Skip to main content
Tekst PM (Aalborg Kommune) og Redaktionen | Foto Stockfoto
2. juni 2019

Masser af spændende sommerferietilbud til skoleelever

Der er ingen grund til at kede sig, selvom der står ferie på skemaet. Aalborg Kommune åbner op for tilmeldingen til Aktiv Sommer 2019 d.3. juni kl. 12. Aktiv Sommer er Sundheds- og Kulturforvaltningen og Skoleforvaltningens gratis sommerferietilbud for alle kommunens skoleelever fra 3. – 10. klasse.

Se programmet nu på www.aktivsommeraalborg.dk

Aktiv Sommer 2019 indeholder rigtig mange nye tiltag. Det er blandt andet fægtning, BørneYoga på Huset og mad over bål i Karolinelund.

For 3. årgang kommende 4. årgang, kan vi tilbyde svømmeundervisning, 4 hold á 2 dage samt Blå dage ved fjorden med blandt andet spændende vand- og landaktiviteter.

På Huset i Hasserisgade kommer det til at summe af liv, som det også har gjort de andre år med Aktiv Sommer. Børnene kan blandt andet deltage i redesign af tøj, læderværksted og musicalen “Løvernes Konge”.

For de ældre elever byder Aalborg Ungdomsskole igen ind med mange aktiviteter som Sub og Kajak i Vestre Fjordpark og motorcross samt e-sport.

De ældre elever kan også prøve kræfter på Tech College med kokkeri og Aalborg Handelsskole byder ind med iværksætteri i “Løvens hule”.

Igennem hele sommeren kan man på hjemmesiden www.aktivsommeraalborg.dk se, hvad der sker i Aktiv Sommer, og benytte de udleverede rabat- og kuponhæfter, som eleverne modtager, inden de går på sommerferie.


Nyeste artikler


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev