Skip to main content
Reklame | Blå Kors
26. oktober 2020

Forny garderoben hos BLÅ KORS

Annonce – APPETIZE har besøgt Blå Kors City Syd for at undersøge, om det er muligt at købe genbrug og samtidigt være moderigtig. Vi havde vores stylist Pernille Thulin med på sagen, og besøget kulminerede i et photoshoot med eksklusive billeder af fem forskellige modeller i alle aldre. Modellerne Nikoline, Astrid, Ole, Kirsten Marie og Inge Lise har alle haft passion for genbrug de sidste mange år, og deres entusiasme smittede i dén grad af på os. Vi indså meget hurtigt, at det i allerhøjeste grad er muligt at finde moderigtige genbrugs-outfits til både hverdag og fest

Vi besøgte den 3.800 kvm store Blå Kors butik i City Syd. Med vores fokus på bæredygtighed stod det redaktionen lysende klart, at vi skulle undersøge den allermest bæredygtige måde at være moderigtig på: genbrugstøj.

I foråret 2020 lancerede Blå Kors et nyt koncept, hvor de ansatte 11 frivillige trendsettere i butikkerne i landets fem største byer. De har til opgave at formidle de vigtige budskaber om genbrug og Blå Kors som organisation, samtidigt med at de tager flotte billeder med udvalgte outfits fra butikkerne til Blå Kors’ sociale medier. Blå Kors har valgt, at alle trendsetterne er unge mennesker, så de i højere grad kan ramme deres jævnaldrende, som i mange tilfælde ikke altid har genbrug, socialt ansvar og bæredygtighed i tankerne.

Første billede på shootet emmer af fest og glamour. Den røde farve er gennemgående i begge outfits, så Inge Lises smukke, røde kjole matcher Oles stilrene slips med de røde detaljer. De røde og sorte farver passer perfekt til de kommende festligheder i både jule- og nytårstiden.

Køb moderigtigt tøj med god samvittighed

Blå Kors har 53 genbrugsbutikker spredt over hele landet. Alt overskud fra butikkerne går til Blå Kors’ arbejde blandt socialt ud- satte børn, unge og voksne i Danmark. De lægger blandt andet et stort stykke arbejde i at hjælpe børn af misbrugere ved at arrangere jule- og sommerlejre, der skaber stærke fællesskaber, og de har grundlagt organisationen TUBA, der tilbyder terapi til unge, der er vokset op med misbrugende forældre. Blå Kors har også børne- støttecentre rundt i landet, hvor børn og familier fra hjem med misbrug kan få hjælp. Derudover tilbyder Blå Kors konkret behandling til både alkohol- og hashmisbrug samt botilbud og væresteder til samfundets allermest udsatte. Du ved altså, at når du betaler den ellers hæderlige pris for tøj og møbler i Blå Kors-butikkerne, så støtter du samtidig et velgørende projekt, der hjælper både børn og voksne i hele landet, som på den ene eller den anden måde har mistet troen og håbet i livet.

Vi fortsætter i festligt lag med tre generationer klædt i både moderne og elegante outfits. Nikoline bærer en enkel sort kjole, der fungerer til et bredt segment, men med den sølv glimmerbluse indenunder skaber hun sit eget og mere ungdommelige udtryk i outfittet. Kirsten Marie er iført en elegant blondetop, samtidigt med at hun har en turkis satin-nederdel på til at bryde med det stringente og klassiske. Til sidst ses Astrid i en afdæmpet sort kjole, der med sit satinlook gør sig passende i netop højtidens festivitas. Tilhørende ses den smukke, skinnende jakke henslængt på sofaens ryglæn, som Astrid har til rådighed i outfittet, hvis temperaturen ikke tillader bare arme.

Genbrug skal være trendy

Blå Kors vil med deres trendsetter-tiltag forsøge at gøre op med tankerne om, at genbrugsbutikker kun byder på slidte og gammeldags påklædning og interiør. De vil vise med billeder og formidle via budskaber, hvordan et genbrugsoutfit eller et hjem med genbrugsmøbler kan ligne noget, man ellers finder i de gængse butikker. Derudover er det også vigtigt for dem at understrege de fordelsmæssige aspekter ved at handle genbrug: det unikke, det økonomiske og det bæredygtige.

Vi fortsætter i festligt lag med tre generationer klædt i både moderne og elegante outfits. Nikoline bærer en enkel sort kjole, der fungerer til et bredt segment, men med den sølv glimmerbluse indenunder skaber hun sit eget og mere ungdommelige udtryk i outfittet. Kirsten Marie er iført en elegant blondetop, samtidigt med at hun har en turkis satin-nederdel på til at bryde med det stringente og klassiske. Til sidst ses Astrid i en afdæmpet sort kjole, der med sit satinlook gør sig passende i netop højtidens festivitas. Tilhørende ses den smukke, skinnende jakke henslængt på sofaens ryglæn, som Astrid har til rådighed i outfittet, hvis temperaturen ikke tillader bare arme.

Se mulighederne i stedet for begrænsningerne

En stor fordel ved genbrug er, at tingene er unika. Du kan derfor være sikker på, at du ikke går ud af butikken med samme stykke tøj eller samme møbel som andre kunder. Derimod ved du, at du er den eneste til at få fingrene i dén skjulte perle, du opdager, og det har en stor værdi i sig selv.

Vi spurgte både stylisten Pernille og den unge trendsætter Nikoline til råds om, hvilken strategi man skal vælge, hvis man vil i gang med at købe genbrug. Ét råd var de især enige om: Tag dig god tid! Det kan nemlig være en udfordring, hvis du er for specifik i din søgning eller hvis du forhaster indkøbet. Nikoline fortæller, hvordan hun selv kan bruge op til flere timer på at kigge på tøj i genbrugsbutikker, fordi hun både gennemgår kvindeafdelingen, mandeafdelingen og kostumeafdelingen – alle afdelinger har nemlig gemt på items, hun har kunnet bruge i sin garderobe.

Pernille råder i den forbindelse også til, at det er vigtigt at gå til
 genbrugstøj med åbent sind. Det er altså vigtigt, at du ikke kun kigger efter items, materialer eller designs, du kender og plejer at
bruge. Gennem photoshootet erfarede vi da også, at modellerne
fik øjnene op for helt nye styles, de efter eget udsagn aldrig selv
ville have prøvet.

Den unge trendsetter Nikoline understreger også, at selvom et stykke tøj ikke lige umiddelbart passer i størrelse eller design, er det vigtigt at tænke ud af boksen, da det giver muligheder for at redesigne eller tilpasse ved at sy, klippe eller farve, så det netop passer til din krop eller stil.

Hverdagsstilen fortsætter i dette setup med Kirsten Marie, Nikoline og Astrid. Her ses dog et mere elegant bud på casual hverdagssæt. Alle sættene ligner meget det, man i dag kan finde i butikkerne med både blazer, knælang stram nederdel, silkeblød skjorte og slim jeans. I disse outfits fik både Astrid og Nikoline sig en glædelig overraskelse, da vores stylist overtalte dem til at prøve hhv. de grå habitbukser og den stramme nederdel med slids. Begge items var noget, hverken Astrid eller Nikoline var vant til at iføre sig, men de blev begge meget positivt overraskede, da de så, hvor godt det klædte dem.

TIPS/GENBRUGSGUIDE

  • Tag dig god tid
  • Gå i høj grad efter basic items
  • Kig efter festlige farver eller anderledes materialer, du kan bruge sammen med dine mange basics – så har du altid et nyt look
  • Dress up eller ned med accessories eller makeup
  • Se mulighederne i tøjet – kan du måske klippe, farve, sy, hæfte eller noget helt femte for at det pågældende stykke tøj passer til dig og din stil?
  • Gå efter tidløse og holdbare materialer, så du kan beholde dit tøj i lang tid
  • Undersøg hvilke farver og materialer, der komplimenterer din hudtone og dit udtryk – det gør søgningen meget nemmere
  • Kom ikke med en forventning om at finde et nøje tilrettelagt outfit – åbn derimod sindet og se, hvad butikken byder på af muligheder

Se mere på www.blåkors.dk

I dette setup fik modellerne i høj grad frit spil til selv at vælge tøjet. Gennemgående er, at de alle har valgt tidløse og ret neutrale items, hvor kvinderne dog har valgt smukke og elegante overdele i form af en grøn top på Inge Lise, der komplimenterer hendes hudtone og hos Astrid en stilfuld jakke, der kan pifte enhver kedelig top op.

Kom med behind the scenes

Overstående setup viser et afslappet og stilet look, der gør, at Nikoline og Kirsten Marie både kan bruge deres outfit til arbejde og hverdag, men også sagtens til en fin middag eller en fredagsbar. Nikolines outfit har mange muligheder i sig. Vesten er med til at bryde med de andre materialer og gør det muligt at neddæmpe udtrykket, hvor det bliver mere formelt, hvis hun vælger at tage vesten af. Derudover gør de høje sko outfittet elegant og præsentabelt, hvorimod et par sneaks kunne gøre outfit- tet mere hverdagsligt. Kirsten Maries outfit er elegant, og med den tidløse ruskindsnederdel kan udtrykket justeres ud fra overdel og accessories. Med den elegante top og de røde læber har hun pludselig et klassisk og præsentabelt look, hvor en sweater og naturlig makeup havde gjort det mere afslappet. FUN FACT: Kirsten Maries elegante top er af det eksklusive mærke Mulberry og stod til den nette sum af 90 kr.

Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev