Skip to main content
4. maj 2018

Musikkens Hus inviterer til Cool East-fest

Pressemeddelelse 

Musikkens Hus er trådt ind som partner i Cool East og lægger sammen med Coolshop ud med at invitere tre skoler fra Aalborg Øst til gratis koncert med stjernerne fra DR

Ramasjang Mysteriet, Ramajetterne og Store Nørd.

Det er de helt store stjerner fra DR Ramasjang og Ultra, der går på scenen i Koncertsalen lørdag 19. maj 2018 til et brag af en fest for skolebørn fra Aalborg Øst.

Festen markerer samtidig, at Musikkens Hus nu er en officiel del af samarbejdet Cool East, som er hovedsponsor i Aalborg Pirates.

  • Vi har i lang tid ønsket at tage del i bydelsprojektet Cool East og værdierne, der ligger bag bydelsprojektet. Vi vil være med til at højne glæden og stoltheden ved at bo, leve og arbejde i Aalborg Øst, for vi er alle nordjyders koncerthus, og det gælder ikke mindst for Aalborg Øst, der er en bydel i rivende udvikling, en vækstmotor af format. Vigtigst er dog glæden ved at være med til at invitere en masse børn, der ikke nødvendigvis ellers var kommet en tur i Musikkens Hus, indenfor til en rigtig cool dag, siger Lasse Rich Henningsen, adm. direktør i Musikkens Hus.

Cool Kids

Til festen er alle elever fra Herningvej Skole, Mellervangskolen og Tornhøjskolen inviteret. Desuden gives en del af billetterne væk i regi af Cool Kids, som er Coolshops børnekoncept.

  • Det er en stor glæde for mig at være med til at byde en masse glade børn til koncert med stjernerne fra tv. Det er vigtigt for Coolshop at bakke op om gode værdier og initiativer i det nordjyske, siger Jacob Risgaard, medejer i Coolshop.

Også for Aalborg Pirates-direktør Thomas Bjuring er glæden over samarbejdet stor.

  • Det betyder rigtig meget for os, at der bakkes op om Cool East, ikke mindst af en så stor og flot kulturinstitution som Musikkens Hus, siger han.

Sponsorerne i Cool East er Aalborg Havn, Aalborg Portland, Himmerland Boligforening, Arctic Import, Aalborg Stevedore Company, Thomsen & Fals, Hustømrerne, A. Enggaard, Storm Advokatfirma og Musikkens Hus.

1.200 inviterede børn ventes at besøge Koncertsalen 19. maj 2018 klokken 14.00 i Musikkens Hus.


Nyeste artikler

Den internationale padelkæde Rocket Padel etablerer et nyt og moderne padelcenter i det spirende butiks- og erhvervsområde ved Bouet i Nørresundby….
Hunden er danskernes fortrukne kæledyr, men ifølge den nyeste opgørelse fra Dansk Hunderegister er der stor variation i, hvilken race vi vælger. I …
Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev