum også fortællingerne om byens klostre, og man slutter indenfor i Helligåndsklosteret, som i dag regnes for at være Helligåndsordenens bedst bevarede kloster nord for Alperne.
Fra kloster til kloster
Sæsonen for byvandringer skydes også i gang med en tredje byvandring, hvor der er særligt fokus på det religiøse aspekt af livet i middelalderen og byens klostre. Her går publikum nemlig så at sige fra kloster til kloster, mens det får historien om klosterlivet på godt og ondt i middelalderens Aalborg.
I løbet af middelalderen lå der i Aalborg foruden Helligåndsklosteret to andre imponerende klostre. De tre blev grundlagt på hver sin tid og havde hver sin klosterorden, og har derfor alle tre præget byen på hver sin måde.
På klosterbyvandring går publikum fra Vor Frue Kloster og Gråbrødreklosteret videre ad Østerå og Gammeltorv til Aalborg Helligåndskloster, hvor publikum kommer indenfor og ser rum, der ikke umiddelbart er tilgængelige for offentligheden.
Undervejs på klostervandringen stifter publikum bekendtskab med de tre klosterordener, og hører om deres særkende hver især, og om hvordan livet formede sig bag klostrenes tykke mure, samt hvilken betydning klostervæsnet havde for byens udvikling.
Billetter til museets byvandringer er eftertragtet, og de kan allerede nu købes vi museets hjemmeside www.nordjysklemuseer.dk
Du og familien har nu mulighed for at blive klogere på lokale sagn fra det nordjyske. I fredags 11. februar åbnede miniudstillingen Spøgelser og mystiske væsener nemlig på Aalborg Historiske Museum. Her kan børn for eksempel tage en såkaldt lærlingeprøve og uddanne sig til spøgelsesjæger, og i vinterferien suppleres udstillingen med særlige børnearrangementer, hvor der blandt andet fortælles uhyggelige historier og drikkes trylledrik.
Så længe mennesker har kunnet tale, har de fortalt historier til hinanden. Historier om hvordan verden hang sammen, hvad der var rigtigt og forkert, og hvordan man klarerede sig ud af farefulde situationer. Ofte med overnaturlige væsner som hekse, havfruer, varulve, elverfolk og spøgelser. De mest spændende og uhyggelige historier blev fortalt igen og igen gennem mange generationer, og de er efterhånden blevet til sagn.
Nu kan man opleve en lang række af de gamle sagn på Aalborg Historiske Museum. Kendetegnet for de mange historier er, at de gik fra mund til mund og ikke blev skrevet ned. Det er først sket i nyere tid, og de mange fortællinger stammer blandt andet fra folkemindeforsker Evald Tang Kristensens rejser i Jylland omkring år 1900, hvor han samlede sagn og beretninger ind fra mennesker, der stadig havde de gamle historier i levende erindring.
Bygger på omfattende kulturarv af folkesagn
Udstillingen bringer os vidt omkring og tager udgangspunkt i over 400 nordjyske sagn, der er nedskrevet om helheste, troldfolk, havfruer, elverfolk, spøgelser, varulve og flere andre mystiske og overnaturlige væsener.
De døde har altid spillet en stor rolle i gamle sagn, og spøgelser – både de gode og de onde – var en naturlig del af hverdagen. Udstillingen rummer naturligvis også en afdød kvinde, som måske går igen.
Folkesagnene har gennem århundreder været en del af den nordjyske identitet. Hver en høj, kirke og skov har haft en dobbeltsidet historie – det man kunne se med det blotte øje, og det man fik fortalt i de mange sagn.
For det moderne menneske kan udstillingen derfor give et helt nyt perspektiv på lokale og velkendte steder. For selvom spøgelserne og alle de andre overnaturlige væsener ikke fylder ret meget i den virkelige verden i dag, så var det helt anderledes førhen. Her var historier om spøgelser, trolde, højfolk, slattenlangpatter og andre underlige væsener hverken ualmindelige eller utroværdige. Det var en del af virkeligheden.
Udstillingen kan ses på Aalborg Historiske Museum frem til 11. juni.
Blandt de udstillede genstande findes også kranier fra vilde dyr, lindorme-ham, horn fra enhjørninge og havfrueskind – alt sammen efterladenskaber fra de mange overnaturlige væsener, som engang var mere end blot fantasi.
Lærlingeprøve for børn og unge
Udstillingen har også en særlig fantasydimension, hvor børn og unge kan lære mere om danske sagnvæsener ved tage Den vilde jægers lærlingeprøve. Han er et spøgelse, der altid er på jagt efter overnaturlige væsener.
Der er i forbindelse med udstillingen også lavet særlige guides med myter og sagn fra lokalområder, så man også kan finde de overnaturlige væsener ude i den virkelige verden. De særlige guides dækker områderne ved hhv. Hals, Sejlflod og Nibe, og de er udviklet i samarbejde med Hals Arkiv, Lokalhistorisk Forening For Tidligere Sejlflod Kommune og Nibe Museum og Arkiv. De kan alle tre hentes på nordjyskemuseer.dk.
Uhyggelige fortællinger for børn i vinterferien
I vinterferien kan børn høre nogle af de mange gamle sagn og uhyggelige fortællinger med blandt andet spøgelser, hekse, trolde, underjordiske højfolk, elverfolk og varulve. Og måske det ikke bare er gamle sagn, for måske findes der rent faktisk spøgelser, hekse og elverfolk… De underjordiske højfolk kan i hvert fald godt finde på at give mennesker mad og drikke med magisk virkning. Som regel er det en styrkende trylledrik i et sølvbæger eller en skoldkage af rugmel bagt i ovnens gløder – og de underjordiske højfolk har lovet, at der er smagsprøver til de børn, der deltager i vinterferiens arrangementer.
Folkesagnene har gennem århundreder været en del af den nordjyske identitet, og enhver høj i landskabet havde en dobbeltsidet historie – det man kunne se med det blotte øje, og det man fik fortalt i de mange sagn. Her ses en beboer fra en troldehøj. Illustration: Nordjyske Museer
Mens uhyggen breder sig i museets mørke Aalborgstue, hvor historierne fortælles, og højfolkenes trylledrik smages, så kan man også finde magiske ting fra andre sagnvæsener i den pose, som man får udleveret. Den indeholder blandt andet lygtemandens lys og havfrueskind. På den måde er man godt forberedt, næste gang man møder de mystiske væsener ude i den virkelige verden.
Billetterne til disse vinterferie-arrangementer kan købes på nordjyskemuseer.dk, mens der er gratis adgang til udstillingen for alle under 18 år.
Vinterferien byder på mange forskellige aktiviteter for hele familien hos Nordjyske Museer.
Der blandt andet live-udgravning og krigerskole på Vikingemuseet Lindholm Høje i Nørresundby, hvor man også kan lave sine egne vikingesmykker med glasperler.
På Aalborg Historiske Museum kan børn få uhyggelige fortællinger om spøgelser og mystiske væsener samt tage den vilde jægers lærlingeprøve og blive en rigtig spøgelsesjæger. Der er desuden fastelavnsværksted, hvor man kan lave masker og fastelavnsris.
I Aalborg midtby er der rundvisninger i Gråbrødrekloster Museet samt i Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus. Og endelig er Cirkusmuseet i Rold rammen om fastelavnsfest med tøndeslagning søndag 27. februar.
Uhyggelige fortællinger for børn Aalborg Historiske Museum I gamle dage troede man på trolde, hekse, spøgelser og andre mystiske væsener. I vinterferien kan børn høre uhyggelige historier og blandt andet smage det underjordiske højfolks trylledrik. Foto: Nordjyske Museer
Uhyggelige fortællinger for børn
Tid: 16. februar samt 22., 23. og 24. februar 2022. Alle dage kl. 13-14.
Pris: 60 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordjyskemuseer.dk
Alder: Fra 6 år og opefter
I gamle dage troede man på mystiske væsener som spøgelser, hekse, trolde, underjordiske højfolk, elverfolk og varulve. På Aalborg Historiske Museum kan man i vinterferien høre nogle af de mange uhyggelige historier om disse væsener, og måske det ikke bare er gamle sagn og myter. Måske findes der rent faktisk spøgelser, hekse og elverfolk.
De underjordiske højfolk kan i hvert fald godt finde på at give mennesker mad og drikke med magisk virkning. Som regel er det en styrkende trylledrik i et sølvbæger eller en skoldkage af rugmel bagt i ovnens gløder – og de underjordiske højfolk har lovet, at der er smagsprøver til de børn, der deltager.
Mens uhyggen breder sig i museets mørke Aalborgstue, hvor historierne fortælles, og højfolkenes trylledrik smages, så kan man også finde magiske ting fra andre sagnvæsener i den pose, som man får udleveret. Den indeholder blandt andet lygtemandens lys og havfrueskind. På den måde er man godt forberedt, næste gang man møder de mystiske væsener ude i den virkelige verden.
Foruden de uhyggelige fortællinger for børn, åbner der 11. februar en ny miniudstilling på Aalborg Historiske Museum med fokus på spøgelser og andre uhyggelige væsener.
Spøgelser og mystiske væsener – Lærlingeprøve for børn Er du den vilde jægers nye lærling? På Aalborg Historiske Museum kan børn teste sig selv, om de har kvalifikationerne til at blive en rigtig spøgelsesjæger. Illustration: Jørgen Bech Pedersen
Spøgelser og mystiske væsener: Lærlingeprøve for børn
Tid: 12., 15.-19. februar (uge 7) samt 22.-26. februar (uge 8) 2022. Alle dage kl. 10-16
Pris: Gratis, når entréen er betalt. Børn under 18 år har gratis adgang
Alder: Fra 6 år og opefter
Den vilde jæger har brug for en ny lærling i jagten på farlige og overnaturlige væsner. Den forrige lærling var en komplet umulius, og det eneste, der er tilbage af ham, er et par afbrændte støvler. Han kunne ikke engang springe over et tændt bål til hest. Resten af ham forsvandt i flammerne, da han kæmpede med en lindorm.
I vinterferien kan børn fra seks år og opefter derfor tage en såkaldt lærlingeprøve for at se, om de er værdige til at blive den vilde jægers nye hjælper i jagten på uhyggelige spøgelser. Prøven er ikke for sarte sjæle, da der er brug for en person med en skarp hjerne og en jernhård vilje.
Prøven foregår i den nye miniudstilling om spøgelser og overnaturlige væsener, som kan opleves på Aalborg Historiske Museum fra fredag 11. februar. Består man prøven, får man en særlig trolddomsrune, som yder beskyttelse og gør en stærkere – hvis man er uheldig og møder overnaturlige væsener ude i den virkelige verden.
Fastelavnsværksted Lav dine egne masker og fastelavnsris 27. februar er fastelavnssøndag, hvor man traditionen tro skal rise sine forældre op af sengen. På Aalborg Historiske Museum kan man i både uge 7 og 8 lave sine egne fastelavnsris og festlige masker. Foto: Nordjyske Museer
Fastelavnsværksted: Lav dine egne masker og fastelavnsris
Tid: 12., 15.-19. februar (uge 7) samt 22.-26. februar (uge 8) 2022. Alle dage kl. 10-16
Alder: Henvender sig primært til børn i alderen 3-8 år
På Aalborg Historiske Museum kan børn udfolde deres kreative evner i fastelavnsværkstedet. Her er der fjer, pailletter, perler og meget andet, så man kan lave en sjov, smuk eller måske en uhyggelig maske til fastelavn. Kun fantasien sætter grænsen.
Man kan også lave et flot fastelavnsris. I gamle dage, faktisk helt tilbage til 1700-tallet, var der tradition for at rise hinanden op af sengen til fastelavn. Dengang var det et frugtbarhedsritual, mens det i dag mere er drillerier. Tidligt om morgenen fastelavnssøndag skal man nemlig ”rise sine forældre op” ved at slå med et fastelavnsris på deres dyner, mens man synger ”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have! Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!” Hvis de ikke er stået op, når man kommer med riset, skal de give fastelavnsboller.
I værkstedet er der mulighed for at lave flotte fastelavnsris pyntet med kulørte papirstrimler, blomster af silkepapir, fjer, bånd, udklippede katte, masker, fastelavnstønder og andre sjove ting. Så er man helt klar til at rise far og mor op af sengen fastelavnssøndag, som i år falder den 27. februar.
Live-udgravning af jernalderfund fra Vaarst Gæsterne på Vikingemuseet Lindholm Høje får mulighed for at komme helt tæt på arkæologens arbejde. Det sker, når der udgraves jordblokke i museets forhal, som er hentet hjem fra en jernalderudgravning i Vaarst. Røntgenfotos afslører, at de gemmer på mange spændende genstande. Foto: Nordjyske Museer
Vikingemuseet Lindholm Høje: Live-udgravning af jernalderfund fra Vaarst
Pris: Almindelig entré – voksne 90 kr., børn under 18 år har gratis adgang
Nu får gæsterne på Vikingemuseet Lindholm Høje mulighed for at komme helt tæt på arkæologens arbejde. Her kan man 22., 23. og 24. februar overvære udgravningen af helt ekstraordinære gravfund fra jernalderen. Alle er velkommen til at se med og opleve det samme sus, som arkæologen utvivlsomt får, når genstande efterhånden kommer til syne.
I forbindelse med udgravningerne af et større jernalderkompleks i Vaarst med flere hundrede grave fra perioden 200-550 e.Kr. samt et helligt tempel derved har museet hjembragt flere store jordklumper indkapslet i gips – såkaldte præparater. De stammer fra nogle af de allerstørste grave, vi kender fra Danmark fra perioden omkring 300 e.Kr., og det er dem, som arkæologerne nu vil kigge nærmere på, hvad indeholder. Hjemtagelsen er sket for blandt andet at kunne udgrave genstandene deri under kontrollerede forhold, hvor vind og vejr ikke spiller ind, som ved en almindelig udendørs udgravning.
Og jordklumperne gemmer på særdeles spændende genstande, som ikke har set dagens lys i ca. 1700 år. Røntgenfotos afslører blandt andet, at en af dem indeholder et kranium og en smykkeopsats med glasperler og flere andre smykker. Der er blandt andet tale om et par store fibler af bronze (en slags sikkerhedsnåle til at holde tøj sammen med), men jordklumpen indeholder også andre usædvanlige genstande af bronze eller sølv, der ikke umiddelbart kan identificeres. I de andre forventer arkæologerne at finde genstande som pilespidser, toiletudstyr i form af en sølvpincet, ragekniv m.m. samt en stor og eksklusiv rosetfibula, der er en af de mest luksuriøse former for smykker fra slutningen af 200-tallet. Alt dette kan man følge på allertætteste hold, når genstandene lidt efter lidt dukker frem af jorden.
Udgravningen foretages af arkæologer fra Nordjyske Museer samt en konservator fra Bevaringscenter Nord.
Lav dit eget vikingesmykke med glasperler På Vikingemuseet Lindholm Høje kan man lave vikingesmykker med glasperler, som er kopier af originale fund fra vikingetiden. Foto: Nordjyske Museer
I jernalderen og vikingetiden pyntede man sig med farvestrålende glasperler og i mange grave fra den tid, finder vi glasperler, som har været en del af et smykke, som den døde har fået med i graven.
Nu kan børn lave deres egne vikingesmykker med mange forskellige slags glasperler, som alle er kopier af originale perler fra jernalder og vikingetid, som blandt andet er fundet i grave fra den tid. Der er mulighed for at lave både armbånd og halskæder, så det er kun fantasien, der sætter grænsen.
Pris: Almindelig entré – voksne 90 kr., børn under 18 år har gratis adgang
Besøgende på Lindholm Høje kan 24. og 25. februar opleve vikingetidens våben på nærmeste hold og se, hvordan de blev brugt, når vikingerne var i kamp eller på togt langt hjemmefra. Der vises rekonstruktioner af originale vikingevåben, og i krigerskolen kan børn og andre under sikre forhold prøve at kæmpe som en ægte viking med sværd, økse, skjold og spyd.
Man kan også lære, hvordan man slår ild på ægte vikingemanér, så man altid kan tænde et bål, selvom man ikke lige har moderne tændstikker ved hånden. Vi forkuller hør og koger fyrsvamp og gør det klar til at fange gnisterne, som er grundlaget for at kunne slå ild med flint og ildstål.
Endelig kan man i læderværkstedet lave runer på læderbrikker.
Aktiviteterne foregår udendørs, så museet anbefaler varmt tøj og fornuftigt fodtøj.
Rundvisning Vikingerne ved Lindholm Høje I Nørresundby ligger Lindholm Høje, der er Nordeuropas største gravplads fra jernalder og vikingetid. Søndag 20. februar har man mulighed for at komme på rundvisning på både gravplads og museum. Foto: Lars Horn / Nordjyske Museer
Pris: 115 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordjyskemuseer.dk
På det smukke område ved Lindholm Høje ligger en gravplads fra sidste del af jernalderen og vikingetiden, som er helt unik. Den lå gemt i næsten tusind år under metervis af flyvesand, indtil den blev genopdaget i 1880’erne. Dengang var gravpladsen en stor gåde, for hvor kom alle de grave fra? Et stort søslag, foreslog nogle. Den ivrige amatørarkæolog Augusta Zangenberg gik i gang med at redde området, så ordentlige undersøgelser kunne udføres.
I 1950’erne blev gravpladsen så endelig udgravet, og vi ved derfor i dag, at der på Lindholm Høje er grave fra en 500-årig periode fra ca. år 400 til 900 e.Kr. Gravpladsen er vandret hen over bakken over tid, hvilket også gælder for landsbyen derved, som gennem perioden har flyttet sig. Derfor er der også spor efter en landsby, som har ligget ikke ved siden af, men ovenpå de ældste dele af gravpladsen, hvor sandet allerede dengang havde dækket og skjult gravene.
På rundvisningen får du hele historien om gravpladsen og om udgravningerne i 1950’erne. Turen går også ind på selve museet, hvor man kommer helt tæt på de mange fund, der er gjort ude på gravpladsen. Fund, som er med til at give et billede af livet i yngre jernalder og vikingetid. Blandt andet ser vi på de gravgaver, som de afdøde fik med sig i efterlivet, som fx smykker og lerkar – men man møder også de hunde, som fulgte med deres herre i døden, og som man har fundet i en af brandgravene.
Fundene viser, at det har været helt almindelige mennesker, der har boet på Lindholm Høje. Det betyder dog ikke, at de har levet afsondret fra resten af verden. Limfjorden har fungeret som et vindue ud i verden, og som en slags datidens motorvej har fjorden og de øvrige vandveje muliggjort handel med omverdenen. Fund bekræfter, at området ved Lindholm Høje havde veletablerede handelsforbindelser til bl.a. Norge, Sverige og de britiske øer – fx blev flintdolke sejlet til Norge for at blive byttet til andre varer som pels og klæbersten.
Rundvisning i Gråbrødreklosterets ruiner Tre meter under Algade midt i Aalborg finder man ruinerne af Gråbrødreklosteret, der blev opført i 1240’erne. I Vinterferien er der rundvisning i de gamle klosterruiner. Foto: Nordjyske Museer
Pris: 100 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordjyskemuseer.dk
Gråbrødrekloster Museet er et underjordisk museum, der ligger tre meter under en af Aalborgs travleste gågader, Algade. Her fortælles historien om gråbrødreklosteret, der lå præcis her fra 1240’erne og frem til det blev nedlagt i 1530. Tirsdag 2. februar kan man komme med på en rundvisning blandt de gamle klosterruiner, hvor museets guide fortæller om munkeordenens dramatiske historie i Aalborg.
På rundvisningen fortælles om selve dagliglivet i middelalderen for både de rige og de fattig. For hvordan var det egentligt at leve i en verden, hvor religion var fremherskende og centrale institutioner som sygehuse og skoler ikke eksisterede? Undervejs kan man bogstaveligt talt møde nogle af middelalderbyens mennesker, som stadig ligger der, hvor de blev begravet for flere hundrede år siden.
Området, hvor klosteret lå, er også der, hvor Aalborg som by opstod. På rundvisningen får man derfor også fortællingen om byens allertidligste historie – fra en sæsonbetonet handelsplads omkring år 750 til en egentlig by i begyndelsen af 900-tallet. Du kan blive klogere på, hvorfor byen netop ligger ved Limfjordens smalleste i den østlige del af Nordjylland samt selve byens navn – for hvad betyder byens tidligst kendte navn ”Alabu” egentligt?
Rundvisning Besøg det gamle Svane Apotek Oppe på loftet i Jens Bangs Stenhus finder man gammelt inventer, krukker, glas og medicin, som stammer fra det gamle Svane Apotek, der lå i stueetagen i næsten 350 år. Nu er der mulighed for at komme på rundvisning i den enestående Apotekersamling. Foto: Nordjyske Museer
Pris: 85 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordjyskemuseer.dk
Lørdag 19. februar får man en unik mulighed for at træde ind i en mærkværdig verden med gamle lægemidler, sære miksturer og salver lavet af pulveriserede mumier, hvalolie, hjorteblod og andre eksotiske ingredienser. Det foregår på loftet i Jens Bangs Stenhus – det markante renæssancehus fra 1624 midt i Aalborg.
I næsten 350 år blev der drevet apotek i husets stueetage, og loftet allerøverst oppe gemmer på en sand skatkiste af anekdoter og apotekergenstande. Fra 1665 og helt frem til 2013, hvor huset rummede Svane Apoteket, har de skiftende apotekerne gennem årene sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet – ganske som enhver anden familie, der lige skal have ryddet ting af vejen.
Derfor kan man nu bogstavelig talt træde ind i fortiden blandt skranke, krukker, glas og andet apotekerinventer fra de seneste 350 år. Samlingen er indrettet som et gammelt apotek, og man vises rundt blandt mere end 2.000 forskellige slags medicin fra det ikoniske Svane Apotek.
Samlingen er fyldt med mange forunderlige og sære miksturer og salver, som i dag virker ret eksotisk, men som i gamle dage var en naturlig del af medicinskabet. Undervejs fortæller museets guide blandt andet om verdens mest berømte lægemiddel, theriaken, og hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl. Og så får man selvfølgelig også anekdoterne om husets mange apotekere gennem tiderne – et job, der gik i arv fra generation til generation.
Fastelavnsfest på Cirkusmuseet
Tid: Søndag 27. februar 2022. Fastelavnsgudstjeneste kl. 13.15, fest på Cirkusmuseet fra kl. 14
Sted: Rold Kirke samt Cirkusmuseet i Rold, Østerled 1, Rold, 9510 Arden
Pris: Gratis for alle
Søndag 27. februar er der fastelavssøndag, og festlighederne begynder i Rold Kirke kl. 13.15 med en særlig fastelavnsgudstjeneste for hele familien, hvor man gerne må være udklædt. Efter gudstjenesten går vi videre til Cirkusmuseet i Rold, der ligger tæt ved kirken. Her fejres fastelavn i det gamle ridehus, og store som små har mulighed for at slå katten af tønden i kampen om at blive kattekonge og dronning. Der er to tønder – en for de mindste samt en for de lidt større børn på syv år og opefter.
Man er naturligvis stadig velkommen til fastelavnsfesten på Cirkusmuseet, der begynder kl. 14, selvom man ikke deltager i gudstjenesten i Rold Kirke, og det er ganske gratis at være med. Der kan købes varm kakao, fastelavnsboller og sodavand i salgsboden.
Festlighederne er arrangeret i samarbejde med Cirkushusets Støtteforening, Rold Kirke og Rold Bylaug.
Juletiden er fyldt med dejlige traditioner. Nogle er meget gamle, nogle er danske, og rigtig mange er fra fjernere himmelstrøg. Grantræet i stuen er en tysk tradition, julebukken er fra Sverige, og julekortet blev opfundet af en museumsdirektør i London. Tag med Aalborg Historiske Museums juleglade museumsinspektør Inger Bladt på en tur rundt i verden og tilbage i tiden – og bliv klogere på, hvor den gode gamle danske jul egentlig stammer fra
– Mange ved måske, at det var tyskerne, der først kom på at fælde et grantræ, tage det ind i stuen og pynte det med levende lys, fortæller Inger Bladt og fortsætter:
– I Danmark blev det første juletræ tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere be- skrevet. Til gengæld er der flere oplysninger om det første træ i København, der blev tændt juleaften i 1811 i Ny Kongensgade 221.
Her boede den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år. Drengen voksede senere op og blev en kendt politiker. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten og har formentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom. Men københavnerne mødte den nye skik med en blanding af hovedrysten og nysgerrighed – og nogle tilkaldte endda brandvæsnet, fordi der var ”tændt ild til et træ i stuen”.
Meget belejligt kunne man så benytte brandvæsnets stiger til at kravle op og kigge ind ad vinduerne.
Juletræets pynt
Først skal træet vises – siden skal det spises. Sådan skrev Peter Faber i sin julesang Højt fra træets grønne top. Det var nu ikke selve træet, men pynten han hentydede til. Noget af det første julepynt herhjemme var – udover lys – kager, æbler og andet spiseligt. Gaver blev også hængt på træet, og igen kan vi skele til Fabers julesang: Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger, og det havde Peter, fordi trommen faktisk var hans julegave.
Trommen som pynt fandt vej til juletræet sammen med trompeten efter slaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland i 1864, hvor også danske flag i guirlander blev hængt på træet. Et andet eksempel på denne form for ”national julepynt” er det ældst bevarede danske kræmmerhus, der er fra 1866. Her er motivet hverken nisser eller engle – det er den tapre landsoldat med bøgekvisten.
Omkring 25 år tidligere var glaspynt på træet blevet populært – og den trend begyndte egentlig med noget fusk.
– Det var glasmagerne på de store tyske glasværker, der – formentlig efter arbejdstid, eller når mester ikke var i nærheden – fuskede med at blæse så store og så tynde kugler som muligt – og disse blev så solgt uden om fabrikken som juletræspynt, fortæller juleinspektøren og fortsætter:
– I slutningen af 1890’erne gik man fra mundblæst til også at producere formblæst glas, og så blev det muligt at skabe glaspynt i alle tænkelige faconer – julemænd, kogler, fugle og meget andet. I dag er der jo ingen grænser for, hvad man laver til julekugler – alt fra pølsevogne til gummistøvler, smiler Inger Bladt.
Julebukken og andre halmprodukter
Lige som krigen i 1864 har sat sit tydelige aftryk på vores julepynt, har også anden verdenskrig sat sit præg på den danske jul. Mange danskere måtte flygte til Sverige under krigen, og med sig hjem tog de blandt andet julebukken i halm og med røde bånd samt flettet pynt i strå – blandt andet stjerner i forskellige udformninger.
– Halm bruges i mange sammenhænge, når vi taler juletraditioner, og nogle mener, at det trækker tråde helt tilbage til krybben, Jesus lå i, som var foret med halm. Herhjemme kan vi spore brugen af halm i julen helt tilbage til 1500-tallet, hvor man hentede halmen ind i huset, lagde det på gulvet og sov i den julenat. Bagefter blev halmen så pløjet ned på marken for at give frugtbarhed, fortæller Inger Bladt.
Julekortet
Sir Henry Cole var den første direktør for verdens største designmuseum, Victoria and Albert Museum i London. Han var en travl mand med en enorm omgangskreds, og i 1843 havde han for travlt til at skrive sine sædvanlige julebreve. Han bad derfor sin ven, kunstneren John Callcott Horsley, om at designe et julekort i stedet. 1.000 kort blev trykt og håndkoloreret, og de kort, Sir Henry Cole ikke selv brugte, blev solgt for en shilling stykket.
– Motivet på dette første kommercielle julekort viser en engelsk familie ved julefesten og bærer påskriften “A Merry Christmas and a Happy New Year to You”. Men selv om kortene var fine, var de ikke en umiddelbar succes, fortæller Inger Bladt.
Dels var en shilling pr. kort for dyrt for de fleste mennesker, og dels var der nogen, som fandt kortets motiv kritisabelt. Man fandt det upassende, at et kvindeligt familiemedlem giver en lille pige en slurk af et rødvinsglas. Men julekort blev snart populære, ikke mindst takket være bedre og billigere metoder til at trykke kort i farver samt ændrede regler for postbefordring. Julekortene kom bare tre år efter, at frimærket blev opfundet, og takket være postloven af 1840 kunne man nu sende en hilsen overalt i Storbritannien for 1 penny.
– I Danmark skulle der gå adskillige år, før julekortene vandt udbredelse. Postvæsnet accepterede og ekspederet postkort før i 1871, og indtil da kunne man kun sende egentlige breve. Vi skal yderligere godt ti år frem – til 1882 – før de første danskproducerede fortrykte kort med julehilsner kom i handlen. Disse havde ofte humoristiske motiver – eksempelvis glade grise, fortæller museumsinspektøren.
Dansk jul
Det er ikke alle juletraditioner, vi har hentet i det store udland. Det ældste daterbare julehjerte er flettet af selveste H. C. Andersen i 1861. Det har ingen hank, og var måske ikke tænkt til at hænge på et juletræ. Eventyrdigterens julehjerte var gult og grønt, men under anden verdenskrig blev det meget populært at flette det i de nationale rød-hvide farver.
– En anden dansk opfindelse er kravlenisserne. Det var tegneren Frederik Bramming, der fandt på at tegne nisserne og udstyre dem med en såkaldt balanceflap, så de kunne hænge på billeder og møbler. De to allerførste ark med hans kravlenisser blev udgivet hos Kunstforlaget Alliance i 1947. Snart fulgte andre forlag og tegnere efter, men Brammings streg kendes stadig af de fleste i dag, siger Inger Bladt.
Vil du vide mere om juletraditioner, så hold øje med Aalborg Historiske Museums facebook-side, hvor der løbende bliver lagt små, sjove julehistorier op.
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.
En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.
Hjemmesidens brug af cookies
Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.
Hvor længe bliver cookies gemt?
Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.
Sådan afviser eller sletter du cookies
Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies). Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.
Hvordan sletter man cookies?
Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac). Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:
Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden.
Tredjepartscookies
Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.
Vis detaljer
Navn
Service
Formål
Udløb
_ga
Google Analytics
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet til analyse og rapporteringsformål.
