Mini rabarbertærte med varmpisket marengs
Nu skyder rabarberne i vejret, og det er tid til at høste de første fine stilke. Engang ansås rabarberne, som oprindeligt kommer fra Kina, for at have styrkende virkning. Rabarbertærte er en klassiker, men der findes også en række andre lækre anvendelsesmuligheder, så lad dig endelig inspirere
Madglæde er lavet i samarbejde med Dansukker
6 – 8 minitærter
Ingredienser
250 g smør
2 1⁄2 dl hvedemel
2 spsk. vand
2 spsk Dansukker Flormelis
1 tsk. vaniljesukker
Rabarberfyld
400 g rabarber
1⁄2 dl Dansukker Bagesukker
Marengs
3 æggehvider
2 dl Dansukker Bagesukker
Sådan gør du
Rør alle ingredienserne hurtigt sammen til en jævn tærtedej. Rul dejen ind i plastfolie, og lad den hvile i køleskab i 30 min. Sæt ovnen på 200°. Skyl og skræl rabarberne, og skær dem i mindre stykker. Lad stykkerne koge op i en kasserolle med bagesukker i 2 min.
Smør formene, og tryk dejen ud med fingrene. Fordel rabarberen og bag tærterne i den nederste del af ovnen i ca. 10-15 min. Tag tærterne ud og lad dem hvile lidt.
Forbered marengsen i mens ved at komme æggehvider og bagesukker i en tør og ren skål.
Pisk æggehviderne over vandbad, og lad temperaturen stige til 50- 65°. Føl på marengsblandingen med fingrene. Alle sukkerkrystaller skal være opløst. Kom blandingen i en skål, og pisk marengsen, til den er kølet af og er blevet luftig.
Kom blandingen i en sprøjtepose med tylle efter eget valg og sprøjt ud på tærterne. Brænd marengsen med en gasbrænder.
Serveres med is eller vaniljesauce.