Gik du glip af festival sæsonen? Her er nogle af resten af efterårets festivaler – i ind- og udland
Når september slår ind og sommeren for alvor er ovre, så er de fleste festivaler ligeledes forbipasseret for de fleste. Vi forbinder ofte sommeren med musikfestivaler, der rykker rundt i hele landet, hvorvidt om det er Grøn Koncert, Smukfest eller Roskilde Festival. Det kan derfor være en smule nedtrykkende at træde ind i efteråret udsigten til nye festivaler og oplevelser, men blot fordi sommeren er forbi, betyder det ikke, at festivalerne er. Derfor har vi samlet et overblik over resten af årets festivaler – i ind- og udland, som du kan eventuelt kunne binde sammen med et lille smut til udlandet.
Newbees Festival
Newbees Festival finder sted i Stakladen i Århus, men hvis du ikke har hørt om Newbees Festival før, så er det ikke helt underligt, da deres fokus netop er at finde det næste navn på den danske musikscene.
Selvom de fleste festivaler trækker deres gæster med gamle eller fansikre navne, så bør man stadigt overveje at tage et smut forbi festivalen, hvis man har en smag for musik og nyt talent. Festivalen har et godt øje for talent og er ikke genrebestemt. De spiller alt fra elektronisk musik til hård rock. Deres fokus er derimod at give publikum en god oplevelse og muligheden for at være den første til at lytte til (måske) det næste store navn. I år løber festivalen afsted i starten af oktober.
PokerStars Festival
Er du ikke til den typiske festival, hvor musik er på programmet, så kan du overveje at besøge en af PokerStars Festivaler, der afholdes flere gange om året. Ulige de andre festivaler, så handler det ikke som lyden, men som navnet nok afslører: spillet.
Der har i allerede været festivaler i år i London, Marbella og Lille, men det er ikke for sent at deltage i dette års EPT Prag i december. Det kræver dog en kvalifikation, hvis du rent faktisk vil sidde med ved bordet. Du kan læse mere om alle detaljerne på deres hjemmeside.
Copenhagen Blues Festival
Hvert år åbner København op for deres legendariske jazzfestival, der byder på en god oplevelse for enhver jazzfan eller blot en nysgerrig sjæl, der har lyst til at lytte til noget andet, end det der bliver spillet i radioen. Copenhagen Blues festivalen har været i gang i mange år og er blevet til en fast en tradition, som nu både trækker de faste festivalgængere, der er vant til den traditionelle jazz, samt flere og flere nye mennesker der slutter sig til festivalen hvert år.
Festivalen er under konstant udvikling og den præsenterer både danske såvel som internationale kunstnere. Derudover sørger den for at byde både på traditionelle toner og nye trends i jazz. Den afholdes i år i slutningen af oktober.
Reeperbahn Festival
Reeperbahn er en kulturfestival, der finder sted i Hamburg i Tyskland. Festivalen finder sted i september og man kan både købe billetter til en dag eller hele festivalen. Festivalen byder på hele 450 internationale koncerter spillet rundt på 70 forskellige spillesteder indenfor festivalens område. Selve byen er kendt for sit natteliv og festivalen er ingen undtagelse.
Den kinesiske månefestival
Har du lyst til at prøve noget nyt og kulturelt, men er ikke i humør til at forlade hjemmet? Så kan du overveje at prøve noget helt andet ved at deltage i den årlige kinesiske månefest. Den kinesiske månefest er ligesom nytåret en af de vigtigste traditionelle fester for dem, men det foregår i efteråret og består ganske simpelt af, at du skal spise månekage på dagen, hvor der er fuldmåne.
Pitchfork Music Festival
Tilbage på musikscenen finder man Pitchfork Music Festival, der finder sted i Paris. Festivalen byder på alt fra techno, house, rock til akustisk pop. Det er en af årets største musikbegivenheder og selvom festivalen løber afsted i starten af november, hvor temperaturen er på det samme niveau som Danmarks, så er det efterårskulden værd.
I år kan man opleve navne som Bon Iver, Daniel Avery, Blood Orange og Kaytranada. Du kan både vælge at købe billetter til en dag eller alle tre dage. Samtidigt kan du sætte en dag af til at slentre igennem Paris’ gader og nyde et glimt af efterårets blade falde over de ikoniske gader.