Skip to main content
Boligtema | Lauritz.com (reklame)
27. april 2020

Kunst, vintage & moderne design

Reklame – På min daglige arbejdsplads lauritz.com på Nibevej i Aalborg, har vi gennem
 20 år været synonym på bæredygtighed og recycling. Jeg har altid haft stor passion for dansk design, arkitektur og moderne kunst. Derfor har jeg altid sikret mig at være omgivet af disse vigtige elementer i mit liv – og i mit hjem

Som partner hos LAURITZ Aalborg er jeg meget bevist om hvordan trenden i boligindretning er netop nu. Vi mærker tydeligt og som nogle af de første, hvad det er der får folks opmærksomhed. Midcentury stilen – populært kaldet retro – præger vores indretning i det moderne hjem. Jeg er glad for, at vi oplever, at danskerne er blevet mere modige og tør noget mere – der skiftes mere ud og prøves af.

Danske Midcentury møbelarkitekter er i ekstrem høj kurs og det opleves faktisk over hele verden. Nogle af dem, der er i sær- lig høj kurs er blandt andre Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Finn Juhl, Arne Vodder, Mogens Koch, Børge Mogensen, Nanna Ditzel og Bodil Kjær. I dag købes disse møbler ikke kun fordi de „holder“ vores tid ud – men i særdeleshed fordi de er tidsløse. Mange ser også køb af disse designs som en investering og det er vi glade for i auktionsverden, for det er også det, vi oplever.

VÆR IKKE BANGE FOR VILDE KOMBINATIONER

Personligt indretter jeg mig med gammel, vintage samt moderne design koblet sammen med masser af moderne kunst og andre finurlige genstande. Det føler jeg giver mit hjem personlighed.

I mit køkken for eksempel, hænger et skab – der er et svendestykke fra 1700 tallet – og ved siden af det hænger et nyere kunstværk af skagens kunstneren Jimmy Flyvholm, der er lavet af drivtømmer samt beton.

På min Hans J. Wegner skænk af teaktræ fra 1950‘erne står der bland andet en keramikskål af Birte Beck, en gibsfigur af min datter, Marie Louise Omme, der er kunstner og bosiddende i New York og et Niels Helledie krusifiks af messing. Det er meget forskelligartede genstande, men sat rigtigt sammen giver det en helt speciel dynamik og oplevelse af pyntetingene.

FORSKELLIGE DESIGNERE SAT SAMMEN

Jeg synes det er interessant at se mange af de nye arkitekter, er inspireret af 1950‘erne. Blandt andet er et af vores seneste køb – og som allerede er en klar favorit – det helt nye „STAR“ bord med en diamater på 180 cm tegnet af Claus Simonsen for Askmann Design. Omkring det runde bord har vi Verner Pantons stol VP-One med papirflet. Disse stole er forresten købt brugte på Lauritz. Et andet møbel jeg er rigtig glad for er vores „høvdinge“ stol af genbrugs egetræ, som er er tegnet og udført af møbelsnedker Martin Godsk.

Min M skammel, tegnet af Jørgen Møller i 1960‘erne for Askmann Design, er et møbel jeg flittigt
bruger som både ekstra
siddeplads og som ekstra bord.

Vi ses til vores næste auktion på Nibevej eller online.

Godt forår & god fornøjelse med dit næste designkøb!

Venlig hilsen Judith Omme


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev