Grill, sommer & fællesskab
Reklame – Grillen er blevet det naturlige samlingspunkt ved sommerens fester og arrangementer. Hos Weber® Grill Academy Aalborg er både menuen og lokalerne gjort sommerklar. Her kan du sammen med familie, venner og kollegaer få en autentisk grill-oplevelse med fokus på hygge og fællesskab
Weber® Grill Academy Aalborg er et moderne oplevelseshus, der danner rammen om alt fra firmaarrangementer til fester i familien. Her er der ikke blot god mad, men også hygge og fællesskab på menuen.
– Vores kerneprodukt er teambuilding omkring grillen, og det virker. Jeg har set, hvordan isen mellem mennesker bliver brudt, og hvordan der opstår en hel anden stemning under madlavningen. Det kan være et firma, hvor medarbejderne i produktion og bogholderi ikke har haft tradition for at tale sammen. Når de så bliver sat til at arbejde sammen omkring tilberedning af et måltid her hos os, så sker der altså noget, siger Andri Bergmann Eyvindsson.
Han er tiltrådt som leder af Weber® Grill Academy Aalborg, og det lederskab varetager han i et tæt parløb med hospitality manager Pia Bie.
– Vi arbejder med en meget bred palette af arrangementer. Firmafester, forhandlerkurser, produktpræsentationer, møder, netværksgrupper, foreninger, julefrokoster, fester i familien, temagrillkurser og vinsmagning. Ofte med et element af teambuilding i form af grillning, fortæller Pia Bie.
Vi er sommerklar
Weber® grill Academy Aalborg har faciliteterne til det hele. De omfatter blandt andet festlokaler, vinrum, møderum, auditorium med en lille scene og pavillon til grilloplevelser. Lokalerne har et amerikansk islæt som en hilsen til Webergrillens hjemland, men ellers er arkitekturen holdt i en rustik nordisk tradition, der appellerer til både kvinder og mænd.
– Nu kommer sommeren, og så kan vi slå dørene op og flytte en del af aktiviteterne til vores udendørs loungeområder. Her kan vi servere velkomstchampagne og grillede snacks, og hvis stemningen er til det, kan kokken også rykke udenfor. Her finder gæsterne vores køkkenhave, hvor de kan dufte og finde ingredienser til deres mad, siger Pia Bie.
I køkkenet har Andri Bergmann Eyvindsson et klart bud på de muligheder, som man har med grillen i foråret og sommermånederne.
– Vi har været igennem de tunge vinterretter, og nu må maden godt blive lidt lettere. Grill er en rigtig god måde til at få grøntsager ind i kosten, for de vinder virkelig på smagen, når de bliver grillet. Tag for eksempel en anonym squash og giv den citron, marinade og en tur på grillen, og pludselig har den en interessant smag. Grillede asparges eller en salat med grillet spidskål smager fantastisk til kød, men sommeren er også den helt rigtige årstid til at lægge fisk og skaldyr på grillen. Jeg anbefaler gerne torsk, laks, jomfruhummer og kammuslinger, siger Andri Bergmann Eyvindsson.
Han og Pia Bie er klar til at rulle hele sommermenuen ud for alle Weber® Grill Academys gæster. Uanset om den skal serveres af tjenere, eller om gæsterne selv ønsker at komme ud i køkkenet og grille en eller flere retter under professionel instruktion. Vælger de det sidste, er der en Weber-præmie til det hold, der afleverer den bedste grillede tallerken til dommeren.
Ud i sommerlandet
Igen i år bruger Weber® Grill Academy også et par dage på at drage ud i sommerlandet.
Lørdag den 17. juni kan du møde hele holdet på Weber® Camp 2017, der afholdes i Riis Feriepark ved Give. Her forenes danske grillere og deres familier ved et stort gardenparty med hygge, fællesskab og masser af inspiration. Du kan smage spændende grillretter, følge grillkurser og få demonstreret et udvalg af grill og tilbehør fra Weber®.
Du kan også møde Weber® Grill Academy i VIP loungen på årets Nibe Festival, der afholdes fra den 28. juni til den 1. juli. Ligesom i de foregående år skal der grilles morgenmad, frokost og aftensmad til VIP loungens gæster, og der vil ikke blive sparet på noget i den store velassorterede grillbuffet.
Klar parat 2018
Selv om det er sommerens arrangementer og menu, der netop nu er i fokus hos Weber® Grill Academy, er det ikke for tidligt at booke et arrangement til afholdelse i de første måneder af 2018.
– Vi ved, at det er den tid på året, hvor mange virksomheder traditionelt afholder deres kick-off-møder og lægger strategi. Hos Weber® Grill Academy har vi alle de faciliteter og al den lækre mad, der skal til for at skabe et succesfuldt arrangement. Det gælder også for de virksomheder, der på grund af travlhed op til jul er begyndt at lægge deres julefrokost efter nytår. Så skub til chefen, kom ud af starthullerne og skynd jer at booke et arrangement til først i det nye år, lyder opfordringen fra Weber® Grill Academy manager, Andri Bergmann Eyvindsson.