Skip to main content
Reklame | HimmerLand
22. juni 2020

HimmerLand – meget mere end golf og spa!

Annonce – Der er Himmerland og så er der HimmerLand. Sidstnævnte ligger tæt på Farsø, og er nok bedst kendt som et eksklusivt golf & spa resort. Sådan er det stadig, men her er så meget mere at komme efter, at det nu hedder det, det er: et land fuld af muligheder for hele familien: HimmerLand

– Jeg håber, at nogle af de danskere, som måske havde planlagt en ferie i udlandet i år, i stedet vil bruge en sommeruge på at blive forkælet i HimmerLand. Jeg kan i hvert fald garantere, at vi har noget for hele familien.

Sådan siger Mark Bering, der er administrerende direktør i HimmerLand. Han er glad for, at det gamle navn, Himmerland Golf & Spa Resort, er forkortet til HimmerLand, for selvom bogstaverne er færre, så er mulighederne flere:

– Det er et fantastisk sted! Når venner og bekendte har spurgt ind til, hvad det er, så siger jeg: Det kan jeg ikke forklare. Du skal komme! Når gæsterne tager herfra, siger de, at det var ligesom at være hjemme, og det er en følelse, der opstår, fordi vi er her for dem. Ikke fordi de ansatte bliver betalt for det. Jeg kalder det HimmerLand-følelsen og den skal opleves!

Mark Bering er en smilende, entusiastisk chef, som går benhårdt efter succes. Siden han i januar 2019 satte sig i direktør stolen, har han haft et mål for øje:

– Vi vil være en helårsdestination, der favner det hele. Før gik vores sæson fra marts til oktober, for det var der folk spillede golf, men nu har vi gang i en masse nye tiltag, så der er noget for alle, på alle tider, når de kommer her, forklarer Mark Bering.

Sauna, sø og saltbad

Selvom ‚Golfen‘ er taget ud af stednavnet, så er golfen naturligvis fortsat stedets hjørnesten. Det er derfor vigtigt for Mark Bering at understrege, at der ikke bliver mindre af noget. Tværtimod bliver der mere af det hele:

– Som hjemsted for blandt andet European Tour-turneringen Made in Denmark er vores position inden for golf ubestridelig, og der er næppe nogen golfinteresserede, der ikke ved, at vi har et af Danmarks absolut bedste golfanlæg. Til gengæld er færre klar over, hvor mange muligheder vi tilbyder både til børnefamilier og til virksomheder, der har behov for faciliteter til møder eller konferencer. I løbet af de seneste år har vi udviklet os til meget mere end blot et golf- og sparesort. Samtidig ønsker vi at blive en endnu mere integreret del af det fantastiske om- råde, vi ligger i. Derfor HimmerLand, understreger han.

Et af de nye tiltag er en badebro ud i Sjørup Sø, som ligger overfor HimmerLand og oven i købet er en af Danmarks 13, reneste søer. Her er også sauna og mulighed for at leje kano og paddleboards. I søen bliver der sat bøjer ud, så triatleter og andre med hang til lange svømmeture, kan orientere sig og der er sågar anlagt en lille sandstrand:

– Vi bygger for alle generationer! Vi prøver at gøre det så sjovt, som vi overhovedet kan og vi vil egentlig gerne tage dig i hånden fra du kommer til du går, hvis du har brug for det, erklærer Mark Bering.

Familier: Kom bare!

Den 50-årige direktør, der bor i Aabybro med sin familie, vil helst være bedst til alt det han gør, og han forventer, at de ansatte også gør deres yderste:

– Vi vil have ansatte, hvor glæden kommer indefra. Jeg tror ikke, at man kan lære service, men man kan udvikle på den. Her er små 150 ansatte, og når de har det godt, så smitter det af på hele stemningen. Vi fortæller hinanden, når noget er godt og skidt, og vi har hinandens ryg. Nu kan det godt komme til at lyde meget blødt, og der skal jo ikke være nogen tvivl om, at vi har en helt klar værdi, der hedder vækst! Jeg ansætter ikke nogen udelukkende, fordi de kender min fætter, men jeg ansætter dem, hvis de er dygtige til det, de skal lave her. Der er helt sikkert nogle, der mener, at jeg stiller store krav – og det gør jeg. Jeg vil gerne hjælpe mine ansatte med at udvikle sig, og det er helt okay, at alle ikke udvikler sig lige hurtigt. Bare de udvikler sig!

Ingen tvivl om at Mark Bering har forventninger, men med den fremgang, som han har præsteret på resortet siden han satte sig i stolen som administrerende direktør, så har han også noget at have det i. Før Mark Bering kom til Gatten, var han i First Hotel Kæden, men kunne ikke sige nej til det her job:

– Når Danmarks dygtigste erhvervsmand ringer, så hjælper det på lysten til at sige ja, forklarer Mark Bering om opringningen fra nu afdøde Lars Larsen.

HimmerLand er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 34,7 milliarder kroner om året.

Det siger sig selv, at en mand som Mark Bering arbejder en del, men det ser han slet ikke som noget negativt:

– Jeg føler ikke, at jeg tager på arbejde: Jeg kører bare hjemmefra, som han siger med et smil.

Tilsyneladende er hans familie også glade for stedet her, for Marks datter fylder snart ni og hendes fødselsdagsønske er en dag på fars arbejde:

– Det bestyrker mig også i følelsen af, at vi kan så meget mere her, siger han.

På spørgsmålet om, hvad han gerne vil have jer, læsere, til at gøre, når ordene om lidt slipper op, lyder det:

– Jeg vil have, at I skal skynde jer ud i jeres bil og køre herned, for
at se stedet – fordi I bare har fået SÅ meget lyst til det.

Mark Bering

SLAP AF

Du behøver faktisk ikke lave andet end at forkæle dig selv, når du besøger HimmerLand.
 Bo på et af de 60 rummelige hotelværelser, som er nyrenoverede i 2019, og som alle har udsigt over enten golfbanerne eller Sjørup Sø. Vil du hellere bo i eget hus, så er resortet omgivet af over 300 feriehuse. Her bor du midt i Himmerlands fredfyldte naturområde, men stadig i kort afstand til resortets mange faciliteter. Du kan fuldende selvforkælelsen med et besøg i Spa og Wellness-afdelingen, hvor du kan sænke skuldrene og bare være…dig!

UDEN MAD OG DRIKKE

Med tre restauranter tilbyder HimmerLand et omfattende udvalg af spisemuligheder. De tre restauranter har hver sin stil og særlige smagsoplevelse. 
HimmerLand har desuden et samarbejde med ernæringseksperten Christian Bitz om et madkoncept, som sætter sundhed og kvalitet øverst på dagsordenen på danske virksomheders møder og konferencer. Gode, lokale råvarer er et must i HimmerLand.

FOR GOLFENTUSIASTER

Glæd dig til spændende udfordringer på de to 18 hullers golfbaner New Course og Old Course. New Course har i 2014-2017 og i 2019 været omdrejningspunktet for European Tour turneringen ”Made in Denmark” – og er det igen i 2021.

NORDIC SPA HIMMERLAND

Nordic Spa er renoveret for blot et års tid siden og her kan du få blodet til at rulle lidt hurtigere i det udendørs koldtvandskar, og få varmen igen i den finske sauna ved siden af. Her er damp – bio og spabad, og du kan sågar flyde ovenpå i det store saltkar. Du kan købe adgang til Nordic Spa som dagsgæst eller måske det kunne lokke med et spaophold.

BONUS

Som overnattende gæst hos HimmerLand får du gratis adgang til resortets svømmehal og fitnessfaciliteter. Derudover
er der også mulighed for bowling, adventuregolf, tennis, cykeludlejning og meget mere.
Hos HimmerLand er det muligt at bestille en enkelt overnatning på hotellet eller i feriehusene, men Himmerland tilby-
der også et omfattende udvalg af opholdspakker, der giver dig mulighed for at benytte de ønskede faciliteter til den bedst mulige pris.

Michelin mad – til priser man kan forstå

Siden 1. april 2020 har Peter Frydkjær været køkkenchef på resortet. Peter Frydkjær er uddannet kok i Skagen og har efterfølgende arbejdet på Michelin-restauranter i Norge og Frankrig, og været køkkenchef på Ruths Hotel i Skagen.

– Jeg er klar til at give den gas, siger Peter Frydkjær.
 Direktør Mark Bering er stolt af at kunne tiltrække en kapacitet som Peter;
- Med Peter er jeg sikker på, vi med tiden vil udvikle HimmerLand i den gastronomiske retning, vi ønsker.

HimmerLand er allerede på verdenskortet med golfturneringen ”Made In Denmark”, hvor hele verdens golfelite mødes en gang om året. Sådan en position forpligter også i køkkenet, understreger Mark Bering:

– Derfor tager vi nu på en rejse, der én gang for alle skal løfte niveauet for det, vi serverer. Selvfølgelig sammen med alle de dygtige kokke og tjenere, vi allerede har i huset.

Udover restauranterne består HimmerLand af golfbaner, konferencelokaler, spafaciliteter, svømmehal og bowlingbaner. I år lancerer resortet en ny strategi, der også skal gøre det mere attraktivt for bl.a. børnefamilier at komme til HimmerLand:

– Vi vil gerne invitere alle indenfor. Gastronomi er ikke kun forbeholdt de få. God mad behøver ikke at være dyr for at være lækker. Hos os skal gastronomien naturligt gå hånd i hånd med den totale oplevelse, og det gælder uanset om man er en familie eller en flok venner, der tager ud for at spise god mad sammen, konkluderer Mark Bering.

Oplev mere HimmerLand her…

HimmerLand, Lars Larsens Vej 1, 9640 Farsø

T: +45 9649 6100

M: himmerland@himmerland.eu

W: himmerland.eu


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev