Skip to main content
Tekst Pressemeddelse (7-Eleven) | Foto Presse
24. juni 2019

7-Eleven slipper grisen fri i Aalborg

Der er ikke noget som at sætte tænderne i en sprød hotdog. Det skulle da lige være en hotdog med kød fra danske frilandsgrise, som aalborgenserne nu kan spise med ekstra god samvittighed. Fra i dag har 7-Eleven nemlig – som den eneste kæde i Danmark – kun kød fra frilandsgrise i kædens udvalg af pølser. 

Danske 7-Eleven, der netop er blevet kåret som verdens bedste convenience-kæde, får med et nyt initiativ mere dyrevelfærd på menuen i alle butikker landet over. Som led i strategien om øget fokus på gode råvarer og kvalitet kan sultne aalborgensere på farten nu sætte tænderne i pølser fra FRILANDSGRIS®, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Når den klassiske hotdog fremover serveres i 7-Elevens fire butikker i Aalborg, er den opgraderet med kød fra grise, der er født på friland, og som har haft god plads udendørs at boltre sig på. Både smag og kvalitet er i top, og FRILANDSGRIS® får tre ud af tre mulige hjerter i dyrevelfærdsordningen Bedre Dyrevelfærd.

– Vi har som den eneste kæde i Danmark fået en unik mulighed for at byde på pølser, der udelukkende kommer fra FRILANDSGRIS®. Der er generelt stor efterspørgsel på økologi, bæredygtighed, dyrevelfærd og ikke mindst gode råvarer, så vi er stolte over at gå forrest og tage ansvar for den udvikling, hvor vi nu kan tilbyde aalborgenserne en hotdog, der smager af den frihed, som grisene har haft glæde af, siger Morten Vedel, der er Commerciel Director i 7-Eleven.

Friland A/S, der står bag FRILANDSGRIS® er glade for samarbejdet med 7-Eleven, så de sammen kan være med til at skabe øget fokus på dyrevelfærd.

– Med denne konvertering sender 7-Eleven et klart signal om, at de ligesom os tror på, at danskerne prioriterer høj dyrevelfærd – også når de skal have et måltid på farten. Jeg ser samarbejdet mellem 7-Eleven, Friland og Tulip som en god måde at øge kendskabet til vores høje dyrevelfærd blandt danskerne, og jeg glæder mig personligt til at kunne finde pølserne på panden i de 177 butikker over hele landet, siger Henrik Biilmann, der er direktør i Friland A/S.

Hos Dyrenes Beskyttelse ønsker man at øge danskernes mulighed for at vælge fødevarer, som stammer fra produktioner, hvor dyrene har adgang til det fri. Derfor er organisationen også glade for 7-Elevens nye initiativ.

 Vi er rigtig glade for, at 7-Eleven med deres tiltag viser vejen, og som første detailkæde i Danmark nu tilbyder deres kunder et fuldt sortiment af frilandspølser produceret med høj dyrevelfærd. Tiltaget er et stort skridt i den rigtige retning, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Moderne madbutik – med plads til klassikere
7-Eleven har de seneste år udvidet porteføljen af produkter på hylderne til også at omfatte måltidssalater, sunde og velsmagende juices og fairtrade-kaffe. Kæden, der er drevet af Reitan Convenience Denmark A/S, er lykkedes med at ændre sig fra at være en traditionel kiosk til at blive en moderne convenience-butik med fokus på mad, bageri og varme og kolde drikke af høj kvalitet.

Trods den stigende efterspørgsel på sundere alternativer er der heldigvis stadig plads til den klassiske hotdog, hvor den almindelige grillpølse stærkt efterfulgt af ostepølsen er kædens mest populære varianter. Alle 7-Elevens otte pølsevarianter får nu et kvalitetsløft med pølser fra FRILANDSGRIS®, hvor det høje indhold af kød sikrer kvalitet og en god smag i munden.

Om 7-Eleven   

“Give the customers what they want, when and where they want it” var 7-Eleven Joe Thompsons motto, da han stiftede 7-Eleven i 1927. Samme motto er gældende den dag i dag. I Danmark er der aktuelt 177 butikker inklusive fem Deli-butikker, der ligger i lufthavnen, på Københavns Hovedbanegård samt på Vesterport. 7-Eleven er i Danmark kendt for “Only At” produkter – nye varer, der kun kan fås i 7-Eleven i en periode. Reitan Convenience Denmark A/S, selskabet der driver 7-Eleven i Danmark, er baseret på værdibaseret ledelse med otte grundværdier som rygrad, og som hjælper alle medarbejdere med at træffe de rette beslutninger.


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev