Skip to main content
13. maj 2020

Køkkendesignerens egne favoritter i madværkstedet

(REKLAME)

Køkkendesigner og indehaver af Multiform Aalborg, Jannie Kjær, går op i at skabe fantastiske madværksteder i naturlige materialer, som kan holde til selv teenagedrenges eksperimenter

 

Hvilke køkkentendenser ser du lige nu?

Ligesom i mange andre aspekter af vores liv, er der kommet stor fokus på bæredygtighed, når det gælder vores køkken. Vi vil have et køkken, som kan holde i mange år, og det smitter af på valget af materialer. Vi prioriterer de langsigtede, klassiske løsninger og naturens smukke materialer.

Træ er et af mine yndlingsmaterialer, fordi det giver varme og hygge i køkkenet og skaber et unikt udtryk, fordi der ikke er to træer, der er ens. Træet går også igen i de massive træskuffer, som håndlaves efter mål til hver enkelt kunde på værkstedet i Vestjylland. Jeg bliver simpelthen glad, når jeg åbner en af mine træskuffer i massivt egetræ, og ser bestikket ligge smukt og skinnende i en skuffe med inddelinger, som er håndlavet præcis til mit køkken. Jeg anbefaler altid mine kunder at tænke meget konkret over, hvor de vil have de forskellige ting i køkkenet, så indretningen bliver helt perfekt og meget funktionel i hverdagen.

 

Hvilken bordplade er din favorit i køkkenet?

Der findes mange fantastiske bordplademuligheder, men jeg har forelsket mig i de nye Quartzite-stenplader. Jeg kan godt lide, at det er en natursten, der er skabt i naturen over millioner af år. Hver enkelt plade har sit eget helt unikke udtryk – og man vil aldrig få to ens plader. Quartzite er den stærkeste natursten, der findes og er ikke sårbar overfor syre som fx marmor.

Når man har to teenagedrenge hjemme på fuld tid for øjeblikket, så sker der meget i køkkenet, mens jeg er på arbejde. De udfordrer de forskellige råvarer, der er i køleskabet, og jeg behøver ikke være bekymret for, om der er kommet syrepletter på bordpladen, når jeg kommer hjem.

Hvad vil du ikke undvære i dit køkken?

Min Quooker er uundværlig. At vi altid har instant kogende vand gør rigtig mange ting i køkkenet lettere. Vi bruger Quookeren flere gange om dagen til både at blanchere grøntsager, koge æg, lave cup noodles, skolde en kniv – og til sure fodboldstrømper. Når fodboldstrømperne får en tur under Quookeren, inden de ryger i vaskemaskinen, forsvinder den sure lugt, som jeg synes er helt forfærdelig.

Hvor er din favoritplads i køkkenet?

Mit favoritsted er at sidde ved køkkenøen og nyde en Cappuccino, mens mine drenge eksperimenterer med nye opskrifter, lokale råvarer og krydderurter fra haven – og bare nyder at være i køkkenet.

 

Køkkendesignerens tre vigtigste råd

  1. Det er vigtigt at tale om både de gode og dårlige køkkenoplevelser i det gamle køkken. Måske er du glad for at have viskestykkerne ved siden af vasken og bestikket over porcelænet, men irriterer dig over altid at støde hovedet ind i emhætten eller har for lidt plads i køkkenvasken.
  2. Tænk helt konkret over, hvad der er vigtigt for dig at have plads til i køkkenet, og hvor du vil have de forskellige ting, så køkkenet bliver optimalt udnyttet.
  3. Vær åben omkring dit budget, så vi kan give den bedste rådgivning om valg af materialer, indretning, hvidevarer, der matcher budgettet.

 

Mød Jannie hos Multiform i Aalborg.

Adressen er Bådehavnsvej 11B, telefon 25 41 57 28

 

www.multiform.dk


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev