Blog: Portvinsbraiserede svinekæber
Navnet på opskriften: Portvinsbraiserede svinekæber
Opskrift varighed i alt: 4 timer Forberedelsestid ca. 30 minutter
Antal personer: Til 4 personer
Det er vinter og det er det helt rigtige tidpunkt at finde den store støbejernsgryden frem og lave lækre simre retter. Det smager fantastisk og giver en skøn duft i hele hytten, imens du tilbereder det. En anden ting ved simreretter er, at de velegnede til at fryse. Jeg laver næsten altid dobbelt portion, så der er noget guld til fryseren.
Ingredienser:
- 1 kg svinekæber ( ca.12-16 stk )
- Lidt hvedemel til at vende kæberne i
- 200 gram italiensk peberbacon.
- 1/2 flaske portvin.
- 1 lille dåse tomatpure.
- 3 løg.
- 2 fed hvidløg.
- 4 gulerødder.
- 200-300 gram knoldselleri.
- 4 stk. Laurbærblade
- 1 bundt frisk timian.
- 10 peberkorn.
- 3 dl kraftig oksefond.
- 1-2 dl piskefløde.
- Smør.
- Salt og Peber.
Fremgangsmåde/sådan gør du:
- Start med at afpudse svinekæberne, fjern hinder og eventuelle sener.
- Drys svinekæber med salt og peber.
- Steg svinekæberene i stegegryde i smør et par minutter på hver side, indtil svinekæberne har fået en lækker stegeskorpe.
- Tilføj den lille dåse tomatpure ud over kæberne og lad kæberne stege et par minutter.
- Vend let svinekæberne i hvedemel og stil dem til side, melet gør du sikkert ikke behøver at jævne sovsen
- Skær peberbaconen i tern og steg baconternenei stegegryden.
- Skær løg, gulerødder og knoldselleri i tern.
- Når bacon har smidt noget fedt, kom gulerødder, løg og knoldselleri ned i gryden.
- Steg grønsagerne i baconfedtet i et par minutter.
- Kom kødet tilbage i gryden, tilsæt timianbundet, laurbærbladene, peberkorn og hæld portvinen ved og lad det koge ind i ca. 15 min.
- Stil nu gryden med låg ind i ovnen ved 140 grader og lad det stå i minimum 2,5 time.
- Efter min. 2,5 time tager du gryden ud, og du kan nu vælge at servere retten.
Hvis du vil lave flødesovs, skal du tage grønsagerne og kødet op. Derefter tilsætter du piskefløde, og du kan evt. jævne sovsen, hvis du synes, den er for tynd.
Jeg serverede med kartoffelmos, sukkerbrunede perleløg, syltede rødløg og pyntede med frisk timian.