HUSKER DU? Kom med til Aalborgs nye store nostalgifest i Karolinelund den 22. august!
Vi spoler tiden tilbage til, da Hits for kids cd’erne var det bedste, man ejede, og alle kunne danse med på Macarena-dansen! I en tid hvor virkeligheden er en anden, starter vi tidsmaskinen, og inviterer alle tilbage til dengang, hvor bekymringerne var færre og hverdagen lettere!
Den 22. august 2026 laver Skråens Venner derfor en 9 timers nostalgifest i Karolinelund med alt det bedste fra dengang!
Vi skal skåle med venner, danse med hænderne over hovedet og give den fuld gas til de største hits!
På scenen vil der være gang i festen med:
Dr. Bombay (SWE), Daze, TOY-BOX, Me & My, DJ Spiller (ITA), Cut’n’move, Cartoons, Barthezz (NL), Italobrothers (DE), Paffendorf (DE), Barcode Brothers – samt yderligere et par navne som offentliggøres senere!

Ud over musikken vil der være pyntet op til vaskeægte nostalgifest på pladsen, og vi opfordrer selvfølgelig til at man kommer udklædte! Så find dit bedste nostalgioutfit frem – og dress to impress!
Kort sagt skal vi glemme den kedelige hverdag og sætte kulør på en festlig lørdag med et glædeligt gensyn med tiden, vi alle husker, som var det i går! Vi har brug for en fest i Aalborg, hvor vi mindes bedre tider og nyder fællesskabet om den fantastiske stemning, de kendte toner kan skabe.
Så få samlet vennerne og gør klar til en mindeværdig dag, som giver jer en pause fra hverdagens stress og jag. Kom med i Karolinelunden og nyd den bedste musik, sjove konkurrencer og fede aktiviteter!
Billetsalg
Billetsalget til din 90’er-tidsmaskine starter fredag den 23. januar kl. 10.00, og billetter kan købes via skraaen.dk, i Salling (Aalborg) og i Skråens billetsalg torsdag fra 15.00-17.00.
Billetprisen er skruet ned, så det ligner en koncertbillet fra det forrige årtusinde! Der vil derfor også være et begrænset antal super early bird billetter til bare 295 kr. pr billet. Derefter sælges et begrænset antal billetter til 350 kr. pr. billet, inden prisen stiger til 399 kr. pr. billet.
Sammen med billetten kan du også købe drikkevarekuponer, hvor du sparer op til 400 kr.! Disse kuponer sælges ikke på dagen, så du kan altså kun opnå den store besparelse ved at købe dem på forhånd; så sørg for at køb dem sammen med din billet og vær klar til årets fedeste nostalgifest!
- 10 kuponer koster kun 449 kr.
- 20 kuponer kan købes for 799 kr. (Her sparer du altså ENDNU mere!)
Du kan læse meget mere om Aalborgs nye nostalgifest samt billetter på skraaen.dk.


