Skip to main content
tekst Christina Svendsen | foto harrypottertheplay.com
30. juli 2016

Ny Harry Potter fortælling

I dag havde det ny teaterstykke om Harry Potter premiere i London. Hvis man ikke var så heldig at få billetter, så er der stadig en chance for at blive opdateret på, hvordan det går med Harry, Hermoine, Ron og alle de andre. I morgen udkommer manuskriptet til Harry Potter and The Cursed Child nemlig i bogform på engelsk

Det er 19 år siden den første Harry Potter udkom i England. Sidenhen blev verden i den grad grebet i Potter-feber og folk stod i kø, når bøgerne udkom. De blev en sjældent stor succes, der ikke kun blev læst af målgruppen. Forældrene begyndte nemlig at læse videre, når børnene blev lagt i seng efter godnathistorien. Snart havde serien læsere i alle aldre.

Kunne ikke slippe Harry helt

Den sidste bog i serien udkom i 2007, og det var næsten bittersødt. Det var forløsende endelig at få afslutningen på kampen mellem Harry og Voldemort, men samtidig var det sørgeligt ikke at skulle høre nyt fra magiens verden. Forfatteren J.K. Rowling gjorde det klart, at hun ikke havde tænkt sig at skrive flere bøger om Harry og vennernes videre færd. Det løfte har hun holdt til manges store fortrydelse. Hun har dog også haft svært ved at slippe Harry, så der er kommet et par fortællinger på siden Pottermore, og hun er dybt involveret i flere projekter, som for eksempel manuskriptet til filmatiseringen af bogen Fantastic Beasts and Where to Find Them, der handler om Newt Scamander og de fantastiske magiske væsener, som han kommer til at slippe fri i New York. Bogen foregår før Harrys tid, men der bliver refereret til den flere gange i Potter-bøgerne, da det er en af lærebøgerne på Hogwarts.

Midnatsåbent

Men til manges store overraskelse indvilligede J.K. Rowling i at skrive en ny fortælling om den voksne Potter, dog til teateret i stedet for i bogform. Det blev til stykket Harry Potter and The Cursed Child, der havde officiel premiere i dag. Vi andre bliver dog ikke snydt, fordi manuskriptet udkommer nemlig også i bogform i morgen.

Det bliver også fejret i Aalborg, hvor nogle af boghandlerne holder ekstraordinært åben. Hos Arnold Busck i gågaden holder de åben i nat mellem kl. 24.00 og 02.00. Bogen kan købes fra kl. 01.01 og dermed sættes den til salg præcis samtidig som i resten af verden. Bog & Idé på Østerågade holder også åben, dog først mellem kl. 11.00 og 13.00 om søndagen.

Se mere om teaterstykket her: www.harrypottertheplay.com


Nyeste artikler

Under den kolde krig har Danmark været mere udsat, end man måske har lyst til at tænke på. Vores lille nation havde en strategisk position, der g…
Mens melankolien er tydelig i Tommas Jørgensens malerier, så er der altid et glimt af humor. På samme måde virker han selv som en alvorlig mand ved…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev