Skip to main content
Tekst Pressemeddelse (GoMore) | Foto Presse
22. maj 2019

Nu kan din bil leje sig selv ud

En ny teknologi gør det muligt at leje sin privatbil ud uden at være til stede ved overdragelse. Det vil revolutionere den måde, vi deler biler på, ifølge GoMore. Aalborg er desværre ikke en af de byer, der er på listen i første omgang, men her på APPETIZE er vi vilde med GoMore, så vi håber snart det kommer

Den 22. maj lancerer GoMore en ny funktion til deres medlemmer, GoMore Nøglefri.

Med den nye teknologi kan private biler åbne og låses via GoMore app’en, når ejeren ikke selv skal bruge bilen. Det kan gøre alle stillestående personbiler til potentielle delebiler.

GoMore håber på, at teknologien på sigt vil være med til at nedsætte antallet af stillestående biler i byen.

– Med Nøglefri bliver det lige så nemt at leje en bil på gaden, som det er at tage sin egen bil. Samtidig udnytter vi ressourcerne bedre, fordi vi aktiverer den stillestående bilflåde, som fylder i byen, siger Matias Møl Dalsgaard, direktør i GoMore.

GoMore Nøglefri lanceres i København og Aarhus kort tid efter. GoMore forventer at åbne op i flere byer bagefter og lande efter.

Revolution af bilflåden

De seneste 10 år er antallet af personbiler i Danmarks steget med 450.000. I dag er der over 2,5 millioner privatbiler i Danmark, der i gennemsnit står stille 23 timer i døgnet.

Med en bedre udnyttelse af bilerne kan vi dække menneskers transportbehov og samtidig mindske behovet for at eje bil selv.

Med denne teknologi vil privatbiler kunne leje sig selv ud og gøre det meget nemmere at dele ressourcer.

– Denne løsning vil være med til at revolutionere bilflåden. Det vil være med til at gøre delebiler mainstream og mindske menneskers behov for at eje en bil selv, siger Matias Møl Dalsgaard.

Hvis vi deles om bilerne kan vi: skabe bedre mobilitet, reducere CO2-udledningen pr. person og mindske behovet for at eje biler.

Det forventes, at der vil være mindst 250 Nøglefri biler på gaden i København i løbet af et år. Derudover forventer GoMore at fordoble antallet af udlejninger.

Sikkert og Trygt

GoMore Nøglefri er gennemtestet for at garantere sikkerhed og brugervenlighed. Forsikringsselskabet Tryg er også ombord på Nøglefri-projektet og står for forsikring af bilerne.

Fakta om GoMore

  • GoMore er Nordens største platform for deling af biler. GoMore faciliterer samkørsel, privat biludlejning og leasing.
  • Virksomheden er stiftet af Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis.
  • 830.000+ medlemmer i Danmark
  • 5.000+ aktive lejebiler
  • 100.000+ udlejningsdage om året
  • GoMore findes i Danmark, Sverige, Norge, Spanien og Frankrig

Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev