Skip to main content

Tag: aalborg havn

En ny begyndelse

Kontrasten kunne næsten ikke være større på det jobskifte, som Kristian Thulesen Dahl har gjort. I sommers skiftede han arena fra dansk politiks kampplads på Christiansborg til at skulle stå i spidsen for Aalborg Havn

Det er ikke ofte, at menigmand har en undskyldning for at komme forbi Aalborgs store industrihavn efter den er flyttet fra centrum til det østlige Aalborg. Når man kører ind på området, er det svært ikke at miste pusten over de store vidder, der blandt andet er fyldt op med lange rækker af kæmpestore elementer til vindmøller.

Drøn på

I dag skal vi møde Kristian Thulesen Dahl, der overtog direktørposten hos Port of Aalborg i starten af august. 
Vi møder Kristian på Langerak, hvor Aalborg Havns hovedkontor ligger. Kristian er stadig ved at finde sig til rette efter halvanden måned på posten, og har ikke ændret på sit kontor siden forgængeren havde pladsen. I det ene hjørne står der to lænestole, der er beklædt med sælskind, som vidner om havnens langvarige forbindelse til Grønland.

– Somme tider har jeg lidt på fornemmelsen, at jeg har været i jobbet i fem måneder, for jeg synes, der har været drøn på. Det har ikke været et job, hvor jeg tænkte, at nu kommer jeg lige ind og så går der fire måneder, før jeg skal noget som helst. Jeg er blevet kastet ind i det, men jeg kan godt lide det på den måde. Så jeg har lært mange mennesker at kende, og har mange stadigvæk, som jeg skal lære at kende, starter Kristian.

Det har været vigtigt for ham, at han selv kommer rundt og besøger de forskellige, der har deres daglige gang på havnen.

– Der er jo masser af virksomheder her på Port of Aalborgs arealer. Der er mange, jeg har besøgt, men der også mange, jeg mangler, så jeg er jo i en proces, hvor det hele stadigvæk er nyt, men meget spændende.

Det er ikke kun de forskellige virksomheder, der har fået et besøg, men også havnearbejderne på de forskellige arealer.

– Det er noget af det mest fascinerende. Det er jo mange i kontorfaciliteter, der professionelt er dygtige til at fortælle, hvad der sker, fordi det er det, vi arbejder med hele tiden. Det er jo at kommunikere fra det ene kontor til det andet. Men dem, der i virkeligheden laver det udførende arbejde, der finder du jo først ud af, hvad det indeholder, hvis du er sammen med dem, der, hvor de er. Det er jo ikke et møde, hvor du sætter dem ned, med en kop kaffe og et slideshow. Der skal du ud og føle, hvad det er for noget. Det er jo noget af det sjoveste, synes jeg. Hvis jeg skal et eller andet, så, i stedet for at tage bilen og køre fra A til B, hvis jeg på nogen måde kan komme ud og gå en tur i stedet for, så støder man bare ind i folk og så får man lige en snak. Det er jo en helt anden snak end hvis du havde arrangeret et møde. Det synes jeg virkelig er hyggeligt.

Stor spændvidde

De ture, som Kristian har taget rundt i virksomheden, har givet ham en uvurderlig viden om sin nye arbejdsplads.

– Jeg har lært, at det her er en virksomhed, der har en kæmpe spændvidde. Frank, der har været her i 40 år, han kan fortælle alt om kraner. Så har du Jesper, som er professor fra universitetet, der sidder og dyrker det her med bæredygtighed. Om vi for eksempel kan lave CO2-lagring i undergrunden. Du har hele den her spændvidde, og det er jo fantastisk. Vi er ikke engang 100 mand, men du har alligevel sådan en spændvidde. Det, der er meget karakteristisk her, er, at det er siloopbygget, hvor folk sidder i deres fagområde og nørder i det. Det er de super dygtige til, men de ved jo ikke i sig selv nødvendigvis, hvad der foregår i den anden silo. Så det med, at man i virkeligheden også forstår, at uanset hvor du er i sådan en organisation, så er du der jo kun, fordi de andre også er der. Du kan ikke pille dem ud og sige, at det dropper vi lige at lave det der, for så mangler de jo simpelthen i kæden. At have den der forståelse for hinandens arbejde, det er jo noget af det, jeg synes er sjovest at arbejde med.

Kristian skal være med til at skabe forbindelsen mellem de forskellige fagområder.

– Jeg skal i hvert fald være med til at sætte nogle rammer op for det, men vi har jo nogle dygtige fagledere i ledergruppen, som i virkeligheden har deres hver deres område. Men jeg skal være med til at sikre, at tingene sker, for de sker ikke af sig selv. Så vil folk arbejde på hver deres. Sådan er det i alle virksomheder. Så arbejder man med hver sit fagområde og enormt dygtige til det. Men hvis ikke er nogen, der arrangerer det, så ser man jo ikke, hvad de laver i den anden del af virksomheden. Så er der dem, der sidder på kontor og så er der dem, der føler, at de egentlig laver arbejdet. De har manglende forståelse for hinandens arbejde. Du får jo kun ejerskab over de målsætninger, du arbejder med, hvis du selv føler, at du har været en del af processen med at udvikle de målsætninger. Hvis du bare får af vide, at vi har besluttet os for, at nu går vi den her vej, og folk siger, hvorfor det? Det er jo også derfor, at de fleste danskere er berømmet i udlandet i forhold til det med, at vi tør stille spørgsmål på arbejdspladsen. Vi vil føle, at vi er en del af det her, vi vil ikke bare have det trukket ned over hovedet. Vi vil gerne være involveret i, hvorfor vi nu skal vælge at gå til højre eller venstre.  Hvorfor skal folk bare se lyset, hvis ikke de har været en del af den der proces?

Uddannet i Aalborg

– Jeg er fra et lærerhjem, for både min far og mor var overlærere. Vi er tre brødre og voksede op i en by tæt ved Tørring, der hedder Nørre Snede. Jeg har haft opvæksten der og bor stadigvæk i området, men ligesom tidligere, da jeg var politiker, hvor jeg i realiteten var i København hele ugen, så er jeg det nu i Aalborg. Nu kigger jeg bare mod nord i stedet for østpå, og det er faktisk ret godt.

Det er i ikke første gang, at Kristian har haft tilknytning til Aalborg, for han blev uddannet på Aalborg Universitet. Han blev erhvervsjurist, men det kunne nemt være endt et andet sted.

– I forhold til mange unge i dag, som jeg tror, er meget, at de skal endelig vælge rigtigt, så havde jeg det ikke sådan, at der var én bestemt ting, som det bare skulle være. Jeg kunne også være blevet politimand. Så ville jeg være jurist, men der var noget med snittet, griner Kristian.

Valget faldt i stedet på erhvervsjura, hvor han kunne forene det bedste fra to verdener.

– Det krævede heller ikke helt så højt snit. Vi har meget familie i Nordjylland, oppe i Brønderslev og Tylstrup, så jeg har været vant til at komme meget i regionen. Min storebror læste også til ingeniør i byen, så derfor var det naturligt for mig at vælge Aalborg Universitet, fordi jeg kendte området, fortæller Kristian.

– Erhvervsjura var en ret ny uddannelse, da jeg tog den. Så det var et spændende studie i den forstand, at det prøvede at samle jura og økonomi i én uddannelse. Det værste var, at jeg fandt ud af, at juristerne ikke synes, jeg er jurist, og økonomerne synes ikke, jeg er økonom. Så de synes ikke, at vi kan bruges til noget som helst, griner Kristian.

Politik har altid fyldt

Kristian er opvokset i halvfjerdserne, hvor både hans far og bedsteforældre var engageret i de Radikale.

– Dengang var de Radikale et husmandsparti. Du havde landbruget, hvor storbønderne var i Venstre og husmændene, de små landmænd, var i Radikale Venstre. Det er fra den tid, hvor min far og mine bedsteforældre identificerede Radikale Venstre, som partiet for de små husmand. Så det var en helt anden tid, og man så på de Radikale på en anden måde end det man kom til op gennem nullerne. Min bedstefar var faktisk sognerådsformand for de Radikale. Så de var politisk aktive. Min far var kredsformand for et af de Radikale folketingsmedlemmer.

Da Mogens Glistrup meldte sit indtog på den politiske scene, fangede det Kristians fars opmærksomhed.

– Det var det med de smås kår og små erhvervsdrivende, som han blev fanget ind af, og så blev han fremskridtsmand. Så påstod jeg jo for mig selv, at jeg selv bestemte og bestilte alle partiprogrammerne hjem og sad på børneværelset og læste dem igennem. Så kom jeg ud og proklamerede, at jeg meldte mig ind i Fremskridtspartiet Ungdom uden nogen påvirkning hjemmefra overhovedet, selvfølgelig, smiler Kristian.

– Så gik det bare slag i slag. Jeg blev folketingsmedlem i ’94 for Fremskridtspartiet og ’95 stiftede vi Dansk Folkeparti.

Den politiske interesse har også smittet af på Kristians egne børn.

– Jeg tror ikke, man kan være i vores familie uden at være politisk interesseret, men de er ikke partipolitisk interesserede. Det har vi heller ikke forsøgt på nogen måde at tilskynde dem til at være.

Navn Kristian Thulesen Dahl
Født Nr. Snede i 1969
Civilstatus Gift med Berit Holmgaard Olsen
Bopæl Thyregod
Børn Søn på 21 år og tvillingerne på 18 år karriere
Medlem af Folketinget 1994-2022
Job Direktør for Aalborg Havn

Det rigtige valg

I sommers sluttede Kristians liv i politik, da han udtrådte af Folketinget den 31. juli.

– Det var ikke en nem beslutning, men da den først den var truffet, kunne jeg mærke, at jeg var meget afklaret med det. Jeg har fået lov til rigtig mange ting i politik igennem 28 år, så jeg har mange gode tanker om det at være i politik. Men det er klart, at i de sidste par år var det jo også en udfordret tid, hvor der var mange gnidninger internt, og det slider. Derfor vidste jeg jo også godt, at enten kom tingene til at gå lidt gelinde igen, eller også skulle jeg i hvert fald ikke have formandskabet og lede partiet.

Den beslutning tog Kristian allerede i november sidste år, hvor han opgav formandskabet i Dansk Folkeparti.

– Så gik der nogle måneder, hvor jeg prøvede at føle efter. Skulle jeg blive i politik på den ene eller på den anden måde? Kunne jeg affinde mig med det eller skulle jeg prøve noget helt andet.

Da direktørposten på Aalborg Havn blev ledig, tændte det en nysgerrighed, som Kristian blev nødt til at handle på. Derfor søgte han stillingen, men var overbevist om, at han ikke ville få den.

– Jeg var sikker på, det ville gå til en anden, der måske kom fra en anden havn og kunne drive det med det samme. Det var faktisk først, da jeg gik fra første til anden samtale og vi kun var et par stykker tilbage, at vi måtte tage en alvorlig snak derhjemme. Så tænkte jeg, at så kan det jo godt ske, at det faktisk kan ende med mig. Men helt indtil det sidste tænkte jeg egentlig, at det gjorde det ikke. Det ville ikke ende hos mig. Men jeg vidste også, at hvis de tilbød mig det, så ville jeg sige ja og skifte politik ud med et job i erhvervslivet.

Det er en beslutning, han har været glad for.

– Det har været super godt. For hver dag er jeg blevet bekræftet i, at det var det rigtige valg. Jo mere, jeg lærer de mennesker at kende, der arbejder her og har berøring med dem – det er jo ildsjæle. De er nørder, men det er positive nørder i den forstand, at de virkelig er fagligt kompetente på deres områder og dyrker det. Det, der så er mit job, er jo i virkeligheden at få det bedste frem i dem, i samarbejde med folk, der laver og kan nogle andre ting, så det kan gå op i en højere enhed. Hver dag bliver jeg bekræftet i, at der er masser af muligheder her.

Her kan Kristian trække på sin erfaring fra sit politiske liv, hvor det ofte handlede om at få folk til at spille bedst muligt sammen.

– Men det er jo det, jeg godt kan lide. Jeg kan rigtig lide det med at finde ud af, hvad folk indeholder. Jeg er blevet god til at finde ud af, hvorfor folk reagerer, som de gør i forskellige situationer, og så også finde ud af, hvordan man kommer godt videre. I stedet for at lade sig begrænse af, at folk måske løber ind i nogle forhindringer, så prøver jeg at finde ud af, hvordan vi kan få dem bearbejdet og komme over dem, så vi kan komme videre. Når jeg kan se, at folk er yderst kompetente, så handler det jo om, hvordan man får det til at virke i den virkelige verden i samspil med alle andre mennesker.

Lukning giver nye muligheder

Grønlandshavnen har været en
del af Aalborg Havn i mange år,
 men til årsskiftet er det helt slut.
 Størstedelen af sejladsen med
 gods til og fra Grønland går allerede nu via Aarhus og snart overtager Port of Aalborg selv den
 container-terminal, som har været drevet af Royal Arctic Line.

– Jeg oplevede jo det paradoksale, at samtidig med det blev annonceret, at jeg fik jobbet, der blev det også annonceret, at Grønlandshavnen lukkede. Selvfølgelig er det jo ærgerligt for området, at man har mistet den trafik. Det tror jeg de fleste er enige om. Men man skal huske på, at der er over 100 virksomheder på havnens område. Lige fra Siemens, som er en kæmpestor vindmøllefabrikant, og Bladt, der laver fundamenter til vindmølleindustrien, til testcentre, logistik – altså lastbiler, der kører ind og ud. Der er jo et virvar af virksomheder og en masse af deres medarbejdere, som hele tiden tonser rundt i området. Men man skal ikke glemme, at en havn også er, hvad der kommer ind over kaj. Så det er jo en containerterminal. Det er også gods, der kommer ind og ud på skibe, og derfor skal vi dyrke det område. Når jeg har været nede at gå i det, vi kalder Grønlandshavnen, så har andre set afvikling og noget, der forsvandt. Jeg står og kigger på det område, hvor jeg tænker, hold op, hvor må der være mange muligheder her. Sikke et fantastisk område, hvor du har skibe, lastbiler og jernbane knyttet sammen på det samme spot. Det må der være en masse, der kan se en interesse i at bruge.
Det er jo en miljømæssig ting, altså i forhold til hele klimadebatten, at en større del af den mængde gods, der skal transporteres, faktisk bliver transporteret på vandet, i stedet for, at det alt sammen skal på lastbiler ude på vejene.

Kristian peger på en fordel ved at transportere gods på skibe, som de fleste bilister nok vil være glade for.

– Det er jo kæmpestore mængder, vi kan transportere på et skib af gangen, og der skal godt nok nogle lastbiler til. Man skal hu- ske på alle de danskere, der jo sidder rundt på landevejene og tænker, ’Nå, vi måtte egentlig køre 90 km/t her, men vi kører 72, fordi der er en masse lastbiler foran os.’ Sådan er det jo i dag. Men det behøver jo ikke at være så voldsomt. Hvis vi fik mere ud på søvejen, så kunne vi faktisk lette hverdagen for mange danskere. På sigt kan vi gøre det meget mere klimavenligt, hvis vi får mere over på søen end på landevejene.

Ingen abstinenser

Overraskende nok, så savner Kristian ikke at blande sig i den politiske debat.

– Nej, jeg har ikke abstinenser. For nylig var der statsministerduel mellem de tre kandidater. Jeg ville sætte mig ned og se den, så jeg tændte klokken 21 med en god kop kaffe og klokken 22 slukkede jeg. Det, der var befriende, var, at jeg ikke behøvede at have en holdning til alting. I mit gamle job, ville jeg vide der ville gå 2 minutter, hvorefter ville jeg kunne blive ringet op af journalister, så jeg skulle være klar med en holdning til alt. Også det, du egentlig ikke nødvendigvis har en holdning til, men du godt ville tænke lidt videre over. Det er jo det pres, der ligger. Derudover ville jeg jo have været i København og jagte at komme på TV2 News og på Ritzau. Nu kunne jeg slukke klokken 22, og så kiggede jeg på min dagsorden for dagen efter igennem. Så brugte jeg de efterfølgende dage på at forme mig idéen, om det der blev sagt, ligesom alle andre gør. Det var dejligt, og jeg havde ikke en følelse af, at ’Øv, jeg ikke skal mene noget om det’, og skulle ringe til nogle medier for at prøve at komme med. Det var okay, at der var andre, der tog sig af det.

Faktisk har det har givet en tiltrængt ro, fortæller Kristian.

– Det har været mentalt afslappende. Selvfølgelig følger jeg med, og er nok mere politisk interesseret end gennemsnittet, det bliver jeg ved med at være. Men det var jeg også før jeg kom i Folketinget som helt ung, og det vil jeg jo blive ved med at være til jeg dør. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg vil blive ved med at følge med og være interesseret, men det er en positiv nysgerrighed, jeg har på det politiske. Jeg har været et par gange på Christiansborg siden jeg stoppede, og det har kun været hyggeligt at møde folk derinde. Jeg forlader det ikke med bitterhed eller vrede, men er afklaret med, at det er godt for mig at komme over og arbejde med noget andet.

Lyt til interviewet med Kristian Thulesen Dahl i APPETIZE podcast

Blue machines tilbage med Harbour:Candy på Aalborg havnefront

I år fejrer Blue machines 10 års jubilæum med Harbour:Candy på Aalborg havnefront, der er et gratis event med house og lounge musik.

I kommende weekend fredag 28. maj og lørdag 29. maj afholdes de første to events af i alt 10 henover sommeren. Alle events starter kl. 15 og slutter kl. 22.

Det er tiltrængt at komme ud og være lidt social igen efter den månedslange nedlukning med restriktioner og begrænsninger. Blue machines holder gratis musik events med forskellige koncepter på forskellige lokationer. Det startede på Frederikshavn Palmestrand i 2008 og i 2011 kom det til Aalborg med Harbour:Candy på havnefronten. Det har også været afholdt på gårdspladsen på Aalborghus slot som Castle:Electric og i Skovdalen som Deer:Friends.

Men fælles for alle events er ét simpelt koncept – det skal være gratis at deltage, men du kan støtte eventet ved at købe drikkevarer i baren, hvor du bl.a. kan købe en stor 40cl fadøl til små 30kr. I løbet af eventet vil et piratflag blive hejst et par gange, og i den tid flaget er hejst, kan du købe fadøl til halv pris. Men du skal være hurtig, for flaget er kun oppe i 15 minutter ad gangen.

Du kan læse mere om Blue machines på deres Facebook side: https://www.facebook.com/BlueMachines

COVID-19

Da der selvfølgelig stadig er en COVID-19 pandemi, skal alle i arrangementområdet sidde ned og så vidt muligt have ansigtet mod DJ’en, og man må kun opholde sig i baren i op til 15 minutter ad gangen – og man skal selvfølgelig også holde afstand til folk man ikke kender.

Datoer for de 10 events

Fredag 28. maj

Lørdag 29. maj

 

Fredag 11. juni

Lørdag 12. juni

 

Fredag 2. juli

Lørdag 3. juli

 

Fredag 16. juli

Lørdag 17. juli

 

Fredag 6. august

Lørdag 7. august

Du gamle bro, din romantik – fra bred til bred en bue spændt

85 år. 85 år med op og ned og ventetid, mens manden på broen lukker de sejlende igennem. 85 år for byens nok mest spektakulære trafikale knudepunkter, hvor landkrabber og søfarende viger for hinanden. APPETIZE har kigget i arkiverne og besøgt manden på broen

[one_half padding=”10px 10px 10px 10px”]
Info
Artiklen er baseret på bogen Limfjordsbroen i 75 år. Bogen blev udgivet den 30. marts 2008 ved en stor fest på broen i anledning af jubilæet af Aalborg Kommunes Teknik- og Miljø- forvaltning. Forfatter er historiker Bente Jensen, som til daglig arbejder på Aalborg Stadsarkiv
[/one_half][one_half_last padding=”10px 10px 10px 10px”][/one_half_last]

De oprindelige, grønne motorer fra Fyn er der stadigvæk. De selvsamme motorer, som for 85 år siden åbnede klapperne for første gang. Den 30. marts 1933. Kun to måneder efter at selveste Adolf Hitler tog magten over Tyskland – og syv år senere tog magten over Limfjordsbroen.

Men dette spekulerede de omtrent 30.000 aalborgensere og nørresundbynitter, der dengang dukkede op for at fejre åbningen af Limfjordsbroen, nok ikke over. De var optaget af at fejre byens nye mastodont, der indtil da havde været en sølle udgave af sig selv.

For indtil den 30. marts 1933 havde byen haft den såkaldte Pontonbro, som var Christian den IX’s værk. Den blev bygget i 1865 og lå lidt øst for den nuværende Limfjordsbro. Pontonbroen var en slags flydende bro, der ofte måtte bukke under for dårlige vejrforhold, ikke mindst i vinterhalvåret.

Den nye Limfjordsforbindelse – Limfjordsbroen – markerede nye og moderne tider for Danmarks fjerdestørste by. Og den står der stadig. Og de grønne motorer åbner og lukker klapperne, fuldstændig som dengang Hitlers tropper i april 1940 indså vigtigheden af at tage magten over broen.

Byens måske mest magtfulde mand

Det er en råkold eftermiddag i marts 2018. Hitler og de 30.000 jublende aalborgensere (og nørresundbynitter) er for længst forduftet. Broen, der strækker sig fra bred til bred og forbinder ikke bare Nørresundby med Aalborg, men også Vendsyssel med Himmerland, er mindst lige så råkold som eftermiddagen. Her er der ingen husgavle, der skærmer cyklisterne og de gående for blæsten. Her suser det adskillige meter i sekundet koldere og mere ubarmhjertigt end inde i de smalle gyder på bredderne.

Og det mærker magasinets udsendte skribent denne råkolde eftermiddag, da han har parkeret bilen i et p-hus på den sydlige side af broen og begivet sig til fods nordpå for at besøge manden på broen.

’Byens måske mest magtfulde mand’, tænker magasinets udsendte. ’En mand, der med et simpelt tryk på en knap kan gøre livet surt for hundredevis af travle trafikanter og forhindre redningskøretøjer i at nå frem til ulykkessteder.’

Skribenten passerer de to høje bygninger på hver sin side af Vesterbro og får øje på både Elbjørnen og Princes Juliana. De to velkendte flydere, der de sidste år har fået selskab af flere fastliggende, flydende objekter, ligger som sædvanlig ved kajen på den sydlige side. De har begge set på, mens havnefronten har gennemgået en totalrenovering de foregående år. Dette har tilsyneladende inspireret nørresundbynitterne, der i disse tider også lapper på havnefrontens udseende med adskillige boligbyggerier.

’Mon Hedegaard-siloen får lov til at overleve den renovering, eller måske med at blive nørresundbynitternes svar på Nordkraft?, tænker magasinets udsendte skribent og lyner frakken helt op. Her fryser det tilsyneladende meget mere end 100 m længere tilbage mellem husgavlene.

Skribenten bliver overhalet af adskillige cyklister, biler og gående på sin vej. Den første Limjordsforbindelse bliver nemlig flittigt brugt hver eneste dag. Således krydser der knap 30.000 biler broen i døgnet, mens cyklister tegner sig for mellem 3-4.000.

”I 1962 var antallet af køretøjer, der passerede broen oppe på 24.400 gennemsnitligt pr. døgn. I 1968 var tallet 44.546 køretøjer pr. døgn. Ved Limfjordstunnelens åbning i 1969 faldt tallet til 23.165 pr. døgn.” (Uddrag fra bogen Limfjordsbroen i 75 år af Bente Jensen)

Skribenten stopper op foran brohuset og ringer på døren til Vesterbro 106, 9000 Aalborg. Ja, du læste rigtigt. Brohuset har en adresse. Efter en kort tids venten lukker selve brofogeden ham ind. Lige inden for døren fører en stejl spindeltrappe de to mænd op til selve manøvrehuset, dér hvor manden på broen – byens måske mest magtfulde mand – åbner og lukker klapperne til gene for de travle trafikanter, til glæde for de små.

Det er bestemt eventyrligt at holde forrest i køen, når tonsvis af asfalt og beton hejser sig op over horisonten.

Brofogeden Martin Hougaard Johansen, der har bestridt sit hverv i godt fem år, byder på en kop kaffe og sætter sig til rette i kontorstolen. Fra denne kontorstol er der udsigt mod nord. Lige foran skrivebordet ligger der hele tre telefoner af den gamle slags. Alle tre er stadigvæk i brug, omend den ene har en stor og tydelig Silvanskrue stikkende op fra tastaturet.

– Ja, det ser lidt sjovt ud. Men vi er ret afhængige af telefonerne, og det er ikke sådan lige at få fat på nogle nye af denne her slags. De fås vel ikke længere, siger brofogeden og peger på de nedslidte telefoner.

Telefonerne har direkte forbindelse med hhv. Falck og brandvæsenet, der kontakter brohuset i tilfælde af en udrykning.

– Det er ret vigtigt, at vi ikke står midt i en åbning, hvis ambulancen kommer kørende med en livstruende situation. Så de kontakter os, når de har brug for, at vi holder broen åben, og så venter vi med at åbne den, til de har været forbi. Det hænder også en gang imellem, at vi må stoppe brooplukningen midt i det hele, fordi der kommer en ambulance i udrykning. I så fald har vi en aftale om, at ambulancen stiller sig på den modsatte side af kørebanen, som jo altid er blevet tømt for de biler, der nåede over før oplukningen, og derfor kan overhale køen, når klapperne er gået ned, fortæller han. Brohuset gør ikke det store væsen af sig selv. Det er blevet ombygget og fornyet mange gange i broens 85 års levetid, og det nuværende hus stammer tilbage til 1975. Det er dog undervejs blevet forbedret og dekoreret. Den nuværende dekoration blev lavet af Poul Larsen i anledning af broens 60 års jubilæum. På hver af de fire sider står der et farverigt abstrakt mønster med de fire verdenshjørner. Således anes der et S på den sydlige side af brohuset, mens N tegner sig for den nordlige. V og Ø vender ud mod fjorden.

Slapsvanse, hundehoveder…

Brofoged Martin er blandt fem ansatte ved Limfjordsbroen. Udover ham er der tre såkaldte broassistenter, som deler ugens vagtskema med Martin, og én maskinmester, der sørger for, at alt maskineriet kører, som det skal.

Mens de fire – brofogeden og broassistenterne – sørger for, at broen åbner og lukker i tidsrummet mellem kl. 6-19 i vinterhalvåret og kl. 5-21 i sommerhalvåret, så har maskinmesteren en fast arbejdstid fra kl. 7-15. De fire førstnævnte har dog også andre vigtige opgaver at tage sig til på deres respektive vagter.

– Broen bliver drevet selvstændigt. Forstået på den måde, at vi har et budget, der skal overholdes. Med det budget skal vi for eksempel sørge for, at broen bliver malet og lysene bliver skiftet ud. Så alt imens vi holder øje med skibstrafikken og den almindelige vejtrafik, tager vi os af et ganske almindeligt kontorarbejde med vagtplaner, almindelig drift, budgetter etc., fortæller Martin.

For en fremmed, der aldrig har skænket det en tanke, at brohuset har sin helt egen adresse og desuden beskæftiger fem personer med fuldtidsarbejde, er det på sin vis som at træde ind i en kulisse fra en gammel Olsen-banden-film.

Brohusets manøvrepult – altså den tavle, der sørger for, at klapperne går op og ned – stammer da også fra samme årti (tresserne), som Olsen-banden. Og har man en tilstrækkelig fantasi, kan man også se trioen for sig gående på rad og række henover broen. Keld med sin velkendte brune taske under armen, Benny bagerst med sin karakteristiske gangart, og Egon Olsen forrest med en cigar i mundvigene.

Var det en Olsen-banden-film i virkeligheden, ville trioen formentlig være nødsaget til at få brofogeden Martin ud af brohuset og ned til de gamle maskiner i maskinrummet.

Her er der tandhjul på størrelse med bildæk, store velholdte maskiner fra 30’erne og gangbro for de ansatte, der forbinder Nørresundby med Aalborg. Under selve broen er der endda flere jernbanespor med køretøjer, så broen kan males og repareres.

Den daglige trafik

Men dette er hverken Olsenbanden eller tresserne, og selvom brohusets manøvrepult virker gammeldags, fungerer det stadig upåklageligt ifølge Martin.

– Vi oplever stort set aldrig problemer med noget. Så heldigvis fungerer de gamle maskiner stadig helt perfekt.

Og det gør maskinerne – til trods for at de alle dage siden har haft travlt. Eksempelvis blev broklapperne åbnet 2.054 gange i løbet af 2017. Men der er forskelle i travlheden. Den mest travle måned er juli med 452 åbninger i 2017, mens der ”kun” blev åbnet 24 gange i januar samme år.

– Udover vores faste oplukningstider klokken hel, så åbner vi for erhvervssejlende, når der er behov for det. Desuden har vi tilkaldevagter uden for vores normale åbningstider. Så erhvervsskibene kan altid sejle igennem, uanset hvilken tid på døgnet de måtte have brug for det, fortæller Martin.

Nordjyllands mest spektakulære trafikknudepunkt – Limfjordsbroen – holder dermed aldrig lukket.

– Vi har åbent 24/7, 365 dage om året, konstaterer brofogeden og ser op på uret, der nærmer sig 15.

Dermed er det tid til at tjekke op på www.marinetraffic.com, for at se, om der er skibe i nærheden. Her kan brofogeden holde øje med skibstrafikken i Limfjorden – og snart sagt hele verden – for at se, hvilke skibe der forventes at få brug for en åbning.

Og dermed er det også tid for skribenten at takke for samtalen og begive sig ud på den råkolde, første Limfjordsforbindelse. Om der så kommer en tredje Limfjordsforbindelse, så tager ingen romantikken fra den gamle bro, der er spændt som en bue fra bred til bred.

[masterslider id=”31″]

ÅBEN PRØVELEJLIGHED: Oplev det gamle Aalborg værfts udsigtsboliger i Pinsen

PRESSEMEDDELELSE

Med allerede 18 af 23 Arkitema-tegnede lejligheder solgt forventer 2E Bolig Projektsalg helt udsolgt på “The Old Yard”, før den nænsomme ombygning af Aalborgs historiske værft til efteråret kan meldes helt færdig. Her er samtlige lejligheder sikret del i havnefrontens bedste fjordsudsigt. En færdigindrettet prøvelejlighed kan nu endelig opleves fra kommende weekend

ProEXR File Description =Attributes= cameraAperture (float): 36 cameraFarClip (float): 1000 cameraFarRange (float): 1000 cameraFov (float): 48.8088 cameraNearClip (float): 0 cameraNearRange (float): 0 cameraProjection (int): 0 cameraTargetDistance (float): 200 cameraTransform (m44f): [{-0.342321, -0.0020691, -0.939581, 142511}, {-0.939583, 0.000753839, 0.34232, 77221.7}, {5.82077e-011, 0.999998, -0.00220214, 1338.29}, {0, 0, 0, 1}] channels (chlist) compression (compression): Zip16 dataWindow (box2i): [0, 0, 4999, 3539] displayWindow (box2i): [0, 0, 4999, 3539] gamma (float): 1 lineOrder (lineOrder): Increasing Y pixelAspectRatio (float): 1 screenWindowCenter (v2f): [0, 0] screenWindowWidth (float): 1 tiles (tiledesc): [64, 64] type (string): "tiledimage" =Channels= A (half) B (half) G (half) MultiMatteElement_A.A (half) MultiMatteElement_A.B (half) MultiMatteElement_A.G (half) MultiMatteElement_A.R (half) MultiMatteElement_B.A (half) MultiMatteElement_B.B (half) MultiMatteElement_B.G (half) MultiMatteElement_B.R (half) MultiMatteElement_C.A (half) MultiMatteElement_C.B (half) MultiMatteElement_C.G (half) MultiMatteElement_C.R (half) R (half) VRayDRBucket_A.A (half) VRayDRBucket_A.B (half) VRayDRBucket_A.G (half) VRayDRBucket_A.R (half) VRayExtraTex_dirt_A.A (half) VRayExtraTex_dirt_A.B (half) VRayExtraTex_dirt_A.G (half) VRayExtraTex_dirt_A.R (half) VRayGlobalIllumination.A (half) VRayGlobalIllumination.B (half) VRayGlobalIllumination.G (half) VRayGlobalIllumination.R (half) VRayLighting.A (half) VRayLighting.B (half) VRayLighting.G (half) VRayLighting.R (half) VRayReflection_A.A (half) VRayReflection_A.B (half) VRayReflection_A.G (half) VRayReflection_A.R (half) VRaySampleRate.A (half) VRaySampleRate.B (half) VRaySampleRate.G (half) VRaySampleRate.R (half) VRayZDepth_A.A (half) VRayZDepth_A.B (half) VRayZDepth_A.G (half) VRayZDepth_A.R (half)

De gamle Mols-færger er nogle af de i alt 250 skibe, der frem til 1985 blev bygget her. Ligesom, bornholmerfærgen Jens Kofoed og også den legendariske korvette Olfert Fischer, der huserede som dansk bidrag i den første Golfkrig.

Frem mod efteråret har murere, tømrere, elektrikere og smede travlt med at pudse på de sidste detaljer og den afsluttende finish, der gør The Old Yards nye luksuslejligheder i Aalborgs gamle skibsværftshal indflytningsklar. En enkelt bolig (på 176 kvadratmeter) er dog netop gjort helt færdig og står fra den kommende weekend færdigmøbleret som prøvelejlighed.

Den grundlæggende renovering og genopbygning fremstår altså nu oven på to års arbejde generelt på plads. Den er sket efter Arkitema Architects fine arkitekttegninger, der har sikret samtlige af de 23 nye luksuslejligheder havnefrontens bedste udsigt – langs fjorden mod vest og forbi Musikkens Hus og videre mod Limfjordsbroen og aftensolen. Ikke ukompliceret, når der samtidig skulle tages de nødvendige hensyn til det bevaringsværdige i Einar Packness’ store, karakteristiske værftshal fra 1918 yderst ved indsejlingen til Aalborgs Østre Havn – placeret så at sige ude i fjorden, lige i ”Limfjordsknækket” ved KMD-bygningen.

The_Old_Yard 1 The_Old_Yard 2 The_Old_Yard 3

”Men opgaven – såvel den arkitektoniske som det håndværksmæssige – er løst til UG,” konstaterer en glad salgsleder Malene Minde, fra bygherren 2E Bolig Projektsalg. Hun bemærker, at udfordringen har medført lejligheder i mange størrelser for at puslespillet kunne gå op – fra 64 kvadratmeter og op til 244. Den sidste – penthouselejligheden – er i øvrigt en af de fem, der trods stor interesse stadig er til salg: Aalborgs absolut mest eksklusive og kostbare lejlighed til 13,99 mio. kr. – men så er der også lejlighed i to etager og vandudsigt mod både vest og nord og ca. 100 kvm tagterasser.

Med prøvelejligheden færdig kan de kommende beboere i de 18 lejligheder, der allerede er solgt, nu endelig selv komme ind og få en fornemmelse af, hvordan det bliver, når de til aftalt tid til efteråret flytter ind. Ligesom de mange interesserede til de sidste fem lejligheder, der har ventet, nu også personligt kan få syn for sagen. Fornemmelsen af udsigten gennem de store gulv til loft panoramavinduesfacader, de forskellige ruminddelinger, den fuldmurede byggekvalitet, de flotte fliseløsninger, de elegante badeværelser og køkkener, dobbeltgaragerne i underetagerne samt ikke mindst haver og kæmpealtaner m.m.

The_Old_Yard 4

Bidrag til Aalborgs udvikling

Bygherre og indehaver af 2E Bolig Projektsalg, direktør Jesper Skovsgaard, erklærer sig også meget tilfreds:

”Firmaets kærneprodukt vil stadig være højkvalitetsfamilieboliger, som dem man har set i TV2’s Nybyggerne, og som vi bygger murede til almindelige menneskers pengepung i forskellige varianter over hele landet. Men når mulighederne for et projekt som The Old Yard eller eksempelvis The Residence inde på Hasserisvej viser sig, kan jeg bare ikke lade være. Noget ekstraordinært, som jeg er særlig stolt af, at 2E også har kunnet bidrage til Aalborgs positive udvikling med,” forklarer Skovsgaard og takker for den kommunale opbakning.

Fotograf inden- og udendørs: Tove Koch.

For yderligere oplysning, kontakt 2E Bolig Projektsalg adm. direktør Jesper Skovsgaard tlf. 22 21 06 06 eller email: js@2ebolig.dk Læs mere om omskabelsen af Aalborg Værft til The Old Yard på: http://2eboligprojektsalg.dk/bolig/17 – hvorfra der også kan ses en lille film om byggeprocessen.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev