Skip to main content
24. august 2018

Flying Superkids kommer tilbage til Fjordmarken

Opvisningerne kommer traditionen tro til at foregå i Flying Superkids telt på Fjordmarken, men derudover er der ikke meget, der er, som det plejer.
Flying Superkids besøger nemlig Aalborg med deres nye show, som i år byder på nye overraskelser.

“Det er klart, at det burde være begrænset, hvor meget vi kan innovere på en vejrmølle, men det stopper os ikke. Vi kaster os hvert år ud i den kamp, som sammensætningen af et nyt show kræver, og vi ved, at Aalborgenserne er hårde dommere. VI har stamgæster i Aalborg, som har set vores show mange år i træk, og vi ved, at det dejlige ægteskab, som vi har med vores stamgæster, lynhurtigt hører op, hvis vi ikke overrasker dem,” udtaler Lars Godbersen, der er direktør for Flying Superkids.

Der ligger store forberedelser forud for årets forestillinger i Aalborg. Lars og hans bror – koreografen Svend Godbersen – har også været vidt omkring for at samle inspiration til årets show:

“Vi har set en masse forskellige forestillinger, vi har sågar være i Vegas og se 13 forestillinger på 6 dage. Det er helt utroligt, hvad man kan samle af ideer derovre, og derfor ved vi også, at vi virkelig lever op til vores egne ambitioner i år”.

Børn ud i foreningerne

Flying Superkids er medlemmer i en almennyttig gymnastikforening, og deres mission er at inspirere andre børn til bevægelse. Derfor medbringer gymnastikbørnene et kæmpe aktivitetsland, når de kommer til Aalborg. Dette bygges op ved siden af teltet på Fjordmarken og kommer til at indeholde alle mulige aktiviteter, som en del af billetten til forestillingen.

“Vi håber på, at børnenes begejstring for Flying Superkids vil inspirere dem til at tage en prøvetime i en af de mange lokale foreninger. Vi har en hel del af showet, som handler om at øve sig, før man bliver dygtig – for at forklare, at Flying Superkids ikke er vidunderbørn, men at de bare har øvet sig en hel masse. Vi håber, at det vil give de Aalborgensiske børn mere blod på tanden og få flere ud i foreningerne”.

Forestillinger og billetter

Flying Superkids har 4 forestillinger, der afholdes på Fjordmarken d. 2/9, 8/9 og d. 9/9 og billetsalget til forestillinger i Aalborg er startet – find billetterne her


Nyeste artikler

Vi lever i en tid, hvor idealerne for skønhed, sundhed og mental velvære trækker i mange retninger; vi ved, at sund kost og motion er vigtigt, men de…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev