Skip to main content
PRESSEMEDDELELSE: Nordjyske Bank A/S / Publicity
22. februar 2024

Rekordmange elbiler er solgt i Aalborg Kommune

I 2023 er salget af elbiler for alvor kommet op i gear. Mere end hver tredje solgte bil på landsplan det seneste år var en elbil. Samme udvikling gør sig også gældende i Aalborg Kommune, hvor antallet af elbiler buldrer derudaf med en stigning på hele 146 procent sammenlignet med 2022.

 

Rekordmange danskere har valgt at udskifte benzin- eller dieselbilen med en elbil. Faktisk viser tal fra Danmarks Statistik, at der nu kører mere end 200.000 elbiler på de danske veje, og at antallet af solgte elbiler på landsplan udgør en tredjedel af alle bilsalg, hvilket er en stigning på hele 103 procent sammenlignet med året før. Behovet for god rådgivning om finansiering af den nye bil er ikke blevet mindre.

 

I Aalborg Kommune vinder elbilerne også frem. I 2023 er der registreret 2160 nye elbiler i kommunen, hvilket er en stigning på 146 procent sammenlignet med 2022. Ifølge Nordjyske Bank, der spiller en aktiv rolle i finansieringen af de mange nye elbiler, er der flere forhold, man skal huske:

 

Det er tydeligt at se, at elbilen er blevet det foretrukne valg for mange borgere i Aalborg Kommune, når de skal investere i en ny bil. Det ser vi også i banken. Der er stadig mange ting, man skal tænke igennem, inden man skifter til en elbil, for det er et indviklet regnestykke, siger Kenneth Møller, der er bankens afdelingsdirektør i Nørresundby og fortsætter:

 

Det handler ikke kun om rækkevidde, og hvad man betaler per kørt kilometer i forhold til en benzin- eller dieselbil. Det handler i lige så høj grad om finansieringen. Vores rådgivere vil meget gerne tages med på råd, for man skal huske at se på den samlede økonomi. Måske kan der frigøres nogle midler i stedet for at optage et billån. Bankrådgiveren kan hjælpe med at give det store overblik, inden beslutningen træffes.

 

I Nordjyske Bank oplever man i det hele taget en stigende interesse fra kunder, der gerne vil træffe mere bæredygtige beslutninger i deres økonomi. Det gælder både energirenovering af boliger og muligheden for at vælge klimavenlige investeringer i pensionsordningen. I dag er det blevet en helt naturlig del af rådgivningen, når økonomien får et servicetjek.

 

 

 

 

Det er tydeligt at se, at elbilen er blevet det foretrukne valg for mange borgere i Aalborg Kommune, når de skal investere i en ny bil

 

 

 

 

 

Antallet af nyregistrerede elbiler i Nordjylland

 

Kommune Antal nyregistrerede elbiler 2022 Antal nyregistrerede elbiler 2023 Procentvis stigning
Brønderslev 118 276 134 procent
Frederikshavn 263 462 76 procent
Hjørring 313 529 69 procent
Jammerbugt 124 254 104 procent
Mariagerfjord 152 375 147 procent
Morsø 58 108 86 procent
Rebild 141 359 155 procent
Thisted 165 280 70 procent
Vesthimmerland 124 239 93 procent
Aalborg 879 2160 146 procent

 

Kilde: Danmarks Statistik: Nyregistrerede motorkøretøjer efter område, køretøjstype, brugerforhold og drivmiddel.

 

*Stigningen dækker over udviklingen i antal nyregitrede elbiler fra 2022 til 2023. Her er Læsø Kommune udeladt af statistikken grundet for få nyregistrerede elbiler.


Nyeste artikler


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev