Skip to main content
Pressemeddelelse: Aalborg Kongres & Kultur Center
4. juni 2026

Grand Opening af Skagen Food Festival bliver i AKKC: Aalborg får The MICHELIN Guide Culinary Showcase

Toppen af Danmark har netop offentliggjort, at der vil være flere arrangementer i partnerskab med The MICHELIN Guide under Skagen Food Festival i april 2027. Nu kan Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Restaurant Podium løfte sløret for, at festivalens Grand Opening foregår i AKKC 15. april med The MICHELIN Guide Culinary Showcase.

Ovenpå mandagens gode nyheder om nye Michelin-stjerner til restauranter i både Skagen og Aalborg, har Toppen af Danmark netop offentliggjort den helt nye Skagen Food Festival, der helt ekstraordinært vil indeholde arrangementer i partnerskab med The MICHELIN Guide. Toppen af Danmark har samtidig meldt ud, at de har indgået et stærkt samarbejde med AKKC og Restaurant Podium, og allerede nu kan de tre parter afsløre, hvad samarbejdet mere konkret bliver skudt i gang med – og det er ikke småting!

Skagen Food Festivals Grand Opening kommer nemlig til at foregå i AKKC’s Europahallen torsdag 15. april kl. 18 med en The MICHELIN Guide Culinary Showcase udviklet og produceret af The MICHELIN Guide. Her vil to kokke udvalgt af The MICHELIN Guide gæste arrangementet og præsentere deres kulinariske færdigheder gennem live cooking showcase og smagsoplevelser. Gæsterne kan se frem til gastronomi og madoplevelser i høj international kvalitet. Der vil kun være plads til 300 gæster til det eksklusive showcase-arrangement, og det forventes, at der vil være gæster fra både ind- og udland, som vil købe billetter.

  • Det er en ret særlig uge. Først med Michelin-stjerner til både Okê i Skagen og Bach & Nurup i Aalborg, og nu med en festival, der binder hele Nordjylland sammen på fineste vis. Det hele går på en eller anden måde op i en højere enhed med en Grand Opening af Skagen Food Festival i Aalborg, netop med The MICHELIN Guide som partner, siger Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

The Michelin Guide Culinary Showcase er et nyt koncept fra Michelins side, og der er enorm stolthed over at være de første til at præsentere det i Nordeuropa. Den officielle Grand Opening i AKKC’s Europahallen sker i et samarbejde mellem Toppen af Danmark, Restaurant Podium og AKKC med The MICHELIN Guide som partner.

  • Jeg blev selv udlært på Ruths Hotel, så jeg fulgte selvfølgelig med i mandags til Michelin-uddelingen med stor spænding, og det var helt særligt at se, hvordan Aalborg, Skagen og Nordjylland som helhed blev fremhævet. Som restaurantdirektør må jeg også sige, at et event med The MICHELIN Guide jo er helt i særklasse. Det er enhver koks drøm, og selvfølgelig også min, siger Michel Lycoops, restaurantdirektør i Podium.

 

AKKC og Podium fejrer offentliggørelsen af Grand Opening i Europahallen. Her en del af det hold, der skal arbejde med det eksklusive Michelin-event i AKKC.

 

En The MICHELIN Guide Culinary Showcase
Det officielle billetsalg til Grand Opening – The MICHELIN Guide Culinary Showcase i AKKC begynder mandag 6. juli kl. 10. Det er allerede nu muligt at skrive sig op til presale på akkc.dk, og på den måde forsøge at være blandt de heldige, der kan sikre sig nogle af de kun 300 billetter. Billetprisen til den eksklusive Grand Opening er 6500 kr.

Den festlige nyhed med Skagen Food Festival Grand Opening – The MICHELIN Guide Culinary Showcase i AKKC bliver fejret ved, at AKKC og Aalborgtårnet bliver iklædt rødt lys den kommende uge.

 

 


Nyeste artikler

Da jeg var barn, troede jeg, at livet ville følge en plan. Ikke nødvendigvis en særlig vild plan. Bare den klassiske. Jeg skulle møde den store kærli…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev